Bernie Sanders sejr i Nevada primærvalg var i høj grad karakteriseret af den store opbakning som delstatens latinovælgere gav ham. Det helt store spørgsmål er nu om der er tale om en større tendens der kan sikre Sanders et stærkt Super Tuesday og i sidste ende vinde den demokratiske nominering.
En af grundpillerne i USA’s nationale identitet er fortællingen om et samfund baseret på immigration, og i de senere år er den kommet primært fra Latinamerika. Latinobefolkningen udgør den største minoritetsgruppe i USA er dermed en central del af dynamikken i det amerikanske valgsystem. Det skaber muligheder, såvel som udfordringer, for det demokratiske kandidatfelt da nogle af de afgørende delstater i primærvalget er hjemsted for store befolkninger af latinovælgere – Californien med 30,5 %, Texas med 30,4 %, og Florida med 20,5 %, bare for at nævne nogle.
Nevada var som den første delstat med en større latinovælgergruppe (19,7 %) den første test for hvordan netop latinovælgerne ville fordele sig, og dermed give det første praj om hvilke af kandidater der har haft størst succes med sit budskab i blandt gruppen. Efter den endelige optælling stod det hurtigt klart at Sanders ikke bare havde vundet latinostemmerne, men at modkandidaterne var blevet fejet af banen. Udover en sejr i hele staten med 47 % af de samlede stemmer, sikrede Sanders sig alene hele 51 % af latinostemmerne, med de resterende 49 % fordelt blandt resten af feltet.
Sanders havde også overbevisende succes blandt latinoerne i Iowa og New Hampshire tidligere, selvom de udgør en meget lille gruppe i de to hovedsageligt hvide delstater. Med andre ord har Sanders skudt sin kampagne i gang med en overbevisende føring hos USA’s største minoritet.
Det store spørgsmål er om det er udtryk for en generel national tendens, eller en enlig svale i Nevada, et spørgsmål der får stor betydning især med Super Tuesday rundt om hjørnet, hvor latinoerne kan afgøre hvem der løber med sejren i blandt andet Californien og Texas, og dermed hvem der måske i sidste ende bliver Demokraternes håb mod Trump i november.
Hvorfor lige Sanders?
Sanders tiltrækningskraft i blandt latinovælgerne i Nevada var resultat af en markant investering i at sprede kampagnens budskab til netop denne gruppe. Eksempelvis har Sanders draget nytte af en sin helt tætte allierede, den prominente latina Alexandria Ocasio-Cortez. Tilbage i december talte Ocasio-Cortez, selv et fænomen i amerikansk politik, i netop Las Vegas, Nevada, med henblik på at samle støtte til Sanders kampagne. Herudover har Sanders gjort en stor indsats på græsrodsniveau med organisering af lokale vælgerarrangementer, eksempelvis husfester kaldet ”Tamales for Tío Bernie.” Sanders har også opnået klar støtte fra indflydelsesrige politiske latinoorganisationer som Make the Road Nevada og Mijente i et forsøg på at mobilisere vælgerne igennem lokale organer.
Samtidig har kampagnen investeret omkring dobbelt så meget som både Joe Biden og Elizabeth Warren i tv-reklamer i Nevada med en værdi af $1,7 million. Vigtigst af alt spenderes en stor andel af kampagnekronerne på Spansksprogede reklamer. Eksempelvis $2 millioner afsat bare i Californien, hvilket er tilsvarende hvad Michael Bloomberg spenderer på samme.
Men mest afgørende for Sanders appel hos latinoerne har været et fokus på netop de spørgsmål som mange latinovælgere prioriterer. Specielt Sanders løfter om at etablere et universelt sundhedssystem (”Medicare-for-all”) er et af de primære fokus områder for mange latinoer, hvilket giver god mening da kun omtrent 50 % af alle latinoer er dækket af en privat sundhedsforsikring. Et andet punkt der er gået rent ind er løftet om en minimumsløn på $15 i timen, hvilket især mange latinoer som er beskæftiget i såkaldt uregulerede jobs som landbruget ville nyde godt af.
Også det nuværende politiske klima under Trump kan have haft en effekt. Ifølge Candice Norwood fra PBS ”resonerer Sanders løfte om at omstrukturere regeringsapparatet for at give flere muligheder til minoriteter, især farvede.” Trumps forsøg på at afslutte DACA-programmet som giver børn bragt til USA af illegale immigranter større sikkerhed, kombineret med Trumps hårde retorik rettet specifikt mod latinoer, har skabt et klima af nervøsitet i den del af befolkningen. Sanders har ved at fokusere på egen baggrund som barn af polske immigranter taget en helt anden retning. Efter sin sejr i Nevada erklærede Sanders ved et arrangement i San Antonio, Texas, ”we’ve brought together a multigenerational, multiracional coalition that is not only going to win in Nevada, it’s going to sweep this country.”
Kan det blive ved?
Frem mod Super Tuesday hvor nogle af de største latinostater skal afgive deres stemmer, er spørgsmålet om Sanders kan fortsætte sin sejrsgang i blandt minoriteten. På nuværende tidspunkt fører Sanders fortsat i meningsmålingerne i Californien og Texas. En måling fra Public Policy Institute of California tilbage i januar fandt at Sanders ville få op mod 40 % af latinostemmerne i Californien, en stor føring over Biden. Tilsvarende ville Sanders vinde latinoerne i Texas med 31 %.
Det er dog ikke skrevet i sten at Sanders fortsætter sin sejrsgang. Omkring 70 % af latinovælgerne i Nevada består af folk med mexicansk oprindelse, hvorimod billedet er meget anderledes i flere andre delstater. Professor ved Cornell University Sergio Garcia-Rios påpeger at mange af cubansk, nicaraguansk og venezuelansk afstamning kan finde Sanders venstreorienterede platform problematisk, da mange af dem associerer venstreorienteret politik med netop de socialistiske regimer som de er kommet fra. Selvom Sanders flere gange har udtalt sig kritisk om netop disse regimer, så kan det påvirke valgdynamikken. Herudover skal man også holde in mente at selvom Sanders overbevisende i blandt Nevadas latinoer, så var der stadig 49 % som valgte andre kandidater.
Hvorvidt Sanders vil være i stand til at fortsætte med at samle USA’s største minoritet med sin progressive platform vil først for alvor være klart efter Super Tuesday.
