Højesteretsnederlag til homoseksuelle kan blive startskuddet til nye rettigheder

Sagen om en bager fra Colorado, der nægtede at bage bryllupskage til et homoseksuelt par, nåede efter flere år hele vejen til Højesteret. Og afgørelsen på sagen kan meget vel blive startskuddet til en række nye rettigheder for homoseksuelle i USA.

En bryllupskage blev for seks år siden begyndelsen på en årelang juridisk kamp om både homoseksuelles rettigheder, religionsfrihed, ytringsfrihed, diskrimination og delstaters rettigheder i USA. I begyndelsen af juni blev sagen endeligt afgjort ved den amerikanske højesteret. Her besluttede domstolen, at det var forkert at dømme en bager for at nægte at lave en bryllupskage til et homoseksuelt par. Dommen er et klart juridisk nederlag til homoseksuelle amerikanere. Alligevel er der optimisme at spore i det amerikanske LGBTQ-miljø, hvor man håber, at sagen kan blive startskuddet til en række nye rettigheder til homoseksuelle i USA.

I juli 2012 gik Charlie Craig og David Mullins ind i kagebutikken Masterpiece Cakeshop i den amerikanske delstat Colorado. De to mænd skulle snart giftes, og de ønskede at bestille en kage til deres bryllupsfest. Til deres store overraskelse, nægtede ejeren af kagebutikken, Jack Phillips, at indfri deres ønske, fordi det var imod hans religiøse overbevisning, at homoseksuelle må indgå ægteskab. Craig og Mullins har senere beskrevet, hvordan de gik derfra i en tilstand af chok og ydmygelse. Efter mange års kamp for at få lov til at indgå ægteskab på lige fod med heteroseksuelle par stod amerikanske homoseksuelle nu over for nye problemstillinger. I Craig og Mullins tilfælde betød deres seksuelle overbevisning, at en virksomhedsejer nægtede dem en ydelse, der skulle være med til at gøre deres bryllupsdag uforglemmelig.

Craig og Mullins valgte at klage til Colorados Menneskerettighedskommission, der kort tid efter gav dem medhold. Philips, ejeren af kagebutikken, sagsøgte herefter kommissionen for at have krænket hans ytringsfrihed. Ifølge Phillips’ argument, så gav den amerikanske forfatnings første amendment ham retten til frit at udtrykke sin religiøse overbevisning – også igennem hans virke som privat virksomhedsejer. Sagen endte til sidst i den amerikanske højesteret, hvor domstolen for få uger siden, i en 7-2 afgørelse, besluttede, at Phillips’ ytringsfrihed var blevet krænket af Colorados Menneskerettighedskommission.

Før deres råbes op om diskrimination, krænkelser og et kæmpe nederlag til homoseksuelles rettigheder i USA er det dog vigtigt at se nærmere på selve dommen. Der er ingen tvivl om, at de ni dommere ved den amerikanske højesteret har været klar over, at de sad med en tikkende bombe, da sagen om bageren fra Colorado nåede deres retsinstans. Det kom også til udtryk i sagen afgørelse. Dommen er det, som man kalder en “snæver” afgørelse. I nogle typer højesteretssager vælger dommerne at skrive meget brede afgørelser som kan bruges i en vifte af lignende situationer og sager. Denne afgørelse er ikke en af dem. I forsigtige vendinger og med meget konkrete formuleringer beskriver sagens afgørelse, at Phillips, ifølge den amerikanske forfatnings beskrivelse af ytringsfriheden, blev krænket af kommissionen i Colorado. Det mest interessante ved sagens afgørelse er dog, hvad den ikke siger noget om.

For det første beskriver afgørelsen ikke noget om, hvorvidt det generelt er acceptabelt for en virksomhedsejer at nægte homoseksuelle adgang til virksomhedens ydelser. Ifølge højesteretsdommeren Anthony Kennedy, der skrev afgørelsen, må det spørgsmål “vente på yderligere uddybning.” For det andet, så valgte Kennedy heller ikke at gå ind i debatten om, hvorvidt antidiskriminations-love i fremtiden skal anses for mere eller mindre dominerende, end religiøses overbevisninger og rettigheder. I den sammenhæng var Kennedy særligt fokuseret på, om religiøs frihed skulle vige for en delstats ret til at udøve sin magt. Kennedy skrev i et noget juridisk kompliceret sprog, at spørgsmålet ikke kunne besvares i denne sag, fordi delstatens religiøse fjendtlighed var en faktor i den balance, som delstaten ønskede at opnå. Kort sagt, så betyder Kennedys udtalelse, at delstatens magt over individets rettigheder ikke blev vurderet som et generelt spørgsmål i sagen om bageren fra Colorado, og at dommen udelukkende tager stilling til Phillips’ dom ved Colorados Menneskerettighedskommission, og ikke til homoseksuelles rettigheder generelt.

Alligevel valgte Trumps justitsminister, Jeff Sessions, kort efter offentliggørelsen af dommen, at fremhæve den som en sejr for individets religiøse rettigheder. “Den første forfatningstilføjelse forhindrer regeringer i at diskriminere imod borgere på baggrund af religiøse overbevisninger. Højesteretten konkluderede med rette, at Colorados Menneskerettighedskommission ikke udviste tolerance og respekt over for Hr. Philipps’ religiøse overbevisninger,” sagde Sessions om dommen.

Sammen med en række konservative organisationer i USA har Trump-administrationen længe advokeret for, at udtryk af religiøse overbevisninger ikke bør forhindres eller indskrænkes i det amerikanske samfund – også selvom det krænker andre borgeres rettigheder. Allerede i begyndelsen af Trumps periode som præsident var der forlydender om, at præsidenten ønskede at indføre love og dekreter, der skulle håndhæve religiøses rettigheder. I slutningen af 2017 havde Trump-administrationen opnået flere af sine målsætninger på det område. Det kom for eksempel til udtryk igennem et underskrevet memorandum med titlen “Beskyttelse af Religiøs Frihed under Føderal Lov,” hvori Sessions lister 20 brede og generaliserende principper om religiøs frihed – herunder, at virksomheders diskrimination af medarbejdere er helt acceptabel, hvis det bunder i religiøse overbevisninger.

Derfor var det ikke overraskende, at Sessions hilste højesterettens dom velkommen tidligere på måneden. Det opsigtsvækkende var nærmere, at det centrale par i sagen, Craig og Mullins, betragtede dommen som en slags sejr – i hvert fald en delvis sejr for den minoritetsgruppe, de repræsenterer i det amerikanske samfund. Craig udtale blandt andet; “Jeg føler på en måde, at vi har vundet, fordi vi har startet en national dialog. Vi troede aldrig, at vores sag ville nå til højesteretten, så vi håber, at flere kan nå dertil med andre udfald i afgørelserne. Vi ser ikke vores sag som slutningen på denne proces.”

Det er den bestemt heller ikke. Der er allerede en række appelsager med lignende problemstillinger i gang ved føderale domstole i USA. Særligt en sag er opsigtsvækkende, fordi den handler om en blomsterhandler, der har nægtet at lave buketter til et homoseksuelt pars bryllup. Hvis denne sag når højesteretten kan dens detaljer og aspekter muligvis forårsage i et andet udfald. Indtil videre må LGBTQ-miljøet i USA dog vente. Selvom højesteretten i 2015 stadfæstede homoseksuelles ret til at indgå ægteskab i alle landets delstater, så viser sagen om bryllupskagen i Colorado, at der er mange kampe forude. Balancen mellem individets rettigheder, diskrimination, ytringsfrihed og regeringens magtbeføjelser er et af de mest komplekse spørgsmål i amerikansk jura. Derfor vil der uden tvivl også komme fremtidige sager, der vil rykke ved homoseksuelles rettigheder i det amerikanske samfund.

På trods af, at det konservative USA i disse år nyder fremgang både politisk og i den amerikanske samfundsdebat, så kan Kennedys “snævre” afgørelse tyde på, at kommende sager vil kunne få et andet udfald. Sagen fra Colorado vil dermed være startskuddet til mange års juridiske kampe, der vil kunne stadfæste, at homoseksuelles ret til ægteskab ikke blot er en juridisk ret, men også en ret, der i praksis kan udføres på lige fod med heteroseksuelle amerikanske par. Som Craig sagde efter dommen; “Jeg håber blot, at folk kan forstå, at dette ikke er en dom med et bredt omfang… Vi vil fortsætte med at kæmpe indtil ingen andre skal gennemgå den skam og ydmygelse, det er at blive fortalt: “Vi betjener ikke din slags her.”