Hvem kan udfordre Trump i 2020?

Med Clintons nederlag, befinder Demokraterne sig i en ganske dyb krise. For ikke nok med, at Republikanerne har sat sig tungt på magten i DC. De oplagte udfordrere til Trump i 2020 står ikke just i kø.

WASHINGTON D.C.: Der er gravkammerstemning i det demokratiske parti i disse dage. Valget gik langt fra som man havde håbet på. Best case scenario lød: Præsident Clinton, flertallet tilbage i Senatet og indhug i det republikanske flertal i Huset. I stedet blev det nærmest det stik modsatte. Præsident Trump, republikansk flertal i begge kamre på The Hill og med et klart flertal af guvernørposter rundt om i delstaterne.

Det er noget godt gammeldags skidt for partiet, hvis næste fire år ikke bliver særlig muntre.

Selv om det kan virke meget langt ude i fremtiden, så er spørgsmålet om, hvem partiet stiller med som udfordrer til Trump i 2020 allerede nu værd at tænke lidt over. Det gør de internt i partiet, og det gør de klogt i. For de barske realiteter er, at der ikke er ret mange oplagte navne i partiet lige nu. Og de få der er, skal derfor bygges hurtigt op, køres i stilling og have et samlet parti i ryggen, hvis operationen skal lykkes i 2020.

Meget kan ske på fire år i politik. Tænk bare på, at det er fire år siden, Obama lavede grin med Trump til White House Correspondents Dinner efter hele historien om præsidentens fødselsattest. Nu skal Trump afløse Obama.

Men, men, men.

Der er ikke fire år til næste valgkamp starter. De indledende øvelser starter nærmest allerede nu. I hvert fald skal de, der måtte gå med præsidentovervejelser frem mod 2020, snart stikke tæerne i politiske bassin for at mærke temperaturen. Og så husk på, at de fleste kandidaturer nu annonceres mere end halvandet år før valgdagen, hvilket betyder, at vi allerede om lidt over to år vil se de første kandidater på banen. Hvis ikke før.

Hvem kan Demokraterne så kører i stilling, lyder tusinddollar spørgsmålet så. Og indrømmet, der er ikke ret mange at vælge i mellem. Den demokratiske talentmasse er ganske enkelt ikke lige så omfattende som den republikanske. Hvilket i høj grad skyldes en alvorlig grad af forsømmelse fra partiets side. I Obamas anden embedsperiode har partiet været så fastlåste på, at de ville stille med Clinton i 2016, at talentudviklingen har været minimal. Skulle man være i tvivl, så tænk bare på, at den eneste reelle udfordrer til 68-årige Clinton var 74-årige Bernie Sanders.

Kunne Bernie være i spil i 2020? Det er svært at se for sig. Til den tid vil Sanders være 78, og det er nok lige det ældste, trods alt.
Kunne Elizabeth Warren så være i spil? Det kan ikke udelukkes helt, men det er stadig mere usandsynligt end sandsynligt. Warren er lige nu 67, og vil i 2020 være 71. Det i sig selv er ikke diskvalificerende, men det er en faktor, man er nødt til at tage med, når man taler om Warren.
På samme måde som man er nødt til at se Joe Biden i samme lys. Den afgående vicepræsident er uhyre populær, men kan ikke løbe fra, at han om få dage fylder 74, og derfor også vil være 78 i 2020. Ligesom Sanders.

Så hvem så? Tja, der er ikke ret mange oplagte. Vel i virkeligheden kun tre, eftersom både Julian og Joaquin Castro fortsat er for unge og endnu mangler lidt politisk slagstyrke, før deres tid kommer.

Den mest oplagte er Cory Booker. Den karismatiske, veltalende og sympatiske senator fra New Jersey, der af mange bliver kaldt ‘den nye Obama’ og fremtidens mand i det demokratiske parti. Han har helt sikkert præsidentdrømme, muligvis allerede i 2020. Hvis Booker skal lykkes, skal partiet samles hurtigt om ham og virkelig kører ham i stilling de næste par år. Bookers stil er at søge det tværpolitiske samarbejde, hvilket hans bog ‘United’ er et langt bevis på. Samtidig skal Booker håbe, at der kommer en trodsreaktion blandt de demokratiske vælgere efter valget af Trump. En følelse af, at det skal ikke ske igen. I den situation, står Booker som en oplagt kandidat med gode kort på hånden.

En anden kandidat, der dog ikke er helt lige så oplagt som Booker, er Kirsten Gillibrand. Hun er senator i New York, hvor hun overtog det ledige sæde da Hillary i 2009 blev Obamas udenrigsminister. Gillibrand er en af Clintons nærmeste allierede. Hendes bog ‘Off The Sidelines’ handler nærmest lige så meget om Clinton, som den handler om Gillibrand selv. Ja, hun er en mulighed, men det vil i så fald kræve, at hun er klar til at lægge afstand til Clinton for ikke at blive set som resterne af en kampagne, der tabte, og som nu prøver igen. Så ja, hun er i spil, men er i skrivende stund ikke lige så oplagt som Booker.

En tredje mulighed, som ganske vist er lidt af en outsider, men som der ikke desto mindre er store forventninger til internt i det demokratiske parti er Kamala Harris. Hun er 52 og er netop blevet valgt som den ene af Californiens to senatorer. Hun er et nyt navn på den helt store politiske scene, men det vil være klogt allerede nu at notere sig hendes navn. Det er ikke uden grund, at hun blev nævnt som ny justitsminister, da Eric Holder trådte tilbage. Ligesom det heller ikke er tilfældigt, at hun var blandt de navne, er blev bragt i spil, som ny Højesteretsdommer, da Scalia døde i starten af 2016. Hun er med andre ord en, man regner med i det demokratiske parti. Og er hun ikke allerede blandt kandidaterne i 2020, er hun det med stor sandsynlighed i 2024.

Hvad så med Michelle Obama? Den tese har været fremført en del i den seneste tid. Det virker imidlertid ikke særlig sandsynligt. Mest fordi både Michelle selv og præsident Obama kategorisk har afvist det. Og selv om den siddende førstedame er en rockstjerne i amerikanernes øjne, så virker hun ikke særlig interesseret i at fortsætte i politik, når hun og familien om et par måneder pakker bilen og kører et lille kvarter nordvest fra Det Hvide Hus til Belmont Road i et af Washingtons dyrere kvarterer, hvor de skal bo de næste par år mens den yngste datter Sasha gør high school færdig.

Det er med andre ord et demokratisk parti, der er slået tilbage til start efter valget. Partiet går nogle svære politiske år i møde og talenterne hænger ikke på træerne. Og de få der er, skal bygges hurtigt op, hvis de skal være klar til 2020. For nogen nem modstander er Donald Trump jo ikke just. Spørg bare Hillary Clinton…