Hangarskib på historisk visit i Vietnam

I det største militære besøg i Vietnam siden evakueringen af Saigon i 1975 lagde det amerikanske hangarskib USS Carl Vinson i går til i havnebyen Danang. Besøget viser de tættere sikkerhedspolitiske relationer, som de to lande i disse år knytter som modstykke til Kinas stigende indflydelse i regionen.

Der er tale om et historisk besøg, når 6.000 søfolk fra hangarskibet USS Carl Vinson, krydseren USS Lake Champlain og destroyeren USS Wayne E. Meyer i fem dage besøger den vietnamesiske havneby Danang.

Det er det største amerikanske militære besøg i Vietnam siden de sidste amerikanske soldater forlod Saigon i 1975, da byen faldt til kommunistiske styrker.
Besøget hyldes af den amerikanske ambassadør i Vietnam som: ”an enormously significant milestone in our bilateral relations and demonstrates U.S. support for a strong, prosperous, and independent Vietnam.” Men det klare underliggende formål med besøget er at vise et stærkere bånd mellem de to gamle fjender overfor Kina.

Fra amerikansk side er Kina i den seneste nationale sikkerhedsstrategi udråbt til en af de største sikkerhedspolitiske udfordringer i disse år, og derfor er USA på jagt efter venner i regionen. På den anden side står Vietnam og er fuldt bevidste om deres egne begrænsninger i forhold til på egen hånd at kunne stå imod Kinas fremfærd i det Sydkinesiske Hav. Derfor ser vi i disse år en omfattende kontakt mellem Vietnam og en række stormagter for at balancere Kinas indflydelse overfor den sydøstasiatiske magt.

Behov for at vise engagement

Efter præsident Trumps beslutning om at trække sig fra Trans-Pacific Partnership aftalen er der behov fra amerikansk side at fokusere på den sikkerhedspolitiske dimension, hvis supermagtens engagement i regionen skal tages seriøst af de regionale partnere.

Præsident Obamas ”Rebalance to Asia” var baseret på tre ben: et diplomatisk, økonomisk og militært. Det økonomiske ben er fjernet (indtil Trump-administrationen finder ud af hvad man stiller op i forhold til bilaterale aftaler), og det diplomatiske er kompliceret af at administrationen har været endog meget langsomme til at nominere en ”Assistant Secretary for East Asian and Pacific Affairs” (Susan Thornton er stadig ikke bekræftet af Senatet), og stadig ikke har nomineret nogen til posterne som Assistant secretary for South Asian affairs eller Assistant secretary for Near Eastern affairs. Disse ministre er ansvarlige for det man kan kalde den daglige drift af USA’s relationer i regionen – en region hvor USA har enorme økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser.

Af den grund er sikkerhedspolitiske relationer blevet af stor betydning for supermagtens relationer i regionen. USA’s partnere og allierede i regionen vil gerne se et engageret USA, som kan agere modstykke til et mere aktivistisk Kina.

Derfor er USS Carl Vinsons besøg i Danang interessant for det er et signal om netop et sådant engagement. Hangarskibe viser amerikansk engagement og interesse, da de er stærke ”power-projection” symboler. De viser USA’s magt og tilstedeværelse i en region, hvor Kina i højere og højere grad i disse år prøver at kræve sin ret som regional stormagt. Særligt i det Sydkinesiske Hav er USA efterlyst af især Vietnam for at kunne lægge en dæmper på Kinas udvidelser af kunstige øer og stigende militær tilstedeværelse. En række lande gør krav på dele af det Sydkinesiske Hav, men USA har ikke støttet nogle af disse landes krav. I stedet har man sagt, at spørgsmålet bør afgøres i internationale fora i henhold til gældende internationale love og konventioner. Tilstedeværelsen af amerikanske hangarskibe er en påmindelse til Kina om USA’s ønske om at magt ikke skal være den afgørende faktor i afgørelsen af opdelingen af det Sydkinesiske Hav.

Vietnams balancering af stormagter

Netop situationen i det Sydkinesiske Hav er af stor betydning for Vietnam, som er helt bevidste om at man ikke på egen hånd kan stå imod stormagten Kinas økonomiske og militære formåen. Derfor har man været meget nervøse ved Kinas udvidelser af kunstige øer i regionen til også at inkludere militære faciliteter til både fly og skibe.

Derfor har man også i de senere år set Vietnam knytte tættere bånd til stormagter for at finde støtte overfor Kina.
Det gælder både forhold til Indien, som man har tilladt at bore efter olie indenfor en zone som både Vietnam og Kina gør krav på. Formålet med den indiske boring er at sikre en indisk tilstedeværelse, som Kina ikke vil ønske at gøre noget ved. Boringen har i flere år ikke givet noget udbytte, men både Indien og Vietnam tillader boringen at fortsætte simpelthen af geopolitiske årsager.
Ligeledes har man kontakter med Rusland, som man har forhandlet køb af våben med samt et russisk ønske om en base i Vietnam. Det sidste er mest et russisk ønske, men Vietnam har en interesse i at holde russerne til ilden.

Efter valget af Rodrigo Duterte i Filippinerne er den amerikanske interesse i tættere bånd til Vietnam blevet forstærket, da det amerikansk-filippinske forhold er belastet af Dutertes modvilje mod supermagten. Derfor gør både Vietnam og USA noget ud af at knytte sikkerhedspolitiske bånd.

 En vanskelig balancegang

Noget der dog er vigtigt for USA’s regionale partnere og allierede er behovet for at balancere de økonomiske forbindelser som landene primært har med Kina med de sikkerhedspolitiske interesser som de har i at kunne balancere imod en stigende kinesisk indflydelse.

Spørgsmålet har i flere år været relevant, men særligt efter USA’s udtræden af Trans-Pacific Partnership aftalen er det blevet vigtigere for de øvrige asiatiske lande at undgå at provokere Kina, således at det kan få konsekvenser for deres økonomiske forbindelser.

Det er en svær balancegang, som for eksempel den nyligt nominerede amerikanske ambassadør til Australien skal være opmærksom på, men som er mere problematisk for svagere økonomier mere nordligt i regionen.

Derfor er den sikkerhedspolitiske dimension så vigtig både for USA og lande som Vietnam. Og hvad er et bedre symbol på amerikansk magt og engagement end et Nimitz-klasse hangarskib? Det skulle måske lige været Ford-klasse hangarskib, når de bliver operationelle.