Højesteret har sat Obamas klimaplan på hold

Fokus i USA er i disse tider primært rettet på politiske debatter, primærvalg og mulige præsidentkandidater. Men der sker samtidig også andre vigtige ting i USA. USA’s højesteret kom for nyligt med en afgørelse, som kan få stor betydning for USA’s fremtidige klima- og energipolitik. Afgørelsen får desuden med overvejende sandsynlighed også stor indflydelse på Obamas klimapolitiske eftermæle.

Obama har altid gerne ville være den præsident, som gjorde USA grønnere og mere klimavenlig. Målsætningen var klar. USA skulle ikke længere vende det blinde øje til. Obama ville have USA til at lytte til det videnskaben i årevis næsten samstemmigt havde skreget højere og højere på. Klimahandling. Desuden ville Obama bringe USA frem i en position som foregangsland på klimaområdet. Ganske vist var det store ambitioner. Særligt set i lyset af en særdeles modvillig republikansk ledet kongres. Ikke desto mindre blev der arbejdet hårdt og målrettet på at leve op til egne klima- og energiambitioner.

I december 2015 gik USA med i Paris-aftalen med verdens øvrige FN-lande. Obama pudsede lynhurtigt herefter egen klimaglorie og udråbte USA som afgørende for, at aftalen kom i hus. Nogle måneder forinden færdigskrev EPA (USA’s klima- og miljøministerie) Obamas vigtigste nationale klimatiltag. The Clean Power Plan. Der skulle skæres markant i landets kulkraftværkers CO2 udledning. Med en reduktion på 32 procent i 2030, skulle denne ’war on coal’ være USA’s vigtigste bidrag til den globale klimakamp. Ligesom EPA havde en vigtig rolle i tilblivelsen af ’Clean Power Plan’, er EPA nu en særdeles afgørende aktør i det retslige efterspil, som blev indledt straks efter Obama fremlagde sin plan om at reformere den amerikanske kulkraft.

Obamas klimaplan må vente
Det var absolut ikke meningen, at Obama ’Clean Power Plan’ skulle møde så meget modstand. Man var naturligvis opmærksom på den massive modstand i den republikanske lejr. Men man forventede, at man via EPA kunne omgå kongressen i spørgsmålet om udfasning og modernisering af den forurenende kulkraftproduktion. Ganske rigtigt. Kongressen blev holdt helt uden for. Ligesom tilfældet er med Obamas underskrift på Paris-aftalen. Som modsvar gik 29 stater sammen om at få ’Clean Power Plan’ og EPAs beføjelser prøvet i det amerikanske retssystem. Med det ene mål at få underkendt lovgivningen. Man indgav sagen til appelretten i D.C., krydsede fingre og håbede på det bedste. Og det virkede. I hvert fald i første omgang.

Den amerikanske højesteret satte for nyligt Obamas ’Clean Power Plan’ på hold. Fem ud af de ni højesteretsdommere stemte for at udsætte USA’s måske vigtigste klimalovgivning i mands minde. Fem konservative højesteretsdommere vel at mærke. Deres argument var, at så længe sagen endnu ikke er afgjort ved appelretten, må lovgivningen ikke effektueres. Potentielt betyder det, at ’Clean Power Plan’ ikke må iværksættes før om to år.

Modstanden i kongressen var forventet. Men at højesteret går ind i sagen på egen foranledning, havde Obama og EPA ikke set komme. Det kan vise sig særdeles skadende for indfrielsen af Obamas håb for USA’s rolle i klimakampen. Og dermed også for Obamas eftermæle. For hvis der til november vælges en republikaner til at overtage Det Hvide Hus, så synes Obamas klimavision for landet og ikke mindst ’Clean Power Plans’ dage at være talte.

Den enes død, den andens brød
Få dage efter den fem konservative højesteretsdommere havde lagt låg på Obamas klimaplaner, døde den måske mest konservative af dem alle. Nemlig Antonin Scalia. Han havde siddet tungt på den indflydelsesrige post siden Ronald Reagan udpegede ham i 1986. Men Scalias pludselige død den 13. februar 2016 kan tø Obamas indefrosne ’Clean Power Plan’ op og muliggøre at den afgående præsidents klimavisioner, alligevel kan realiseres.

Måske er det for tidligt og derfor en smule upassende at bruge udtrykket ’den enes død, den andens brød’. Men ikke desto mindre passer det bare rigtigt godt på situationen. For med Scalias død står det pludselig 4-4 mellem konservative og liberale højesteretsdommere. Hvis Obama rykker hurtigt kan han få en nominering af en ny højesteretsdommer igennem. Og det kan få betydning for, hvorvidt klimaplanen kan bringes ud af det kunstige koma, som blandt andet Scalia var med til at henvise klimaplanen til.

Men det bliver svært for Obama at nå inden, der skal vælges ny præsident. Og det bliver også særdeles svært for Obama at få opbakning fra et særdeles modvilligt senat. Med republikanerne i flertal i senatet synes det mere end blot usikkert, at Obamas kommende nominerede topjurist til posten som den niende højesteretsdommer vil blive godkendt.

Tiden rinder ud for Obama
Som bekendt har Obama under et år tilbage som USA’s præsident. Med højesterets pausering af Obamas ’Clean Power Plan’ ser det vanskeligt ud for Obama, at blive meget mere end den præsident, som forsøgte at gøre USA grønnere. Uret tikker hurtigere og hurtigere, og Obama må begynde at mærke angstens sved pible frem på sin pande. For oddsene for at Obama når at få presset sin klimaplan igennem er virkelig dårlige. Nuvel, chancerne blev med Scalias død forbedret. Men det synes nu alligevel stadig usandsynligt, at Obama kan nå at nominere en ny højesteretsdommer, få personen godkendt i senatet og at personen så også når at være tungen på vægtskålen, som hiver Obamas klimaplan tilbage fra komastadiet. Det mest sikre scenarie er derfor, at Obama bliver afhængig af sin efterfølger for at få sin klimaplan igennem.

Inden højesteret rev taktstokken fra Obama, var der gode chancer for, at Obamas klimapolitiske eftermæle ville stå stærkt. Han ville blandt andet blive husket for, at være den amerikanske præsident, som flyttede USA i en grøn og klimavenlig retning. Men højesterets afgørelse, ser det eftermæle ud til at blive ændret.

Meget afgøres af den næste præsidents klimapolitik. Hvis det bliver en republikansk præsident, vil Obama blive husket for sine gode klimaintentioner, som han ikke nåede at få gennemført, inden de blev arkiveret lodret. Hvis det bliver en demokrat, er det naturligvis bedst for Obamas eftermæle. Obamas klimaplaner for USA vil nemlig i store træk fortsættes uanset, hvem det så ender med at blive. I så fald må Obama dog tage sig til takke med at være præsidenten, som startede den grønne bølge i USA.

Obama satser selvfølgelig stadig på at få en ny højesteretsdommer godkendt og bringe sin klimaplan tilbage til livet. Men han ved godt, at han kan være nødt til at stille sig tilfreds med det næstbedste. At være den præsident, som tog store og vigtige skridt i den rigtige klimaretning. Men at det så kan ende med, at det er efterfølgeren, som vil få store dele af æren af Obamas klimaarbejde.

Det vil dog vel at mærke kun ske, hvis det bliver en demokrat, som vinder kampen om Det Hvide Hus til november. Med en republikansk efterfølger i præsidentembedet, vil Obamas klimapolitiske eftermæle ikke være meget mere værd end en erindring om gode intentioner.