Her er Trumps klimapolitiske to-do liste

Trump lægger op til en omfattende nedrivning af det klimapolitiske stillads, Obama nåede at bygge op. Med Trump som præsident er der ikke et eneste af de seneste års klimapolitiske tiltag, som kan vide sig sikker. Han har nemlig allerede sin checkliste klar, og listens overskrift er tilbagerulning.

Donald Trump har længe haft en klar holdning til klimaforandringer. Det begyndte allerede inden han blev republikanernes præsidentkandidat. For nogle år siden skrev han flere tweets, hvor han proklamerede, at klimaforandringer er et stort bedrag. Dette blev oven i købet senere hen krydret med beskyldninger om, at det er Kina, som står bag bedraget. Det hele var planlagt for at ødelægge USA’s konkurrenceevne.

Om han stadig er mener, at klimaforandringer er noget kineserne prøver at binde resten af verden på ærmet er uvist. Men det lader dog til, at der er sket en mindre holdningsændring i Trumps tidligere så klare klimaskepsis.

Alligevel har Trump ganske tydeligt bekendtgjort, at han vil foretage massive ændringer i forhold til den klimapolitiske retning Obama har styret USA i. Faktisk lader det til, at Trump har holder listen med Obamas klimapolitik i hånden, og blot venter på at svinge den røde tuschpen og slette punkt for punkt. Det har hele verden lagt mærke til, og det internationale samfund holder nu vejret, og krydser fingre for at Trump bakker op om fortsat amerikansk tilslutning til Paris-aftalen.

Vil Trump kassere USA’s deltagelse i Paris aftalen?
Helt i tråd med Trumps klimaskepsis, var det tydeligt under valgkampen, at Trump ønskede USA ud af Paris-aftalen. Men nu virker det til, at Trump er begyndt at acceptere tanken om, at klimaforandringer finder sted. Og endda også at mennesker har indflydelse på klimaet. Det Trump dog stadig sår tvivl om er, hvor meget af klimaforandringerne kan tilskrives mennesker.

Selvom Trump med egne ord nu er åben for fortsat at lade USA være et af de 196 lande, som er med i Paris-aftalen, er det for tidligt for verdenssamfundet at ånde lettet op. For hvad vil der rent faktisk ske, hvis USA ikke lever op sin del af aftalen? Der er ingen sanktionsmuligheder i aftalen, og hvis landene ikke gør det, de har forpligtet til, står de egentlig blot over for fordømmelse fra de øvrige lande. Det kan være slemt nok, men Trump er nok ikke en type, som er vanvittigt nervøs for at træde andre lande over tæerne. Slet ikke på det klimapolitiske område. Og det kan sagtens være, at det bliver en realitet. For med de massive tilbagerulninger af Obamas klimapolitik, kan det være vanskeligt at se, hvordan USA vil kunne leve op til sine forpligtelser.

Clean Power Plan bliver arkiveret lodret
Den helt store taber efter Trump kommer til magten, vil være Obamas Clean Power Plan. Det var ellers Obamas plan at gennemføre omfattende modernisering af kulkraftværker i USA, og grøn omstilling ved at lukke et stort antal kulkraftværker og erstatte dem med vedvarende energi og udbygning af naturgas. På den måde ville USA tage mange skridt hen imod opfyldelse af sine forpligtelser under Paris aftalen.

Clean Power Plan bliver med næsten hundrede procents sikkerhed ikke til noget. Ikke på Trumps vagt. Den republikanske modstand mod Clean Power Plan, der har været temmelig omsiggribende, får dermed den nødvendige allieret i Det Hvide Hus, som de havde håbet på.

Spørgsmålet er dog, om Trump og den republikanske kongres overhovedet fra den ene dag til den anden bare kan skrotte Clean Power Plan. Svaret er både ja og nej. Clean Power Plan er blevet til lov under Clean Air Act. På den måde skal der gang i det helt store apparat, før Clean Power Plan kan blive rullet tilbage. Det er måske mere sandsynligt, at planen bare ikke bliver fulgt. For det er EPA (USA’s klima- og miljøministerie), som står for at implementere planen ude i de forskellige delstater. Og EPA vil formentlig ikke bruge særlig meget energi på at sikre at Clean Power Plan bliver overholdt. EPA bliver med sikkerhed på ingen måde det samme med Trump som præsident.

Den føderale administration på klimaområdet barberes
Det forlyder, at EPA skal beskæres med mellem halvfjerds og firs procent. Om det så ender med at blive en så omfattende nedskæring er en smule tvivlsomt. Men der er ingen tvivl om, at EPA vil blive reduceret ganske massivt. Et helt tydeligt tegn på dette er, at Trump har udpeget Myron Ebell til den person, som skal lede ændringerne i EPA. Ebell er udtalt klimaskeptiker, og det i sig viser, at vinden vil vende i EPA, efter Trump bliver indsat til januar.

Det er ikke kun over EPA, at macheten svinges. Endnu værre bliver det for NASAs klimaafdeling. Det er næsten sikkert, at hele afdelingen, som overvåger og analyserer klimaforandringer lukkes helt ned. Her er der ikke blot tale om massiv besparelse. Her vil kniven ikke blot skære dele af det føderale klimaorgan væk. Nej, NASA skal ikke længere bidrage til at påvise at klimaet forandrer sig. Det er to meget tydelige indikatorer på Trumps klimapolitiske dagsorden.

Den berygtede olierørledning bliver lagt
Da Obama i begyndelsen af november 2015 nedlagde veto mod Keystone XL, fik han endnu flere modstandere på Capitol Hill. Keystone XL er et gigantisk rørledningsprojekt, som skal bringe klimatung olie fra canadisk tjæresand helt ned til den Mexicanske Golf i syd. Obama kunne ikke forsvare projektet i forhold til sin klimapolitiske linje, ligesom det er frygtet, at rørledningen vil medføre store miljømæssige problemer.

Kongressen var tilpas enige om, at TransCanada skulle have lov at lægge rørledningen. Obama var meget uenig, og skrottede planerne ved at smide sit vetokort. Men med udsigten til jobskabelse, er Trump glødende tilhænger af. Holdningen er, at så længe projektet kaster amerikanske arbejdspladser af sig, kan de eventuelle miljø- og klimamæssige problemer løses bagefter.

Et lille håb i Trumps klimapolitiske kulsorte mørke
Trumps klimaskepsis er tilsyneladende blødt lidt op, og det er i sig selv et meget lille håb for klimaaktivister i USA og resten af verden. Håbet om en bedre klimapolitik end frygtet med Trump er begyndt at spire. Men der er virkelig lang vej, og pessimismen har fortsat overtaget. Med rette. For med Clean Power Plans enten tilbagerulning eller ignorering vil USA ikke kunne skære i meget af sit CO2 udslip. At man ikke er bleg for at bakke op om klimatunge projekter, at EPA får en klimabenægter i spidsen, samt at NASA ikke længere skal bruge kræfter på klimaet, sender et eftertrykkeligt signal. Trump mener bestemt, at andre ting end klimaet er vigtigere at koncentrere sig om. Klimaet har afgjort ikke gode kår med Trump som præsident. De der mener, at klimaet er for vigtigt til at ignorere, må i stedet sætte sin lid til, at de amerikanske delstater vælger at gå i en grøn retning. Det er langt fra alle delstater, som vil gøre noget for klimaet på egen hånd. Men det kan sagtens lade sig gøre uden Trumps indblanding.