Har Bernie sejret ad helvede til?

77-årige Bernie Sanders giver præsidentdrømmen endnu et skud. Men spørgsmålet er, om den rutinerede Vermont-senator kan genskabe den hype, der var omkring hans 2016-kampagne? Især nu, hvor flere af hans standpunkter er blevet mainstream blandt de fleste demokratiske kandidater

At Bernie Sanders er glad for Danmark er ikke nogen hemmelighed. Talrige gange under 2016-valgkampen henviste han til vores lille land som en inspirationskilde til det Amerika, han ønskede at skabe.

Måske netop derfor kunne det være en ide for Vermont-senatoren, som de fleste efterhånden er på fornavn med, at kigge et lidt i en dansk historiebog og bladre cirka 37 år og et par dage tilbage. Nærmere bestemt til den 16. februar 1982, hvor den berømte LO-formand Thomas Nielsen holdt sin afskedstale og kom med den ikoniske oneliner ’Vi har sejret ad helvede til – godt!’ Man havde fået skabt et trygt og stabilt velfærdssamfund med alt hvad det indebar og på sin vis var målet derfor nået.

Når det kunne være relevant for Bernie Sanders at kigge lidt nærmere på lige netop denne del af den danske velfærdshistorie, så er det i høj grad fordi det samme citat meget vel kan tænkes at være sandt om den valgkamp, Bernie Sanders nu har annonceret.

Lad os prøve at spole tiden tilbage til primærvalgkampen i 2016. Dengang Bernie Sanders fortsat var en forholdsvis ukendt outsider fra Vermont, som de færreste havde fantasi til at forestille sig, kunne udgøre en trussel mod Hillary Clintons kandidatur. Dengang var meldingen fra Bernie Sanders at han ikke ville modtage penge fra diverse PACs. Dengang var meldingen fra Bernie Sanders at han ønskede at skabe velfærd som det vi har her i Danmark, blandt andet inden for sundhed, uddannelse og klima. Dengang var Bernie Sanders alene med de standpunkter, som dengang blev anset for værende ganske kontroversielle i en amerikansk kontekst.

Sådan er det bare ikke længere.

I et stadig større kandidatfelt er der fortsat ingen af de demokratiske præsident aspiranter, der har nogen planer om at modtage PAC-penge. Samtidig er standpunkterne om blandt andet sundhed og uddannelse blevet mainstream i et demokratisk parti, der har flyttet sig mod venstre siden 2016-valgkampen sluttede. Derfor er spørgsmålet ikke, om der er gehør for Bernies pointer, men i højere grad om andre nu leverer dem bedre end Bernie selv?

Endelig er der en problemstilling, som Bernie Sanders ikke får helt let ved at tale sig ud af, selv om han prøvede helt fra det øjeblik, han lancerede sit 2020-kandidatur, nemlig det faktum at han i skrivende stund er 77 år og vil være 79, såfremt han går hele vejen og tages i ed som USA’s 46. præsident den 20. januar 2021. Ifølge statistikkerne bliver den amerikanske mand i gennemsnit 78 et kvart år, hvilket betyder at Bernies alder og helbred vil være i fokus på en helt anden måde end det vil være tilfældet for yngre kandidater som Kamala Harris, Cory Booker osv. Sanders forsøgte i sine lanceringsinterviews at spinne sig ud af aldersproblematikken ved at sige at man ikke skal dømme en kandidat ud fra hverken alder, køn, race eller seksualitet. Det argument kommer han næppe ret langt med, hverken i en demokratisk primærvalgkamp, eller siden hen i en national valgkamp mod Trump.

Det store fokus på Bernie Sanders alder og helbred vil desuden betyde, at han, modsat de fleste andre kandidater, i langt højere grad vil blive spurgt til, hvem der skal være hans running mate. Det er sjældent en fordel for en præsidentkandidat.

Afslutningsvis er det også værd at huske på, at en af de vigtigste trumfer, Bernie Sanders havde på hånden i 2016 var, at han var den demokratiske anti-establishment kandidat over for en modstander, der var omtrent så meget establishment, som hun kunne være, nemlig Hillary Clinton. Bernie Sanders kan ikke på samme måde påberåbe sig retten til at være anti-establishment kandidaten, for hvad end han bryder sig om det eller ej, så er han nu en del af ‘the establishment’.

Nu kan det måske lyde som om der slet ikke er nogen ting, der taler for at Bernie Sanders 2020-planer ikke når længere end hans 2016-planer. Helt sådan er det ikke. Modsat stort set alle andre kandidater har Bernie Sanders en stærk base at føre valgkamp ud fra. Han har et godt kampagnenetværk, erfaring med at føre præsidentvalgkamp og måske allervigtigst, så har han navnegenkendelighed. Alle ved hvem Bernie Sanders er. Det er en fordel i den første del af primærvalgkampen, hvor mange af de mindre kendte navne skal slås for at bide sig fast i vælgernes bevidsthed. Det problem har Bernie ikke denne gang. Hvilket er en fordel.

Det ændrer dog ikke på, at der samlet set er mere, der taler imod end for, at Bernie kommer længere i 2020 end han gjorde i 2016. En hel del tyder i hvert fald på, at det bliver svært for ham at vinde, netop fordi han har sejret ad helvede til.