I dag er ‘The Big Apple’ grønt

I søndags gik op mod 400.000 mennesker på gaden i New York til ’People’s Climate March’. I dag mødes toppolitikere fra alverdens lande til FN’s klimatopmøde i New York. Og i hele denne uge danner New York rammerne om utallige arrangementer, der sætter klimaet og dets forandringer øverst på dagsordenen.

Straks efter at Ban-Ki Moon for et år siden annoncerede, at FN afholder klimatopmøde den 23. september 2014, gik planlægningen af en masse arrangementer i forbindelse med klimatopmødet i gang. Det mest bemærkelsesværdige arrangement fandt sted i søndags. ’People’s Climate March’ var en global event, med demonstrationer i byer i 150 lande verden over. Her greb folk muligheden for at udtrykke deres bekymring, skepsis og utilfredshed. Alt sammen i klimaets navn.
Epicentret for ’People’s Climate March’ lå på Manhattan, hvor man havde forventet deltagelse af 100.000 mennesker. Det forlyder dog, at Manhattans veje blev indtaget af op imod 400.000 demonstranter. Ban-Ki Moon, Al Gore og Leonardo DiCaprio var blandt deltagerne i marchen på Manhattan, hvilket gjorde det tydeligt for omverdenen, at demonstrationen var en vigtig, seriøs og, ikke mindst, højtprofileret event. Der skulle sendes et entydigt signal til politikerne på dagens klimatopmøde i FN om, at det er tid til at handle. Tid til at gå fra snak til handling. Men vil de fremmødte toppolitikere lytte til de mange mennesker, som marcherede i alverdens byer i søndags?

Obama tager klimatopmødet seriøst
På trods af at folkets stemme gav genlyd i Manhattans gader i søndags er det begrænset, hvor meget indflydelse ’People’s Climate March’ reelt set får. Nuvel, der blev sendt et klart og vigtigt budskab til de fremmødte politikere, men det får ikke nogen umiddelbare konsekvenser her og nu. For hensigten med klimatopmødet i dag er slet ikke at forhandle aftaler på plads. Klimaforhandlinger i FN regi er nemlig forbeholdt COP’erne. I stedet vil FN bygningen på det østlige Manhattan i dag danne rammerne om et tilløb til klimaforhandlingerne i 2015.

Tilløbet består i at skabe en slags idefabrik, hvor politikere, forskere og virksomheder kan fremlægge synspunkter og forslag til, hvordan man kan skabe en fælles bindende klimaftale på COP 21 i Paris i 2015. Ban-Ki Moons håb er, at man i 2015 kan skabe fælles konsensus om, hvordan man begrænser den globale opvarmning til to grader. 2015 er således et skelsættende år for klimaet. Vigtigheden af forhandlingerne i Paris næste år illustreres af, at alverdens toppolitikere er til stede i New York i dag. Obama har også meldt sin ankomst til klimatopmødet. Og med sin deltagelse sender Obama er tydeligt signal om, at han tager klimatopmødet i dag meget seriøst.

På klimatopmødet sendes der signaler
Selvom det først er til næste år, der skal handles, sendes der allerede til klimatopmødet i dag fingerpeg om, hvor åben man er for forhandlingerne i Paris næste år. Obamas besked er tydelig. Intentionen er at gøre USA til en nation, der går fra snak til handling på klimaområdet. Spørgsmålet er dog om det overhovedet bliver muligt for Obama at foretage dette skifte. Menneskene i gaderne på Manhattan repræsenterer nemlig ikke hele USA. Og det er enorme udfordringer Obama står overfor, når han vender tilbage fra COP’en i Paris i 2015. Husk for eksempel på de problemer Bill Clinton oplevede med Kongressen efter han kom hjem fra Kyoto i 1997. Kyoto aftalen blev aldrig ratificeret af USA, og selvom meget er sket siden dengang, er der risiko for, at det samme vil ske for Obama efter mødet i Paris.

Klimatopmødet bliver også af andre store lande brugt til at sende signaler. To af de helt store CO2 syndere, Kina og Rusland, sender hver deres halvskjulte hint om, at man ikke imødeser 2015 forhandlingerne med en enorm velvilje til samarbejde. Kina sender ’kun’ sin Vice-Premierminister, mens Ruslands Udenrigsminister deltager. Når man ikke sender sin absolut øverste politiker, er det et helt klart signal om, at man ikke prioriterer klimatopmødet ligeså højt som eksempelvis USA. Det samlede signal til omverden bliver derfor broget. Nogle lande, inklusiv USA, vil gerne lytte til de demonstrerende i søndags, mens andre – nok ligeså vigtige lande – ikke helt er kommet dertil endnu.

Der er lang vej fra snak til handling
Folk der marcherede i søndags kaldte på handling. Politikerne skal gøre noget, syntes budskabet at være. Og selvom antallet af deltagere – prominente, berømte og ganske almindelige amerikanere – var særdeles højt, slagråbene kraftige og engagementet stærkt, vil de fremmødte i FN bygningen i dag i bedste fald lytte. Lytte til kravet om at gå fra snak til handling. Men at lytte er ikke det samme som rent faktisk at gøre det. Der er flere åbenlyse forhindringer.
For det første kan der ikke forhandles aftaler på plads, som vil føre snakken om at bekæmpe klimaforandringerne og CO2 udledningen ud i livet. Der er ganske enkelt ikke mandat til at gøre det på dagens klimatopmøde. For det andet vil ønsket om, at skabe en bred og fælles klimaaftale i 2015 være enormt svær at nå. Signalerne fra Kina og Rusland er sendt, og de betyder ikke ophøjet optimisme. Allerede i dag vil vi på klimatopmødet se, at nogle landes repræsentanter stiller sig en smule på bagbenene. Dermed gøres det klart, at vejen fra snak til handling bliver meget lang og meget besværlig.

Hvis Obama i dag sender et praj om, at USA skal indtage en slags lederrolle i klimakampen, så kan der, på trods af Kinas og Ruslands modvilje, bevares noget optimisme hen imod den helt store og længe ventede COP 21 i Paris i december næste år. Kampen imod klimaforandringer er en af Obamas mærkesager, og det vil det være i resten af hans tid i Det Hvide Hus. Obama vil derfor hellere end gerne lytte til de mange stemmer fra demonstrationen i søndags og strække sig langt i forsøget på at gå fra snak til handling. Hvis han vælger at gøre det, er det dog en yderst svær opgave Obama giver sig selv. Både nationalt og internationalt.