Indien er den globale Robin Hood

På kun ti år har BRIK samarbejdet vokset sig stor og stærk. Nu er det ikke længere kun en økonomisk markedsplads, men et stærkt politisk fællesskab, hvor Indien har påtaget sig en rolle som Robin Hood, der slås de fattige landes sag

Af Jørgen Dige Pedersen

BRIK-PANEL: Lige nu diskuterer BRIK landene internt om deres økonomiske vækstrater vil gå op eller ned. For Indiens vedkommende ligger raterne på cirka ni procent, et tal der ville få politikere i den vestlige verden til at drikke champagne fra morgen til aften, hvis de kunne prale med en sådan vækst. Men intet varer evigt. Heller ikke for BRIK landene. Således mener Ruchir Sharma, indisk finansrådgiver hos Morgan Stanley, at BRIK landenes økonomi er et boblefænomen og at boblen vil briste. Det har han beskrevet i bogen ’Break out nations’.

Og noget kunne tyde på, at der ved at ske en vending. Den indiske økonomi har vokset sig stor og stærk, fordi landet havde et veludviklet erhvervsliv, der var klar til at opsuge kapital fra vesten, da det gik godt. Finanskrisen har selvfølgelig smittet af på Indien, som nu oplever vækstrater på 5-6 procent, men i virkeligheden ligger de nu på det niveau, man forudsagde, at de ville ramme, da BRIK samarbejdet blev etableret i 2003. Det er stadig vækstrater der ligger langt over det man oplever i de vestlige lande, og hvor det nuværende G8 topmøde foregår i krisens tegn, så er det nogle helt andre diskussioner, man har i BRIK samarbejdet. Man kan forestille sig, at det også vil komme til udtryk, når G20 landene mødes senere på året, hvor det formentlig vil være en global dagsorden der er på spil.

Vil maksimere sin indflydelse
Indien har vokset sig stor og stærk og opnået en status og position på den globale scene, som den vestlige verden ikke kan undgå at forholde sig. Inderne vil bruge vestens fokus på landet til at søge al den internationale indflydelse det overhovedet er muligt. Det gælder FN, WTO, IMF og så videre. I takt med at Indien får mere indflydelse, vil den vestlige indflydelse tilsvarende blive reduceret og konflikterne mellem den vestlige og rige verden og den fattige del af verden, vil tilsvarende blive tydelige for alle.

I kraft af sin størrelse ville Indien under alle omstændigheder sikre sig en stemme på verdensscenen, men at landet er blevet en så stærk spiller i løbet af de sidste ti år er kommet bag på inderne selv. BRIK samarbejdet var jo først og fremmest et initiativ der udsprang af et russisk ønske om at genskabe sig som stormagt. Russerne var drivkraften i samarbejdet, og der gik et par år fra etableringen af samarbejdet, til man begyndte at tage det alvorligt i den indiske offentlighed. På en rejse i Indien i 2005 lagde jeg for første gang mærke til, at man omtalte samarbejdet og fra det tidspunkt begyndte det indiske udenrigsministerium at bruge mere og mere plads på omtaler af samarbejdet i deres årsberetninger. Indien havde regnet med, at de for alvor ville få status som stormagt, da landet i 1998 fik A-våben. Men deres status som stormagt hænger ikke sammen med deres A-våben, men er udelukkende et økonomisk spørgsmål. Det er meget lidt man hører om indike A-våben.

Kina stikker af
BRIK samarbejdets politiske dimension har accelereret gennem årene og Indien og de øvrige lande er blevet talsmænd for den fattige del af verden. Og for Indiens vedkommende er solidariteten reel. Rollen som Robin Hood er vokset ud af samarbejdet, og den rolle har Indien påtaget sig. Det er et punkt, hvor de er åbne for angreb fra den vestlige verden. De rige lande siger nemlig, at verden er inddelt i rige lande, lande der er på vej – den gruppe tilhører BRIK landene – og så de rigtigt fattige lande. Så hvordan kan Indien så påstå, at de repræsenterer de fattige lande? Det ser Indien stort på og fastholder, at de også repræsenterer de fattige lande over for vesten.

Man kan i den henseende sige, at Indiens fremfærd som bannerfører for de fattige lande hjælper med til at gøre verden mere retfærdig, når man kigger på fordelingen af goder mellem landene. Kina er dog langt foran de andre i samarbejdet. For eksempel løb kineserne med stort set det hele, da tekstilmarkedet blev liberaliseret i 2005. Nu snakker kineserne om, at der skal outsources opgaver til blandt andet Afrika. Men selv om BRIK samarbejdet har – og vil – fortsætte med at bidrage til en mere retfærdig verden landene i mellem, så slås Indien stadig internt i landet med en meget skæv fordeling af goderne. Her er der meget at rette op på. Det er sådan set kun Brasilien, som har formået at skabe noget der ligger en social omfordeling. Det skyldes en prioritering og en aktiv politik fra brasiliansk side. Her har Indien stadig et stykke vej at gå.

Jørgen Dige Pedersen er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i Indien. Han har blandt andet bidraget til bogen ‘Fremtidens Stormagter’, hvor han skrev kapitlet om Indien. Analyserer hver måned Indiens relation til USA i Kongressen.coms BRIK-panel.