For første gang i 34 år tabte det amerikanske herrelandshold til naboerne fra nord, som ellers altid har været lillebror i soccer også. Nu har nederlaget til Canada sat en tyk streg under de store udfordringer USA står med. På flere fronter.
Mens den amerikanske stjerne Christian Pulisic blev udskiftet efter en skuffende præstation og så lidende ud i ren frustration, så scorede det canadiske stjernefrø Alphonso Davies i Canadas 2-0-triumf mod storebror fra syd. Resultatet stiller spørgsmålstegn ved udviklingen i amerikansk fodbold.
Scenen var ikke til at tage fejl af. En time var der spillet af opgøret mellem USA og Canada tirsdag den 15. oktober, da den forholdsvis nye træner Gregg Berhalter, foretog en taktisk udskiftning og tog Christian Pulisic af banen. Kun 11 afleveringer og et hav af boldtab for den unge Chelsea-spiller sætter det amerikanske landsholds præstation i relief, og det må vække misundelse at se unge Alphonso Davies afgøre sagerne for Canada.
Og det er sigende, at se billederne af en lamslået Pulisic i 2017 efter nederlaget til Trinidad og Tobago og så i 2019 at se en tydeligt frustreret, talentfuld spiller, der bare ikke kan få tingene til at fungere i landsholdsregi.
Pulisic, der regnes for USA’s vel nok største talent og for nuværende også landsholdets vel nok største stjerne, har også fået en forfærdelig start på livet i London hos Chelsea, mens hans canadiske modpart Davies, har fået chancen i Bayern München i denne sæson med fire kampe og ét mål i Bundesligaen.
Derudover skal man også notere sig canadiernes Jonathan David, der af mange er udråbt som en af de helt store talenter i europæisk fodbold. David, der faktisk er født i Brooklyn, New York, af haitianske forældre, flyttede med sine forældre tilbage til Haiti som tre måneder gammel for blot at emigrere til Canada som seksårig. Han er da også startet som lyn og torden i denne sæson i belgiske Gent under danske Jess Thorup, hvor det er blevet til 6 mål i 9 kampe i ligaen allerede.
Det skal også tages med i betragtningen, at Canada stillede syv ud af 11 spillere i startopstillingen under 25 år, mens amerikanerne mønstrede seks. Dermed blev det et symbolsk opgør mellem de to nabonationers talentgenerationer, og symbolikken blev fuldendt med Canadas første sejr i 34 år over USA.
Læg dertil, at USA spillede en helt igennem forfærdelig kamp, at Canada dominerede begivenhederne og kunne have vundet større. Og at Canada nu fører Gruppe A med seks point i det nye format CONCACAF Nations League, foran netop USA, der har tre kampe tilbage at spille mod Canadas to kampe.
Amerikansk fodbold er i krise. Lavpunktet syntes at være ramt, da man i oktober 2017 tabte 2-1 til Trinidad & Tobago og missede kvalifikationen til Verdensmesterskabet i Rusland; for første gang siden 1986, var USA ikke med ved et verdensmesterskab. Men med nederlaget til Canada er der nu sat en tyk streg under mistanken om tilstanden i amerikansk soccer – der er noget helt galt.
De amerikanske talenter
Allerede nu skulle man gerne begynde at se tegningen til, hvad det er for et hold, der skal toppe deres karrierer med kraftpræstationer til VM på hjemmebane i 2026, men resultaterne har ikke ligefrem været lovende under Berhalter med ni sejre i 15 kampe.
I startopstillingen tirsdag aften mod Canada, stillede Gregg Berhalter op med en startopstilling med en gennemsnitsalder på 25,3 år gammel i gennemsnit. Blandt de startende 11 er det de rutinerede kræfter i Michael Bradley (32 år) og Tim Ream (32 år), der absolut ikke vil være aktive i 2026, mens Daniel Lovitz (28 år) og Aaron Long (27 år) formentlig heller ikke vil være aktive til den tid.
Der satses altså hårdt på unge navne som Josh Sargent (19 år), Jordan Morris (24 år), Weston McKennie (21 år) og naturligvis Pulisic (21 år), frem mod de kommende, internationale turneringer sammen med den mere erfarne DeAndre Yedlin på 26 år.
Dertil kommer en række unge talenter i blandt andet tysk og engelsk fodbold, der kan udvikle sig til landsholdsspillere; for eksempel er 20-årige Tyler Adams startet stærkt i RB Leipzig i Tyskland, mens George Weahs søn, Timothy Weah på 19 år også har potentialet til at nå langt. Han spiller til dagligt for franske Lille.
Alligevel vækker det bekymring, at der ikke kan sammensættes bedre resultater for landsholdet.
Gregg Berhalter blev udpeget i december 2018 som landstræner. Han var dermed én af de nye tiltag foretaget af den nye præsident for det amerikanske fodboldforbund Carlos Cordeiro, og ved ansættelsen lagde fodboldforbundet vægt på Berhalters erfaring som landsholdsspiller selv med to deltagelser ved verdensmesterskaber under bæltet.
Der stilles nu store spørgsmålstegn ved træner Berhalters formåen til at løfte en ellers lovende amerikansk generation af mandlige fodboldspillere. For mens den amerikanske kvindefodbold til stadighed beviser sig som den førende fodboldnation i verden med store triumfer og mesterskaber på stribe, så er herrelandsholdets seneste meritter alarmerende for et land, der skal være værter for VM i 2026.
Den erfarne sportsjournalist hos ESPN, Ian Darke, har også noteret sig udfordringerne omkring holdet. I sin klumme umiddelbart efter kampen mod Canada skrev han:
”To år og fem dage efter amerikanernes katastrofale fiasko med at nå VM i 2018, er det meget svært at få øje på forbedringer. (…) Gregg Berhalter, en fin mand og en betænksom træner hos Columbus Crew, er 10 måneder inde i sit første, internationale trænerjob. På den tid, og uden at møde europæisk modstand, har han tabt to gange til Mexico, og én gang hver til Venezuela, Jamaica og Canada.”
Og Darke fortsætter med at stille spørgsmålstegn ved træneren:
”Han prøver at introducere sin måde at spille på: en dynamisk, højt pressende, eventyrlig og underholdende spilfilosofi. Det er godt i teorien, men indtil videre fungerer det tydeligvis ikke. (…) Berhalter taler meget om spillernes evne til at absorbere og lære nye ideer, men man er nødt til at spørge sig selv om, der i virkeligheden er tale om for meget information for nogle af spillerne.”
Måske er problemet i virkeligheden ikke talentmassen, men beslutningstagerne der simpelthen ikke har kvalitet nok?
Fodboldforbundet under pres fra flere kanter
Da der hen over vinteren mellem 2017 og 2018 blev afholdt præsidentvalg i det amerikanske fodboldforbund, gik den tidligere fodboldsspiller Kyle Martino til valg på at gøre stillingen som præsident for fodboldforbundet til en betalt stilling. Budskabet var simpelthen, at han ikke følte, at forholdene omkring amerikansk fodbold er professionelt nok.
Sammen med ex-spilleren Eric Wynalda og den tidligere mangeårige landsholdsmålmand hos kvinderne Hope Solo, repræsenterede de tre kandidater en ny vej for amerikansk fodbold, og forud for valgaften udtalte Hope Solo sig ifølge Sports Illustrated således om topkandidaten, den føromtalte Cordeiro:
”For dem af jer, der synes det går godt i amerikansk fodbold, så skal I bare stemme på mere af det samme. Jeg var en spiller i 20 år, og jeg har på første hånd oplevet, hvad Carlos Cordeiros ide om forandring er. Du kan ikke som vicepræsident, påstå, at du er den eneste der står for forandring, mens tingene er foregået som de er under din vagt. Han var en del af en organisation, der har genereret millioner af dollars på bekostning af deres spillere – især på de kvindelige spillere, der har været den økonomiske motor for organisationen i årevis, men som stadig bliver behandlet som andenrangsborgere.”
Carlos Cordeiro vandt præsidentvalget i februar 2018, og Cordeiro må betragtes som firmaets mand. Han var som Hope Solo også påpeger, vicepræsident i forbundet under den tidligere præsident Sunil Gulati, og han er tidligere partner i Goldman Sachs og direktør i mine- og metal-konglomeraten BHP Biliton. Der er altså ikke tale om en mand med stor erfaring fra fodboldens verden, og selvom Cordeiro også gik til valg på forandring, så betragtes han af mange som en mand med et økonomisk fokus frem for et sportsligt.
I det hele taget sættes der store spørgsmålstegn ved forbundets gøren og laden. I sommers var der for eksempel stor opmærksom omkring det kvindelige landsholds triumf ved VM i Frankrig og det juridiske for- og efterspil om kvindernes løn som prægede turneringen. Med rutinerede Megan Rapinoe i spidsen, er retssagen indtil videre udskudt indtil maj 2020.
Men det er ikke den eneste retssag, som det amerikanske fodboldforbund må forholde sig til. Den private liga NASL sagsøgte i 2017 fodboldforbundet for at have konspireret med de andre, private ligaer i landet om at blokere ligaen fra at konkurrere som et alternativ til MLS og USL. Indtil videre har fodboldforbundet dog vundet de første retslige slag, men NASL har appelleret dommen til føderalt niveau. NASL-retssagerne er dog ikke det eneste, juridiske slagsmål forbundet skal forholde sig til.
Så sent som i september, er forbundet også blevet sagsøgt af firmaet Relevant Sports som forsøger at tiltrække ligakampe fra de europæiske ligaer til at blive afviklet på amerikansk grund. Indtil videre har MLS dog gjort alt for at forhindre dette, og Relevant Sports har valgt at gå rettens vej for at få rettens ord for, at der skal ske ændringer i det amerikanske fodboldforbund. I øvrigt, er det stjerneadvokaten Jeff Kessler, der har fået ansvaret for at føre begge parters retssager mod fodboldforbundet.
Alt imens afvikles play off-kampene i MLS med flotte tal for sæsonen. Over næsten hele linjen vokser interessen for sporten, selvom det gennemsnitlige tilskuertallene faldt en smule i forhold til forrige sæson, men der er naturlige årsager som et nyt, mindre stadion hos for eksempel Minnesota United FC.
På trods af landsholdets krise på banen og de ledelsesmæssige spørgsmålstegn, så er der øjensynligt lys for enden af tunnelen, og selvom visse dele af fodbold-USA kunne ønske sig en ny retning og et andet værdisæt hos fodboldforbundet, så må der blive gjort noget rigtigt i fodbold-USA. Og den nye fodboldformand er da også optimist:
”Jeg tror vi er ved en skillevej i fodboldens historie i det her land. Jeg tror vi har en mulighed for virkelig at gøre fodbold til sport nummer ét. Det tror jeg demografien favoriserer.”
Indtil videre må det udsagn stå for formandens regning, for resultaterne på banen følger ikke med hos herrerne. Og det skal ændres snart, hvis ikke VM på hjemmebane i 2026 skal blive en gigantisk sportslig skuffelse for værterne.
