Japan bliver ingen skovtur for Caroline Kennedy

Hun har politik i generne, men har aldrig haft fremtrædende politiske poster. Alligevel tyder meget på, at Caroline Kennedy bliver ny amerikansk ambassadør i Japan. Og selv om forholdet mellem USA og Japan er godt, så bliver jobbet ikke rent barnemad, vurderer ekspert

Der var flere, der løftede om ikke begge, så i hvert fald det ene af øjenbrynene, da det for nylig kom frem, at Caroline Kennedy med stor sandsynlighed bliver USA’s nye ambassadør i Japan. For ja, hun kommer fra en familie med stolte politiske traditioner. Og ja, hun var en aktiv og vigtig støtte for præsident Obama i både 2008 og 2012-valgkampen. Så langt, så godt. Men når udnævnelsen alligevel fik politiske iagttagere til at stoppe op, er det fordi Caroline Kennedy, trods sin families stolte politiske traditioner, stort set ikke har nogen politisk erfaring. Tværtimod har hun, modsat flere af hendes fætre og kusiner, aldrig følt trang til at gå hverken far Jack, eller onklerne Bobby og Ted, i bedene.
Derfor var det i sig selv lidt af en overraskelse, da Washington Post, kunne løfte sløret for, at den nu 55-årige Kennedy, omsider var på vej ind på den politiske scene. Og ikke bare på en mindre post, men som amerikansk ambassadør i Japan.

Det er velkendt, at en af måderne, en præsident kan sige tak for støtten til særligt vigtige personer under en valgkamp, er ved at tilbyde en ambassadørpost. Men det er ofte noget mindre lande, heriblandt Danmark, som bliver tilbudt. Ambassadørposterne i de større lande besættes af erfarne diplomater med udenrigspolitisk baggrund. Det gælder også i Japan, hvor blandt andet den demokratiske præsidentkandidat ved valget i 1984, Walter Mondale, har været ambassadør.
For nej, der er ikke nogen kurrer på tråden mellem USA og Japan, men den japanske økonomi er fortsat verdens tredjestørste og Japan er fortsat en vigtig allieret for USA i forhold til Stillehavsregionen. Ikke mindst grundet Kinas stadig voksende indflydelse på den internationale scene.

Celebrity-effekten
Netop derfor var nyheden om Caroline Kennedys nye job så opsigtsvækkende. Ikke bare i USA og resten af den vestlige verden, men også i Japan, hvor medierne har været proppet med historier om den kommende ambassadør. Det fortæller lektor i japanske studier ved Københavns Universitet, Marie Højlund Roesgaard, der netop er vendt tilbage til Danmark efter et besøg i netop Japan:
”De snakker meget om Caroline Kennedy og viser billeder af hende. I de fleste medier omtales hun med stor begejstring, netop fordi de godt kan lide kendisser og godt kan lide hele celebrity-effekten med hvem hendes far og onkler var. Så der er en god historie at fortælle,” siger Marie Højlund Roesgaard, der var en af dem, der stoppede op over nyheden om den nye Japan-ambassadør.

Forventning om markering over for Kina
For det bliver ikke nogen let opgave at skulle finde balancen som amerikansk ambassadør i Japan. Især ikke i en tid, hvor japanerne ønsker, at amerikanerne står sammen med Japan i forhold til Kina, forklarer Marie Højlund Roesgaard:
”Jeg er ikke i tvivl om, at der er store forventninger til at hun går ind og manifesterer sig i forhold til Kina, for der bliver hele tiden henvist til, at Japan har en sikkerhedsaftale med USA, og hvis Kina begynder at lave noget grimt, så kommer amerikanerne til undsætning. Det skal hun stå for, og det bliver en af de rigtig svære. Og ja, japanerne er amerikanernes bedste venner, men de har også en forventning om, at amerikanerne går ind og siger noget mere firkantet til kineserne. Det skal hun hjælpe med.”

Tolkningen af udnævnelsen
Udnævnelsen af Caroline Kennedy er endnu ikke officiel, hvilket også er grunden til, at der indtil videre ikke har været nogen officielle meldinger omkring den nye ambassadør. Indtil videre har det primært været den japanske presse, der har behandlet emnet. Men når først udnævnelsen er officielt bekræftet, vil det uden tvivl give anledning til diskussioner internt i Japan. For nok er det spændende med en Kennedy, men udnævnelsen kan også blive set som et udtryk for, at USA ikke prioriterer Japan på samme måde som tidligere, påpeger Marie Højlund Roesgaard:
”Medierne synes jo det er en fest at hun kommer. De ser det som at man sender en fra det kongehus, man ikke har. Og det er ikke helt skidt, som de ser den. Men der kommer ikke nogen politiske udmeldinger, før det er officielt. Derfor vil der også gå et stykke tid før vi for alvor kan se, om det her bliver set som en nedprioritering af Japan i forhold til navnlig Kina, som de altid sammenligner sig selv med. Det vil blive diskuteret om det her er et signal om, at hun vil til at være mere politisk aktiv og at Japan skal være hendes springbræt til noget større. Det har jeg hørt nogen gå og mumle lidt om, at nu vågner Kennedy-dynastiet igen. Sådan er der i hvert fald nogen, der prøver at lave et spin på det. Men det er de jo også nødt til. For det er ikke så godt hvis de tænker: ’Okay, så får vi en prinsesse, men hvad skal vi med det, når det, vi har brug for, er en arbejdsmand?’.”

Ikke helt ukomplicerede forhold
Så selv om det på overfladen ligner en fredelig tjans uden de store diplomatiske udfordringer, kan situationen meget hurtigt ændre sig. Netop på grund af Kina, hvor Xi Jinping for nylig afløste Hu Jintao som præsident. Siden skiftet har det været småt med udmeldingerne fra Beijing, hvad angår kursen over for Japan. Men ifølge Marie Højlund Roesgaard fortsætter det ikke ret meget længere. For som ny kinesisk præsident, skal Xi Jinping markerer sig over for japanerne, ikke mindst hvad angår spørgsmålet om Senkaku/Diaoyu øerne. Og netop derfor er japanerne meget opsatte på, at amerikanerne står last og brast med dem, forklarer Marie Højlund Roesgaard:
”Tvivlen i Japan er, om amerikanerne rent faktisk vil gøre noget, hvis det kommer til stykket. Vil USA rent faktisk gøre noget, hvis eksempelvis Kina beslutter sig for at tage de øer? Vil USA så bakke Japan op? Den ligger lige under overfladen og får næring en gang i mellem. Og at Kennedy så kommer nu, kan jo også nære de kredse. Lige nu fylder spørgsmålet om øerne ikke så meget, men det ligger og ulmer. Japanerne sidder og venter på at se, hvad den nye kinesiske leder vil gøre. Indtil videre har han ikke gjort noget, men det er han jo nødt til at gøre for at positionere sig indenrigspolitisk i Kina på et tidspunkt. Det er en konflikt som skal løses på et tidspunkt. Men der er stadig ikke nogen af dem, der er parate til at give indrømmelser. Så det er bestemt ikke helt ukomplicerede forhold, Caroline Kennedy skal håndtere.”