Hvad er Aleppo og andre sikkerhedspolitiske valgtemaer

Sikkerhedspolitik fylder rigtig meget i årets amerikanske valgkamp. Det skyldes især truslen fra terrorisme, som republikanerne i høj grad bruger som kritikpunkt mod otte år med præsident Obama. På den anden side er det et våben for demokraterne til at argumentere for at Trump ikke er den rette at stemme ind i det Hvide Hus. Kort sagt så fylder sikkerhedspolitik mere end normalt i den amerikanske valgkamp.

I sidste uge afholdt veteranorganisationen ”Iraq and Afghanistan Veterans of America” (IAVA), i samarbejde med NBC, for første gang et ”Commander-in-Chief Forum”. Idéen bag konceptet er at USA står overfor så mange sikkerhedspolitiske udfordringer i dag, at det er relevant at høre hvad kandidaterne har tænkt sig at stille op på det område, hvis de bliver valgt. At der opstår behov for et sådant forum viser meget godt, hvor meget sikkerhedspolitik er kommet til at fylde i valgkampen anno 2016. Det er der sådan set en rigtig god grund til – begge kandidater kan bruge det som et våben mod modstanderen.

Trump bruger emnet til for det første at angribe Hillary Clinton for hendes delagtighed i præsident Obamas sikkerhedspolitik, som Trump mener har skadet USA’s omdømme og ført til øget ustabilitet og risiko for det amerikanske hjemland. For det andet så bruger Trump sikkerhedspolitik til at fremme sine idéer om immigrationspolitik. Truslen fra terrorisme hænger nemlig i meget af Trumps retorik sammen med løse amerikanske immigrationsregler. Derfor har han fastholdt koblingen mellem immigration og sikkerhedspolitik i live.

Sidst men absolut ikke mindst, så nyder Trump stor opbakning blandt tidligere og nuværende militærfolk i forhold til Clinton. Derfor er det naturligt at blive ved med at appellere til en venligsindet vælgergruppe.
For Clinton-kampagnen går det ud på at fastholde fokus på sikkerhedspolitik, for at understrege at Trump er uegnet til at sidde med ”knappen” til USA’s atomvåben. Det er samtidig et område, hvor Clinton har uforbeholdent mest erfaring og derfor forsøger at spille på dette overfor en udenrigspolitisk novice som Trump.

Det er altså i begge kandidaters interesse at holde emnet sikkerhedspolitik helt centralt på agendaen, fordi det kan bruges mod modkandidaten.

De to kandidater er også i øjeblikket i gang med at samle på pensionerede generaler og admiraler. Man skulle næsten tro det var Pokemonkort (ja sådan nogle havde man jo før der var en app).

På dagen for IAVA’s arrangement annoncerede Trump-kampagnen, at man havde fået støtte fra 88 pensionerede generaler og admiraler – en liste som for øvrigt ikke indeholder banebrydende interessante navne. Clinton-kampagnens svar var hurtigt: Ja ja, det kan godt være I har fået 88 navne på jeres liste, men vi har 95! Fornemmer man kampen om Pokemonkortene endnu? Derudover gjorde man også opmærksom på at Trumps republikanske forgænger som præsidentkandidat, Mitt Romney, i 2012 modtog støtte fra over 500 tidligere generaler og admiraler. Så Trumps 88 er altså ikke det store at råbe hurra for.

Hvorfor er de her officerskort så pludselig så vigtige? Simpelthen fordi det udstråler at kandidaten har styr på det med national sikkerhed, og det er selvfølgelig et signal man gerne vil sende – særligt i denne valgkamp.
Outsideren som kørte sig selv længere ud

Til spørgsmålet om at kandidater skal vise at de har styr på det med national sikkerhed, så kommer vi ikke udenom Gary Johnson, kandidaten fra the Libertarian Party.

I optakten til sidste uges Commander-in-Chief Forum blev IAVA udsat for en shitstorm, fordi de ikke ville invitere Johnson. Mange veteraner ønskede at have Johnson med, fordi de ønskede et alternativ til Trump og Clinton. Det kom ikke til at ske, et faktum som Johnson accepterede, og ellers roste IAVA for deres initiativ.

Dagen efter arrangementet var Johnson så på besøg i MSNBC’s program ”Morning Joe”. Her fik Johnson så spørgsmålet, hvad han ville gøre ved Aleppo, hvis han blev præsident. Lad os lige først notere at det måske er lidt tarveligt formuleret. Kandidater som Clinton og Trump havde sikkert bare fået spørgsmålet hvad de ville gøre ved Syrien, og ikke specifikt spurgt til Aleppo. Men det skal ikke undskylde Johnsons svar: ”And what is Aleppo?”

Klappen gik altså ned for en kandidat til verdens mægtigste embede, da han blev spurgt til en af de, hvis ikke den, mest centrale fronter i Syrien lige nu.

At klappen går ned på et sådan spørgsmål er rigtig dårligt nyt for Johnson, særligt i en valgkamp, hvor håndtering af Syrien er blevet gjort til et centralt sikkerhedspolitisk spørgsmål. På forhånd var han en outsider, men med en bommert af denne størrelse, må man sige at Johnson har formået at køre sig selv endnu længere ud på sidelinjen.

På denne måde er den igangværende valgkamp også atypisk, idet sikkerhedspolitik på den måde er fremtrædende, at det kan ”make or break” en kandidat.