Parkland-teenagerne træder ind på den politiske scene på det helt rigtige tidspunkt. På kort sigt bliver de lovgivningsmæssige resultater kosmetiske. Der er dog rigeligt med grunde til at tro, at de får succes i fremtiden.
Washington D.C. – Denne gang er anderledes.
Det sædvanlige manuskript omkring våbenlovgivning er, for en stund, blevet sat til side. Demokrater og progressive interessegrupper har undgået den samme fatalisme, der indfandt sig efter sidste års tragedier i Las Vegas og Sutherland Springs. Teenagerne fra Parkland har igennem den sidste uge har været på alles læber i D.C. Og deres evne til at overtage dagsordenen er unik ifølge Alexander Agadjadians analyse af Google trends data.
Det er mindre end to uger siden masseskyderiet på Marjory Stoneman Douglas gymnasium, og de unges aktivisme har allerede gjort en større forskel, end de seneste års tragedier til sammen.
I delstaten Oregon lukker de det såkaldte ”kæreste smuthul”. Stjerner som Oprah og George Clooney har givet dem en halv million dollars til at støtte næste måneds planlagte protest-march. En række virksomheder har trukket deres rabatordninger fra våben-lobbygruppen NRA. Floridas Republikanske guvernør, Rick Scott, annoncerede en handlingsplan i fredags, som blandt andet indeholder væsentlige lovstramninger.
BREAKING: Florida Gov. Rick Scott says the state “will require all individuals purchasing firearms to be 21 or older.” https://t.co/n7TqA3VDnW pic.twitter.com/knob4wzFEK
— ABC News (@ABC) February 23, 2018
Men Parkland-bevægelse kommer til at vente længe efter substantielle ændringer fra Washington. Sammensætningen på Capitol Hill er stadig imod dem og Republikanske vælgere har groft sagt ikke rykket deres holdninger til lovstramninger. Det er utænkeligt, at den Republikanske kongres kommer til at gennemføre andet end kosmetiske ændringer.
Hvis de skal finde succes er det på lang sigt.
En unik bevægelse i et unikt øjeblik
Kongressens Hans Dahl-Nielsen skrev i fredags, at de unges aktivisme måske har sået frøene til at skabe forandringer og banet en vej for stramninger i våbenlovgivningen.
Det er den omvendte måde at forstå den politiske situation omkring våben på. Frøene begyndte at spire for længe siden. Jorden er blevet gødet jævnligt. Solen er brudt igennem og naboen havde installeret et vandingsanlæg.
Der er tegn på, at amerikansk politik befinder sig ved et vendepunkt, når det kommer til våben.
For det første er der en generation af unge, som er vokset op med skoleskyderier. De har forberedelses-øvelser på skoleskemaet om et aktivt skyderi. Siden 1999 har 150.000 unge oplevet et skoleskyderi ifølge en analyse fra Washington Post. Og tal fra Pew Research Center viser, hvordan en stor del af amerikanere har haft våbenvold tæt på livet. Det kan ikke komme bag på nogen, at de unge er vrede over status quo.
Kilde: Pew Research Center
Det er altså et emne med et stort potentiale for aktivisme omkring delte bekymringer. Det ser vi allerede i dag. Den 20. april er der arrangeret en national demonstration for gymnasier. Venstrefløjsgruppen Indivisible har allerede fundet 631 deltagende skoler i deres seneste opgørelse.
Det samme uforløste potentiale finder du valgpolitisk. Stemmedeltagelsen blandt unge i midtvejsvalg er fosvindende lav. I 2014 stemte under 20 procent.
Grafik: Washington Post
Deres politiske emner er derfor nemme at ignorere. Særligt fordi deres relative styrke som vælgergruppe er minimal. Blot hver ottende vælger i midtvejsvalgene i 2014 og 2010 var mellem 18 or 29 år.
Men det kan hurtigt ændre sig, hvis deres generation pludselig højner deres deltagelse. Se for eksempel guvernørvalget i Virginia i 2017, hvor de unges høje deltagelse trak Ralph Northam over målstregen.
Kilde: The Center for Information and Research on Civic Learning and Engagement
Der er en mulighed for at gøre våbenkontrol til denne generations mobiliserende emne og vække en ny valgpolitisk kraft. I de seneste valg er 18-29-årige blevet mere Demokratiske og stemmer på partiet med dobbelt-cifrede procentpoint. Hvis deres koalition bliver en større del af grunden til Demokraternes valgsejre, skaber det øget pres på medlemmer af Kongressen.
På grund af deres relativt svage position har Republikanerne indtil videre ikke haft grund til at bekymre sig om den såkaldte iGen. De incitamenter kan ændre sig, hvis vælgerkorpset kommer til at ligne en version af Virginias i 2017.
Valget af præsident Trump er endnu en fordel for Parkland-bevægelsen.
Hans vælgerkoalition byggede i højere grad på lavtuddannede vælgere i midtvesten, og hans splittende retorik har frastødt traditionelle GOP-vælgere, særligt de universitetsuddannede og folk i forstæderne. Det er blandt disse vælgere, at hans popularitet er lavest. Det er disse vælgere, der i høj grad bor i områder som Parkland, hvor skolesikkerhed er på forældrenes dagsorden.
Desuden svinger magtbalancen i Repræsentanternes Hus i stigende grad på grund af forstads-vælgere. I det forestående midtvejsvalg sidder de mest sårbare Republikanske medlemmer overvejende i distrikter med denne slags vælgere. En af Demokraternes mest realistiske veje til at kapre flertallet i Huset går igennem den såkaldte Sun Belt-region. Byen Parkland er et godt eksempel.
Kilde: Matthew Isbell, MCI Maps
Byen stemte Obama-Romney-Clinton, hvilket passer profilen på de steder, som Demokraterne målretter i 2018. Hvis teenagerne kan organisere og vælge nye politikere ind, kan vi se et Demokratisk Hus efter 2018, der vil føle sig presset til at introducere stramninger. For eksempel vil et forbud imod maskingeværer ikke være forfatningsstridigt.
Vi kan heller ikke komme uden om Parkland-eleverne selv og deres privilegier. De kommer fra et overvejende hvidt miljø som langt flere amerikanere, særligt forstadsvælgerne, kan identificere sig med. Ville medierne give dem lige så meget opmærksomhed, hvis de var fra fattige områder eller minoriteter? Ville USA have lige så stor sympati? Det er ikke et hypotetisk spørgsmål. Siden 2013 har sorte teenagere demonstreret og kæmpet for våbenreform. Du kender med garanti den største af disse grupper, Black Lives Matter. Deres bevægelse er en af de mest betændte og partiske i landet.
Den gruppe, som de studerende fra Parkland er en del af kommer fra en velhavende del af landet og har de sociale ressourcer til at gøre en forskel. De har ikke et fuldtidsarbejde. De er sværere at angribe end voksne politikere og vil automatisk få større sympati. Og de er alle i alderen, hvor de bliver stemmeberettigede. Det er ikke bare en fordel for dem selv. Et nyt studie fra CBS’s Jens Olav Dahlgaard viser, at forældre er mere tilbøjelige til at stemme, når deres børn bliver stemmeberettiget. En velorganiseret grupper af studenter kan altså også appellere til og aktivere deres forældre.
Og de er den første generation, der er opvokset med sociale medier som en integreret del af deres hverdag. Disse kanaler er i stigende grad blevet brugt til at organisere sig politisk, ligesom de dikterer mediernes agenda og den offentlige debat. Det faktum at de er børn, gør dem alene til en historie i medierne. Våbenfortalere er generelt ældre. I kampen imellem iGen og deres færdigheder på sociale medier og baby boomers, der lever af kabel-tv, virker det klart, hvem der fordelen.
Et organisatorisk fundament
Andre eksterne faktorer vil komme en ny generation af våbenkontrolaktivister til gavn.
For første gang er der en organiseret modvægt til NRA. Det tidligere Kongresmedlem Gabby Gifford står i spidsen for den politiske PAC Americans for Responsible Solutions. Andre organisationer som Everytown for Gun Safety er trådt ind i den politiske arena. Og rigmanden Tom Steyer meldte sin ankomst i denne uge.
I am tired of watching stories go unheard by politicians who continue to drag their feet on laws to protect Americans. I am pledging $1 million dollars for a nationwide initiative to register high schoolers to vote ahead of the 2018 midterm elections. pic.twitter.com/JrshyFanQn
— Tom Steyer (@TomSteyer) February 23, 2018
Våbentilhængere har nydt organisatorisk styrke, fordi deres sag byggede på et fællesskab af jagt, våbentræning og kunne samle skyde-entusiaster. Der findes omvendt ikke et fællesskab af folk, der mødes for ikke at gå på skydebanen sammen. De studerende er en anden sag. Der findes studenterforeninger, støttegrupper og livet på campus. Deres forældre er allerede del af skolebestyrelser og grupper.
Efter Newtown startede Shannon Watts gruppen Moms Demand Action, der har tilladt våbenmodstandere at spille identitetspolitik, på en måde der hidtil ikke havde eksisteret. Den strategi har tidligere ført til succes. Den politiske debat omkring spirituskørsel ændrede sig først, da gruppen Mothers Against Drunk Driving kom på banen i 1980. MADD aktiverede mødre og fire år senere fik de indført loven, der førte til hævelsen af lavalderen for at købe alkohol til 21 år. Det er rammende, at et af de første politisk udspil, de unge forlangte var en hævelse af lavalderen for at købe et maskingevær til 21.
Parkland-bevægelsen har en mulighed for at skabe et fællesskab omkring eksisterende strukturer og træder ind på scenen med et institutionelt fundament.
De er også landet i et politisk øjeblik, hvor modstanden over Trump-administration har aktiveret amerikanere på et niveau, vi ikke har set i en generation. Og ifølge termostat-modellen kan vi forvente, at offentlighedens holdninger bliver mere liberale i de næste år, fordi præsidenten og Kongressen er i Republikanske hænder. Det er stadig lidt for tidligt at konkludere noget, men indtil videre har meningsmålingerne omkring våben rykket sig yderligere til venstre.
Kombinationen af de faktorer finder sted overalt i USA i disse dage, hvor tusindvis af nye frivillige støder til bevægelsen.
Number of Georgians at the @MomsDemand Advocacy Day at the statehouse last year: 160
Today: Over 1,500
Volunteers and new #StudentsDemandAction members drove in from cities across the state to demand action. #ThrowThemOut #gapol pic.twitter.com/RreoQupZsx
— Shannon Watts (@shannonrwatts) February 21, 2018
Energien er der uden tvivl, men uden strukturen til at opbevare og frigøre den på den rigtige måde, ville Parkland nok have været endnu et glemt kapitel i USA’s bog om at ignorere masseskyderier. I stedet er våbenmodstanderne klar. Ifølge Moms Demand Actions stifter, Shannon Watts, havde mere end 75.000 meldt sig som politisk frivillige i ugen efter Parkland-skyderiet.
NRA’s svækkede rolle
En af de største barrierer til at gennemføre våbenlovgivning i USA er interesseorganisationen NRA. Du har utvivlsomt hørt talepunktet, om at de kan købe politikere. Det er rigtigt, at NRA har brugt millioner af dollars (54,3 millioner ifølge en opgørelse fra Center for Responsive Politics) på at føre kampagne, og de har doneret flittigt til Republikanske politikere, men deres styrke kommer fra deres medlemmers politiske engagement.
”Det er ikke donationerne. Det er NRA’s evne til at fortælle deres medlemmer: Her er de folk, der er med os i forhold til The Second Amendment,” sagde et af NRA’s tidligere bestyrelsesmedlemmer Cleta Mitchell til New York Times.
NRA giver politikere karakterer ud fra, hvor gode de er til at støtte våbenrettigheder. Deres medlemmer følger ikke bare trop. De er motiverede af denne ene mærkesag og er villige til at sætte sit kryds kun baseret på, hvor pro-våben en kandidat er.
Alligevel har NRA mistet styrke i de seneste år.
Adgang til våben er som alle andre politiske emner blevet partipolariseret. Ifølge Pew Research Centers seneste analyse er der væsentlig sammenhæng imellem amerikanernes støtte til våben, deres ideologi og deres partitilhørsforhold. NRA er de facto blevet en del af det Republikanske parti. Så godt som alle deres politiske donationer går til GOP og deres kandidater.
Kilde: Center for Responsive Politics
I disse dage flugter deres politiske budskaber perfekt med Trump-administrationen, og nogle af deres seneste reklamer har handlet om alt andet end våben.
Over weekenden talte NRA’s formand Wayne LaPierre ved den konservative konference CPAC. Han skød skylden på en lang række medlemmer af det Demokratiske parti, som han kaldte en “tidevandsbølge af nye europæiske socialister”.
“I har grund til at være nervøse. I har grund til at være skræmte. Hvis de overtager magten, hvis disse såkaldte europæiske socialister overtager Huset og Senatet og, Gud forbyde det, Det Hvide Hus vores amerikanske frihed kunne gå tabt, og vores land vil blive forandret for evigt,” prædikede LaPierre.
Det mindsker deres brede valgpolitiske styrke. Som Demokrat er der stort set ingen grund til at frygte NRA længere. Deres medlemmer vil alligevel ikke stemme på dig. I bedste fald kan du håbe på at få dem til at blive hjemme, men en udstrakt hånd til NRA kan have en omvendt effekt og demotivere basen. I det nuværende politiske klima virker det som en tvivlsom strategi.
NRA’s ideologisk rigide retorik har normalt været en styrke, der appellerer til våbenejeres identitet. Men det tvinger dem til at nægte kompromis og omfavne forslag, der er voldsomt upopulære. Tag ideen om at væbne skolelærere, som set i forhold til andre politiske løsninger, ikke har bred opbakning blandt den amerikanske befolkning. Deres retorik har ligeledes bevæget sig over imod det hysteriske og appellerer snævert til deres eget hold. Ideen om at the only guy that stops bad guy with a gun is a good guy with a gun lyder ekstrem blandt den største del af amerikanerne.
Deres medlemmer tilhører en demografisk gruppe, der overlapper med dele af Republikanernes nuværende koalition. De er overvejende hvide, har gymnasiet som sidst gennemførte uddannelse, er ældre og befinder sig i landdistrikter. På den lange bane bliver deres indflydelse mindre i takt med, at de kommer til at udgøre en mindre af vælgerkorpset.
Moderate politikere med et højt antal våbenvælgere i deres distrikter har aldrig haft grund til at lægge sig ud med NRA eller aktivt støtte våbenkontrol. I dette årti er der ingen politikere, der har tabt valg ved at lege kispus med NRA og være tilhænger af the second amendment. Det kan ændre sig nu.
Der er stadig grund til at være skeptisk omkring USA’s evne til at mindske masseskyderier. De er et unikt fænomen og lige så forfærdelige, som de er, så er de kun en brøkdel af problemet med våbenvold, hvor selvmord var skyld i størstedelen af de 33.636 dødsfald i 2016. Løsninger i delstater har ligeledes svært ved at rykke på dødsfaldene, fordi adgang til våben stadig kan finde sted på tværs af statsgrænserne. Våbenvælgere har stadig disproportional politisk magt, fordi de hovedsageligt bor i landdistrikter, som er overrepræsenteret i sammensætningen af Kongressen. Wyoming har lige så mange repræsentanter i Senatet som Californien.
En række virksomheders distancering fra NRA ligner ikke andet end symbolske sejre i skrivende stund. NRA’s pengepung svinder ikke ind, på grund af at enkelte rabatordninger forsvinder. Der er måder, hvor virksomhedsboykot kan true NRA’s finanser og effektivitet. En af dem kunne være at lukke ned for en af deres kommunikationskanaler. Men hverken Apple, Google YouTube, eller Amazon har svaret på opråb fra aktivister om at fjerne NRATV fra deres streamningtjenester. Endnu.
Parkland-teenagerne kommer til at lide mange nederlag undervejs. Og som Jessica Contreras artikel i Washington Post bør minde os om: Parkland-bevægelsen er stadig traumatiserede børn.
De seneste udviklinger bør dog give forkæmpere for våbenkontrol håb på længere sigt. Nogle af USA’s mest succesfulde protest-bevægelser har haft børn forrest. Deres engagement var med til at afskaffe børnearbejde. De marcherede for borgerrettigheder i Birminghams Children’s Crusade 1963.
I et politisk klima, hvor polarisering og hadet til det andet parti er rekordhøjt, vil det være nemmere at retfærdiggøre politiske indrømmelser til børn fremfor til det andet parti. De unikke omstændigheder, den gode timing og det skiftende politiske landskab var allerede til stede, men den sidste brik i puslespillet manglede.
Parkland-bevægelsen er den brik. Nu er det op til dem at skabe forandring.
You must be logged in to post a comment Login