#JackIsHere

Efter mange år som Hollywood-stjerne gik Kiefer Sutherland nye veje med rollen som Jack Bauer i 24. En serie, der på mange måder var banebrydende og nyskabende. Læs uddrag af 24-kapitlet fra Fiktionens Magt her.

Actionserien ”24” med Kiefer Sutherland i hovedrollen som den kompromisløse antiterroragent Jack Bauer blev hurtigt en stor succes efter premieren i 2001. Da seriens popularitet var på sit højeste var den en fast del af den ugentlige underholdning for store dele af det amerikanske samfund herunder fremtrædende medlemmer af skiftende præsidenters administrationer. Med en omfattende brug af torturscener og skødesløse omgang med menneskerettigheder og den amerikanske forfatning skabte serien stor debat om forholdet mellem sikkerhed og frihed i en tid, hvor begivenheder i den virkelige verden syntes at flugte med seriens storyline i en sådan grad, at skellet med virkelighed og fiktion blev udvisket. ”24” glimrede ved at kunne foregribe og sætte billeder på en række fundamentale problemstillinger i det amerikanske samfund, hvilket er grunden til at serien har efterladt varige indtryk på det amerikanske samfund.

Seriens succes var ikke givet på forhånd, da den konservative tv-kanal FOX købte rettighederne tilbage i 2000. Ganske vist var man meget imponeret over tempoet i serien og hele konceptet med, at handlingen foregår i realtid med det ikoniske nedtællingsur, der indstiller en fornemmelse af stress og uopsættelighed hos selv den mest tilbagelænede seer. Men derfra og til at blive en serie med ni sæsoner, 204 afsnit, et computerspil, et uendeligt antal døde terrorister og adskillige Emmy’er havde ingen regnet med. Men den første sæson var en kæmpe succes, ikke mindst på grund af ydre omstændigheder som ingen kunne forudse. Som bekendt var det på samme tid, at New York og Washington D.C. blev ramt af de forfærdelige terrorangreb den 11. september 2001. En begivenhed som ændrede verdens-, og tv-historien. Seriens plot med terrorister, der udførte terrorangreb på amerikansk jord spillede perfekt ind i begivenhederne i den virkelige verden, og var med til at definere folkestemningen i tiden efter angrebene. Omstændighederne gjorde med ét seriens centrale tema ubehageligt relevant, og forfatterne bag ”24” formåede at udnytte offentlighedens pludselige terror-bevidsthed til at placere serien som omdrejningspunkt for befolkningen og politikernes reaktion på terrorangrebene, og den efterfølgende debat om terrorbekæmpelse og efterretningstjenesternes beføjelser.

Kort efter angrebene den 11. september vedtog den amerikanske kongres den såkaldte Patriot Act. Loven udvidede de amerikanske myndigheders muligheder for at aflytte telefoner og e-mails, ransage virksomheder og privatpersoners ejendom, og ikke mindst at tilbageholde mistænkte terrorister på ubestemt tid. Allerede ved udgangen af oktober 2001 havde amerikanerne vedtaget en lov, der på det kraftigste rykkede ved balancen mellem frihed og sikkerhed. Den hastighed hvormed Kongressen fik gennemført fundamentale ændringer i individets retssikkerhed kan, set i bakspejlet minde om panik, men det siger noget om, hvor stor en vilje til at stå sammen på tværs af politiske skel angrebene medførte.

I et amerikansk perspektiv er hastevedtagelsen af Patriot Act særligt interessant, for valget mellem sikkerhed og frihed er et dilemma, som går helt tilbage til nationens fødsel. Da Benjamin Franklin og de øvrige fremtrædende personer på daværende tidspunkt kæmpede for et forenet Amerika frit fra det undertrykkende britiske imperium, sagde Franklin, at ”dem, der ofrer essentiel frihed for at købe sig en smule midlertidig sikkerhed, fortjener hverken frihed eller sikkerhed”.

Frihed har været en central værdi for det amerikanske samfund siden begyndelsen. At politikerne i ugerne efter angrebet var ved at falde over hinanden i forsøg på at fremlægge lovforslag, der køber sikkerhed på bekostning af frihed og individets rettigheder, siger meget om den overdrevne trang til sikkerhed, og for at retfærdighed skal ske fyldest uanset hvad. Og det var netop denne samfundstilstand, som ”24” ved en tilfældighed ramte ind i. Jack Bauer blev personificeringen af landets bearbejdelse af terrorangrebene, og forfatterne bag serien var ikke sene til at lade Bauers beslutsomhed tilfredsstille befolkningens behov for handlekraft. Så var det i første omgang mindre vigtigt, at Jack Bauer hævnede sig på statister i en tidligere blyantfabrik i udkanten af Los Angeles, og ikke på mændene bag terrorangrebene.

Læs hele Hans Dahl-Nielsens 24-kapitel i Fiktionens Magt, der udkom onsdag den 29. april på Forlaget Rosenkilde.