Indien er blevet en vigtig allieret for USA

Præsident Obama har i den seneste tid gjort meget ud af at pleje forholdet mellem USA og Indien. Inderne spiller en vigtig rolle i de amerikanske bestræbelser på at inddæmme Kina og derfor har USA også bakket op om Indiens ønske om at blive permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd

Indien er inde i varmen hos amerikanerne i øjeblikket. Af de fire BRIK-lande, er Indien det land, der har ubetinget nyder mest opbakning og støtte fra USA. For landet, der kaldes verdens største demokrati, er kommet til at spille en vigtig rolle i den globaliserede verdensorden. Og dermed også for USA. Derfor har præsident Obama, nærmest fra det øjeblik, han blev taget i ed som præsident den 20. januar 2009, arbejdet målrettet på at sikre et nært og tæt forhold til Indien. For ud over, at Indien rummer store muligheder i forhold til samhandel for amerikanerne, har Obama for længst identificeret Indien som en central allieret i arbejdet for at inddæmme det største af BRIK-landene, nemlig Kina. Og da Indien hverken aktuelt eller historisk har noget særlig godt forhold til Kina, var det en gensidig interesse for Indien og USA at blive gode venner, fortæller professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Dige Pedersen, der har Indien som sit primære ekspertiseområde:
”En del af den amerikanske motivation er at have endnu en allieret i forhold til Kina. Og der er inderne med på ideen, hvad angår at balancere kinesernes indflydelse. USA ser meget på Kinas øgede rolle, og der leder de efter allierede, og da forholdet mellem Indien og Kina traditionelt er dårligt blandt andet på grund af krigen i 1962, er Indien en oplagt allieret for USA. Derfor har de fundet hinanden.”

Den svære balancegang
Det er dog ikke helt ukompliceret for hverken USA eller Indien at have det tætte forhold, der nu er mellem de to nationer. Hensynet til en lang række andre af især Indiens nabolande skal balanceres, påpeger Jørgen Dige Pedersen:
”Amerikanerne skal især balancere forholdet mellem Indien og Pakistan. Hver gang man favoriserer Indien, bliver Pakistan sure og omvendt. Problemet er, at ja, amerikanerne er allierede med pakistanerne, men pakistanerne er også allierede med kineserne, så det er et kompliceret balancespil for amerikanerne. De er blevet ret gode til det, vil jeg så sige. Derfor er det muligt for dem at have et tæt forhold til Indien, samtidig med at der er et om ikke andet´så i hvert fald et tåleligt forhold til Pakistan.”

Læs også: Brasilien vil tages alvorligt af USA

Ønsket om permanent medlemskab
Nøjagtig som Brasilien er Indien heller ikke permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd. Og dermed i en anderledes situation end de to andre BRIK-lande, Rusland og Kina, der begge er permanente medlemmer og dermed har den vigtige vetoret, når Sikkerhedsrådet træffer beslutninger. Indien har dog, præcis som Brasilien ytret stort ønske om at opnå permanent medlemskab. Og modsat brasilianerne har inderne fået klar støtte fra hele den amerikanske administration med præsident Obama i spidsen. Men derfra og så til at sige, at Indien får opfyldt deres ønske, er der fortsat langt, påpeger Jørgen Dige Pedersen:
”Det er ufattelig svært at få udvidet Sikkerhedsrådet. Men inderne har en klar allieret i USA, hvad det angår. I praksis er det meget svært, fordi det handler om vetoret. Så at amerikanerne stiller sig sympatiske over for, at Indien bliver permanent medlem, det er fint, men de kan jo ikke få det til at ske alene. Og jovist er inderne glade for opbakningen, men det er også lidt gratis for amerikanerne at gøre som de gør, fordi uanset hvad de vil og kan, så er det meget svært at få udvidet Sikkerhedsrådet.”

Læs også: Fortsat kold luft mellem USA og Rusland

Et fortumlet forhold
Selv om forholdet mellem USA og Indien er blevet bedre i de seneste år, og der generelt er en positiv indstilling til amerikanerne i den indiske befolkning, så er det stadig med forbehold, at Indien knytter bånd til USA. De mange år med britisk dominans præger fortsat mange inderes måde at anskue verden på, og de ønsker på ingen måde, at USA skal overtage den rolle, som briterne tidligere havde i det indiske samfund, forklarer Jørgen Dige Pedersen:
”Der er et tæt forhold mellem Indien og USA, selv om det på nogen punkter er lidt underligt. På det personlige plan har der altid været et godt forhold. Inderne har altid rejst til USA og lade sig uddanne på amerikanske universiteter. USA har jo taget Storbritanniens plads, hvad det angår. Nu er det ikke længere det mest populære at tage til England og London. Eliten sender deres børn til amerikanske universiteter. Det fylder meget i mediebilledet i Indien. Eksempelvis når indere klarer sig godt i USA. Både inden for det politiske system og i store virksomheder. Det viser meget godt, at det indiske samfund længe har været tæt knyttet til USA,” siger Jørgen Dige Pedersen og uddyber:
”Politisk set har forholdet været noget mere fortumlet. Her skal man have historien med. Under Den Kolde Krig erklærede Indien sig alliancefrit. Og der oplevede man et modsætningsforhold til USA. Der var flere uenigheder mellem de to lande, både politisk og økonomisk. Det er så blevet ændret efter de økonomiske reformer, som faldt sammen med, at muren faldt i 1989. Da så de politiske relationer blev blødt op, både under Clinton og især Bush junior, blev Indien meget interessant for det amerikanske erhvervsliv. Det er ikke lige populært i alle de af Indien, fordi man ikke vil domineres af en ny stormagt. Men Bush eksempelvis var meget populær i Indien, modsat mange andre steder i verden. Men inderne kunne godt lide ham og den opblødning af forholdet, han stod for. Så det er et paradoksalt forhold, men et tæt forhold.”

Forholdet bliver endnu tættere
Netop fordi der er en gensidig interesse i at have nære relationer, vil forholdet mellem Indien og USA i de kommende år blive endnu tættere, end det allerede er nu. Hvor man tidligere så hinanden som potentielle trusler, ser inderne og amerikanerne nu hinanden som samarbejdspartnere, der samtidig har en fælles interesse i at kontrollere Kina, og dette vil, ifølge Jørgen Dige Pedersen, knytte stadig tættere bånd mellem de to lande fremadrettet:
”Vi vil se, at forholdet mellem USA og Indien bliver endnu tættere i fremtiden. Både på det sikkerhedspolitiske og det økonomiske område. Bundlinjen for inderne, hvilket vil være en knast i forholdet til USA, er at inderne ikke vil binde sig til amerikanerne, men vil være uafhængige. Både hvad angår sikkerhedspolitik og økonomi, i det omfang det lader sig gøre. Det er stadig indernes mål at være fritstillede. De vil ikke ses som – og vil slet ikke være det i praksis – underlagt en dominans af amerikanerne. Inderne vil blive ved med at være uafhængige, men de vil meget gerne samarbejde med amerikanerne. Og der er de jo enige, Obama og Singh. For ja, amerikanernes interesse er storpolitisk, men den er sørme også økonomisk.”