Jo tættere vi kommer på valgdagen, des større bliver fokusset på svingstaterne i USA. Her får særligt Florida, Pennsylvania, Wisconsin og de nye drenge i svingstatsklassen, Arizona og North Carolina meget medietid, og det er her studieudsendelser og rapportager bliver optaget. Den ultimative svingstat, Ohio er fuldstændig forsvundet i dækningen af svingstaterne, og det til trods for, at den tætteste stat i meningsmålingerne lige nu er netop Ohio.
Ingen præsidentkandidat har tabt Ohio og er blevet præsident siden John F. Kennedy (D-MA) i 1960 tabte Ohio til Richard Nixon (R-CA). Oveni dette er ingen Republikansk præsidentkandidat nogensinde blevet valgt ind uden at vinde i Ohio. I godt 150 år har Ohio således været vant til rollen som kongemager i amerikansk politik.
Alligevel er fokus på delstaten forsvundet, medierne fokuserer på andre delstater og præsidentkandidaterne bruger mere tid i Ohios nabostater, Michigan og Pennsylvania og i Florida og Arizona. Kampen om Ohios 18 valgmænd bliver således ikke ført på allerhøjeste niveau, og vælgerne i Ohio bliver ladt mere i fred.
Ohio er lige nu den absolut tætteste delstat
Det er ikke fordi, valgresultatet i Ohio allerede er afgjort i meningsmålinger, at vi ikke snakker om Ohio. Flere gange er Ohio blevet klassificeret som ”leaning Republican” og ikke ”Toss-up,” og deri skal en del af forklaringen måske findes på, hvorfor Ohio er gledet ud af vores bevidsthed.
Ohio er nu blevet flyttet tilbage i ”Toss-up”-kolonnen i samtlige større rangeringer, og det er med god grund, for lige nu tegner Ohio til at blive den tætteste delstat ved valget i 2020. Der er totalt dødt løb i meningsmålinger. Hvis man kigger på vægtede gennemsnit hos RealClearPolitics.com viser målingerne ingen forskel eller en forskel på 0,1 procentpoint afhængig af metoden. Kun Arizona kan fremvise lignende tætte tal.
FiveThirtyEights simuleringer for Ohio viste også helt dødt løb mellem præsident Trump og tidligere vicepræsident Biden. Her vinder præsidentkandidaterne hver 50 ud af 100 simuleringer. Til sammenligning vinder Biden 64 ud af 100 simuleringer i Florida og 68 ud af 100 i Arizona. På landsplan står Biden til at vinde 89 ud af 100 valg. Fordelen ved FiveThirtyEights simulationer er, at de tager bedre højde for overraskelser end meningsmålinger.
Selvom Ohio følger nationen, så kommer Ohio næppe til at føre an.
Alt taler således for at Ohio meget vel kan blive den tætteste delstat ved valget i 2020. Men hvorfor er der så ikke et større fokus på Ohio? Forklaringen skal formentlig findes flere steder.
Traditionelt har man i amerikansk politik sagt: “As Ohio goes, so goes the nation”. Der er intet, der tyder på, at Ohio bliver den afgørende stat denne gang, og netop deri ligger grunden til, at vi ikke snakker om Ohio; selvom Ohio følger nationen, så kommer Ohio næppe til at føre an.
Vinder Biden i Ohio er der stor sandsynlighed for, at sejren bliver del af en stor valgsejr. Hvis Præsident Trump i stedet vinder, vil det næppe kunne tilskrives en sejr i Ohio, men snarere sejre i andre væsentlige svingstater.
Kigger man efter den såkaldte ”Tipping point-state,” altså den delstat, der bringer vinderkandidaten over de 270 valgmænd, skal man, ifølge de seneste analyser fra Nate Silvers FiveThirtyEight.com måske snarere kigge i retning af Pennsylvania, Arizona og Florida.
Netop fokusset på at finde the ”Tipping point” er også grunden til, at en delstat som Wisconsin får langt mere fokus end normalt. Wisconsin blev overraskende den afgørende delstat i 2016 efter en, og der er ingen, der har lyst til at overse staten. Derfor er der så meget fokus på Wisconsin til trods for, at FiveThirtyEight kun levner Trump 6% chance for at vinde Wisconsin. Fokusset på svingstaterne handler således mere om at finde overraskelsen eller tungen på vægtskålen end at holde øje med de delstater, hvor valgresultatet bliver tæt.
En anden grund er, at der er flere svingstater i spil i år end der plejer, og derfor er der også flere veje til de 270 valgmænd, og dermed også flere veje, der går udenom Ohio. Samtidig er Ohio inde i en udvikling, hvor delstaten bevæger sig i en republikansk retning. Det gør, at Ohio fremadrettet muligvis vil blive prioriteret mindre af demokratiske kandidater, der i stedet vil forsøge at finde andre veje til det Hvide Hus, mens republikanske kandidater vil sætte sig tungere på staten, der kommer til at udgøre en mere og mere væsentlig del af en skrumpende ”Rød mur” af sikre republikanske stater.
Ohio ser ikke ud til at blive den afgørende delstat, også selvom meget tyder på, at den bliver den tætteste. Ohio kommer således til at leve op til sit ry, som en delstat, hvor præsidentvalgene er tætte og hvor den lokale folkestemning følges med den nationale. Men måske snakker vi ikke længere om Ohio, fordi Ohios tid som kongemager ser ud til at rinde ud.
