Donald Trump er rendt ind i sin til dato største krise som præsident. Rigsret er nu en reel mulighed, hvis ellers den republikanske kongres ønsker det.
WASHINGTON D.C. — Vi kan ikke længere ignorere i-ordet: Impeachment.
Ifølge New York Times bad præsident Trump den daværende FBI-direktør Jim Comey om at stoppe en igangværende FBI-undersøgelse omhandlende den nu afgåede nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn. Nyheden er i skrivende stund blevet bekræftet af flere amerikanske medier.
Comey skulle efter sigende have skrevet samtalen og Trumps spørgsmål ned i en internt memo, som han delte med kollegaer i FBI og sin inderste omgangskreds. New York Times noterede i deres historie, at FBI-agenters skrevne notater tit anskues som troværdigt bevismateriale i retten.
Flynn-undersøgelsen er en separat undersøgelse fra undersøgelsen om, hvorvidt Trumps kampagne samarbejdede med russerne om at påvirke det amerikanske præsidentvalg.
Som jeg skrev for sølle syv dage siden, da den seneste skandale om et andet af Trumps forsøg på at blande sig i en åben FBI-undersøgelse, så var der stadig grund til at udvise agtpågivenhed. Omstændighederne var anderledes, og de fleste eksperter var i tvivl om, hvorvidt sagen var stærk nok. Fremstående Republikanerne i Kongressen udviste heller ikke megen vilje til at forfølge det faktum, at præsident Trump efter alt at dømme indrømmende, at fyringen af FBI-direktøren var med den igangværende Rusland-undersøgelse i tankerne på nationalt TV.
Den seneste udvikling virker anderledes på to måder. For det første havde Trump juridisk grundlag for at fyre Comey. Men her er motivet ifølge Comeys memo direkte at forhindre en undersøgelse. Det er strafbart ifølge føderal lov.
For det andet virker den umiddelbare Republikanske reaktion anderledes. Den Republikanske formand for Husets undersøgelsesudvalg, Jason Chaffetz R-UT, har allerede erklæret sig klar til at bruge alle mulige midler for at få fat i memoet og har bedt FBI’s nuværende direktør om det. Chaffetz har tidligere udvist spinkel appetit for at undersøge Det Hvide Hus, så denne udvikling er betydningsfuld.
At forhindre en FBI-undersøgelse mod sine egne var bogstavelig talt grunden til, at Richard Nixon måtte træde tilbage efter Watergate. Nixon indrømmede i en samtale i Det Ovale Kontor, at han ville bede CIA overbevise FBI om at lukke Watergate-undersøgelsen ned.
Udover denne sag bød mandag også på den ekstraordinære nyhed, at præsidenten skulle have delt nogle af statens mest hemmelige efterretninger med den russiske udenrigsminister og den russiske ambassadør. Washington Post afslørede, at Trump fortalte detaljer om et IS-plot, som USA ikke engang havde delt med nogle af sine allierede.
Disse efterretninger skulle efter sigende være kommet fra Israel, der ikke havde givet lov til at dele dem med andre. Ifølge ABC News har præsidents afsløring sat en hemmelig spions liv på spil.
At afsløre statshemmeligheder uden et grundlag for USA’s umiddelbare sikkerhed kan ifølge eksperterne på Lawfare være et brud på præsidentens ed.
Det hele handler nu om, hvad Republikanerne i Kongressen gør. Impeachment-processen skal startes i Huset og derefter føres ud i Senatet. Kun to præsidenter har været igennem impeachment-processen: Andrew Jackson og Bill Clinton. Begge blev frifundet i Senatet.
Processen handler ikke om jura eller lovbrud. Det er et politisk anliggende. Republikanske vælgere støtter i øjeblikket Trump overvældende. Midtvejsvalget er stadig langt væk.
Under Watergate forblev Nixon populær blandt sine vælgere. Få dage før hans tilbagetræden mente seks ud af ti Republikanske vælgere, at han ikke burde forlade posten. Faktisk formåede historien at forene højrefløjen.
Omvendt er Det Hvide Hus hullet som et fiskenet. Nye historier om kaos siver ud næsten hver eneste dag. Agendaen er gået i stå. Ingen af de tre nævnte Rusland-historier kommer efter alt at dømme til at gå væk i år. Nye Comey-høringer virker uundgåelige. Flynn-sagen har allerede ført til stævninger. Udvalgsundersøgelserne er blevet bredere og inkludere nu også Trumps finansielle historie, der kunne gå efter hans fortid, der inkluderer hvidvask af penge gennem kasinoer, mafiaforbindelser, forbindelser til russiske oligarker, og hvad end det kræver at være byggematador i New York City.
Det nationale sikkerhedsapparat har knivene ude efter Trump-administrationen og præsidenten selv efter hans normbrydende fyring af FBI-chefen og lemfældige omgang med landets dybeste hemmeligheder.
At fjerne Trump fra præsidentposten virker stadig surrealistisk. Impeachment i Kongressen er en vej. Den 25. forfatningstilføjelse tillader regeringen at afsætte ham, hvis han ikke er i stand til at udføre jobbet. Men de forfatningsmæssige spørgsmål er mudrede. Og det er forudsat, at Trump går frivilligt. Det er også uklart, hvordan hans støtter mon reagerer. Mange af dem ser stadig historierne som fake news og har en enorm foragt for Washington. Politikerlede er en anden faktor.
Hvis valget af Donald Trump var amerikansk politiks svar på opfindelsen af hjulet, har de seneste to uger været opdagelsen af elektricitet, indførsel af damplokomotivet og undfangelsen af iPhonen på samme tid.
Ingen ved, hvor vi er på vej hen. Der er ikke tvivl om, at Republikanerne kunne lukke øjnene og håbe på, at den forestående orkan forsvinder eller tager af i en fart.
Men selv den største skeptiker kan ikke længere holde sig for ørerne og la la’e sig væk fra virkeligheden.
Der er ikke blot en mulighed for, at Donald Trump ikke fuldfører hele sin embedsperiode. Der er en mulighed for, at han som den første præsident i amerikansk historie bliver fjernet fra magten.
You must be logged in to post a comment Login