Hård kamp venter Obama, hvis Guantanamo omsider skal lukkes

Her præcis syv år efter han blev valgt som præsident, er tiden ved at rinde ud for præsident Obama. Han skal derfor virkelig mobilisere nogle politiske kræfter hvis han skal nå at lukke Guantanamo, inden han forlader Det Hvide Hus. Den nyeste plan lyder på at overføre fanger til det amerikanske fastland, en plan som giver Det Hvide Hus nye fjender – guvernørerne i de berørte stater.

Obama begynder at kunne se slutningen på sin tid som præsident, og ser dermed også at der er begrænset mængde tid til at opfylde kampagneløfter helt tilbage fra 2008. Et af de vigtigste er lukningen af fængslet på Guantanamo basen på Cuba.

Efterhånden står præsidenten kun med to muligheder, når det kommer til Guantanamo. Han kan lade timeglasset rinde ud, og erkende at det bare ikke kunne lade sig gøre. Den anden mulighed er at gennemtvinge sin vilje og udstede en executive order, som beordrer overflytningen af de resterende 112 fanger til det amerikanske fastland.

Meget taler for at præsidenten vil gå efter den hårde løsning, simpelthen for endegyldigt at kunne leve op til sit løfte fra 2008. Guantanamo er et symbol for præsident Obama på hans forgængers forfejlede krig mod terror, som var i modstrid med amerikanske kerneværdier. Derfor vil han ikke lade fængslet forblive åbent, når han forlader det Ovale Værelse for sidste gang.

Dog ville det nok blive værdsat, hvis han valgte at vente til efter valget i november 2016. Hvis han gør det før, vil det kunne blive et hedt emne i valgkampen, og åbne en demokratisk kandidat for angreb for at være svag, når det kommer til national sikkerhed.

Men hvis det er vejen som præsidenten vælger, så skal han være klar til et stort politisk slagsmål. For Kongressen har lagt hindringer i vejen for overførslen af fanger, guvernørerne i de berørte stater har allerede blæst til kamp, og 51% af den amerikanske befolkning er ikke overbevist om behovet for at lukke fængslet.

Modstand fra guvernører og Kongressen
Hvis præsident Obama vælger at gennemtrumfe sin vilje på denne måde, vil han altså efter al sandsynlighed møde massiv modstand.
Kongressen har i lang tid modarbejdet præsidentens arbejde for at lukke fængslet, blandt andet ved at vedtage en lov, som direkte forbyder overførsel af fanger til fastlandet. Det er denne lov, som præsidentens rådgivere håber at kunne omgå ved at henvise til præsidentens rolle som militær øverstbefalende, samt ved en executive order.

Kongressens modstand har senest vist sig, da man vedtog et forsvarsbudget for 2016, hvor der var vedhæftet endnu et forbud mod overførsel af fanger fra Guantanamo. Denne tilføjelse til forsvarsbudgettet var en af de tungtvejende årsager til, at præsident Obama valgte at nedlægge veto mod aftalen – hans kun femte veto på syv år.

Med konkrete overvejelser om hvilke fængsler som kunne bruges til fangerne, har en ny gruppe modstandere meldt sig i kampen. Staterne Kansas og South Carolina er de to stater, som er i spil til at få overdraget fangerne, og guvernørerne i de to stater har offentligt erklæret, at de vil bekæmpe overførslen af fanger til deres stater. Sam Brownback fra Kansas har udtalt at hans stat vil ”fight this with everything we’ve got”, og Nikki Haley fra South Carolina udtaler: ”We are not going to allow any terrorists to come into South Carolina.” Der er altså ikke meget opbakning at hente fra de to republikanske guvernører.

Det er dog heller ikke fordi Obama kan forlade sig på en massiv folkelig opbakning. I den seneste meningsmåling om emnet foretaget i januar af YouGov, sagde 28% af de adspurgte at de ville have Guantanamo lukket, mens 51% ville holde det åbent, og 21% var ikke sikre. Der lader altså ikke til at være meget støtte at hente blandt befolkningen, når debatten falder på lukningen af Guantanamo og overførslen af fanger til USA.

Kamp med egne forsvarsministre
Det er dog ikke fordi, Obama har nydt ubestridt støtte fra sin egen regering, når det kommer til lukningen af Guantanamo. Det er kommet frem, at lukningen af Guantanamo har været et konstant stridspunkt mellem det Hvide Hus og præsidentens forsvarsministre. Da Chuck Hagel forlod sin stilling i december sidste år, var stridighederne om Guantanamo angiveligt en central årsag til at Obama mente, at samarbejdet måtte slutte. Håbet var så, at Ashton Carter ville være mere tilbøjelig til at hjælpe præsidenten med at opfylde hans kampagneløfte. Men Carter har vist sig at være lige så fodslæbende som Hagel – hvis ikke mere. Situationen har været så anspændt, at Carter i juni blev kaldt til samtale med den nationale sikkerhedsrådgiver Susan Rice. Her fik han besked på at rykke hurtigere med at få overført fanger til andre lande. Der kom ifølge kilder ikke noget ud af mødet, da Carter gjorde modstand.

Årsagen til kontroverserne skal findes i at det er forsvarsministeren, som i sidste ende skal skrive under, og godkende overførsler af fanger til andre lande – en vigtig del af indsatsen for at få affolket Guantanamo. Med sin godkendelse skriver forsvarsministeren under på, at den enkelte fange ikke længere vil eller kommer til at udgøre en trussel mod amerikansk sikkerhed. På den måde bliver forsvarsministeren en politisk skydeskive, hvis en fange findes blandt militante elementer tilbage i sit hjemland. Den risiko har hverken Hagel eller Carter, altså været villige til at bære helt ubetinget. Denne forhindring kunne Obama altså undgå, ved at udstede en executive order og dermed påtage sig personligt ansvar for fangernes fremtid.

Undersøgelse af mulige faciliteter
Hen over sommermånederne har man fra Pentagons side undersøgt, hvilke faciliteter der kunne fungere som fængsel for fangerne fra Guantanamo, hvis man overfører dem til fastlandet. Man lader til at have snævret feltet ind til to militærfængsler i henholdsvis Kansas og South Carolina.

Man overvejede desuden et fængsel i staten Colorado, men fordi det er et civilt fængsel menes det igen at være taget af bordet. Fangerne på Guantanamo er fanger hos militæret, og ikke de civile myndigheder. Der er derfor juridiske problemer ved at overføre fangerne til et civilt fængsel, da der derved ville blive spørgsmål om, hvem der har ansvaret for fangerne.

Således er det fængslet ved Fort Leavenworth, Kansas og et fængsel på en flådebase i Charleston, South Carolina, som fortsat er i spil til en eventuel overførsel af fangerne. Ud over at fangerne med en overførsel til et militærfængsel forbliver inden for samme retssystem, så håber Obama-administrationen også at kunne benytte sig af præsidentens titel af øverstbefalende for de væbnede styrker. Håbet er nemlig, at man kan spille på denne titel, ved at sige at præsidenten må gøre hvad der passer ham inden for det militære system, uanfægtet af begrænsninger som måtte komme fra Kongressen.

Håbet fra det Hvide Hus vil være at denne magt, kombineret med en executive order, vil være nok til at gennemtrumfe overførslen af fanger, og dermed lukningen af fængslet på Guantanamo basen.

Omfanget af opgaven
Helt fundamentalt handler spørgsmålet om lukningen af Guantanamo, om hvad man skal stille op med de sidste fanger som sidder i fængslet.
Med udvekslingen den 30. oktober af Shaker Aamer til Storbritannien, så er der 112 fanger tilbage på Guantanamo, nede fra 680 i 2003. 53 af fangerne er godkendt til at blive sendt til et andet land eller løsladt. Derudover er 10 blevet dømt for terror, og 51 anslås at være for farlige til at blive udvekslet eller løsladt.

I øjeblikket er der reelt kun en måde, hvor Obama-administrationen kan få antallet af fanger ned, nemlig udveksling med et andet land. De lande man udveksler med, er enten fangens oprindelsesland eller et land som er villig til at tage imod fangen. Det er denne type udveksling, som forsvarsministeren skal godkende.

Det er især de 51 fanger, som er for farlige til at blive sendt til andre lande, som præsenterer problemer for præsident Obama. For det er netop de farligste fanger, som i tilfælde af en executive order vil blive sendt til USA, og det er det guvernørerne og Kongressen er modstandere af.

Om det lykkes præsidenten at få lukket fængslet kommer helt an på, hvor meget han er villig til at kæmpe. På nuværende tidspunkt vil man sandsynligvis se en præsident som er helt klar til kamp. Han ønsker at sikre sit eftermæle i forhold til opgøret med en del af Bushs krig mod terror, som Obama fra begyndelsen har været kraftig modstander af.