“Has the President called?”

På sin helt egen måde, er Veep blevet et skarpt, komisk billede på livet i Washington D.C. I spidsen for løjerne står vicepræsident Selina Meyer, der i Julia Lewis-Dreyfus skikkelse gør grin med navlepilleriet i hovedstaden. Læs uddrag af Veep-kapitlet fra Fiktionens Magt her.

“I’m about to enter a national ass-kicking contest. With no legs. And a massive ass.” Med de ord sparker Selina Meyer anden sæson af ”Veep” i gang. En satirisk politisk serie på HBO som portrætterer det modsætningsforhold, der ligger i vicepræsidentens centrale position og samtidige komplette mangel på reel magt. Serien der har som grundsætning, at Washington D.C. er højdemålet af inkompetence, egoisme, uendelige leflerier og manipulation. Serien som taler til alle, der lider af politikerlede. Og dog.

”Veep” (2012) er serien om USA’s første kvindelige vicepræsident, Selina Meyer, og hendes kobbel af inkompetente karriere-ryttere. De gennemgår en lang række ydmygelser, skandaler og politiske katastrofer mestendels orkestreret af dem selv som en konsekvens af deres stræben efter magt.

Helt i tråd med seriens grundpræmis, ved vi ikke, hvilket parti Selina Meyer repræsenterer. Det er heller ikke vigtigt i et Washington D.C. som handler om magtliderlighed og mangel på politisk idealisme. Præsidenten møder vi heller aldrig, men bliver kontinuerligt mindet om, hvor ligegyldig vicepræsidenten er, idet Selina Meyer kontinuerligt spørger sin sekretær Sue ”Has the President called?” – et spørgsmål der altid prompte mødes med et afmålt ”No”.

I første sæson følger vi Selina Meyer og hendes ”entourage”, når de forsøger kunsten at overleve politisk, på trods af at de konstant bliver kørt ud på et sidespor af Præsidenten. Samtidig står lobbyister klar i krogene, parat til at korsfæste hende ved det mindste tegn på politisk faux pas. Serien synes ved første indtryk at have til formål at bekræfte seeren i fordomme omkring politik: At det handler om personlig vinding og magtbegær, nærmere end ideologiske forestillinger om at skabe det gode samfund. I det hele tager får vi som seer indtrykket af en VP, som opdager, at på trods af sejrens sødme, så er rollen som vicepræsident langt fra den drøm, hun håbede på.

Læs hele Ida Dalgaard Steffensens Veep-kapitel i Fiktionens Magt, der udkommer onsdag den 29. april på Forlaget Rosenkilde.