Comeys kritik og tone er hård og kommer til at sælge bøger og tiltrække medieopmærksomhed. Men substansen mangler.
WASHINGTON D.C. – Der er et øjeblik fra sidste år, der står helt klart i min hukommelse:
Jim Comeys historiske høring i juni.
Med en isnende ro udlagde han de mange måder, hvorpå han så præsidentens opførsel som normoverskridende. Han kaldte Trump en løgner, men fokuserede på konkret opførsel, som påstandene om, at FBI var en organisation oversvømmet i uorden, og at han tog noter efter personlige møder med præsidenten, fordi han ikke stolede på hans dømmekraft.
Comeys egen vurdering om, at han var blevet fyret på grund af Rusland-undersøgelsen, og at undersøgelsen på et tidspunkt kunne omhandle Trump direkte, gav genlyd i hele landet.
Comey fremstod uden bravour. I søndag aftens interview var han det diametralt modsatte. Klippet der allerede fløj rundt i æteren i sidste uge omhandlede det berømte pee-tape. Det mest slibrige rygte fra det såkaldte Steele-dossier.
Ex-FBI Director James Comey: “I honestly never thought these words would come out of my mouth, but I don’t know whether the current President of the United States was with prostitutes peeing on each other in Moscow in 2013. It’s possible, but I don’t know” https://t.co/x2m2Uar0yR pic.twitter.com/RzbnP17dSG
— CNN (@CNN) April 13, 2018
Det er en historie, der passer perfekt ind i det moderne mediemiljø. Og en historie, der kommer til at irritere præsidenten grænseløst. I det hele taget kan du dårligt finde anekdoter og citater, der virker mere skræddersyede til at få Trump til at eksplodere.
Comey er en snedig person, der kender det politiske spil. Hans evne til at spinde en historie og sætte sig selv i dramaets centrum har været kendt siden hans dramatiske Ashcroft-høring. Men medmindre han har nye afsløringer i kanonen i fremtidige interviews, så er hans rolle udspillet.
I de næste uger kommer den fyrede FBI-direktør til at drive dagsordenen. Hans foredrag og interview vil blive slugt råt og skabe sensationelle overskrifter.
Det er farligt for en præsident, der er kendt for sin impulsivitet og evne til at være sin egen værste fjende.
Comey er påfaldende det bedste eksempel på det. Det var fyringen af ham, der førte til nedsættelsen af Robert Mueller. Comeys rolle står i midten af en af de største trusler for Trump-administrationen. Det er et central spørgsmål, om hvorvidt hans fyring kunne blive set som en kriminel handling af specialanklageren.
Men tag ikke fejl. Den største fare for præsident Trump er ikke Comey. Den nylige ransagelse af hans personlige advokat, hans personlige juridiske problemer, og de forestående udvikler i Mueller-undersøgelsen, heriblandt obstruktion af rettens gang og de hackede emails, ulmer stadig i horisonten.
Kigger du isoleret på gårsdagens interview er personen Comey kun en trussel, hvis præsidenten tillader ham at blive det.
You must be logged in to post a comment Login