I dag udkommer ‘Obama – Håbets Præsident’ på Gyldendal. Chefredaktør Anders Agner står i spidsen for værket, som flere skribenter her på Kongressen.com har bidraget til. Vi bringer her bogens åbningskapitel:
Køb ‘Obama – Håbets Præsident’ her
”Leder De efter noget specielt, hr.?”
En ung kvindelig ekspedient kiggede spørgende på mig.
Jeg nikkede.
”Ja, jeg leder efter en bog, skrevet af Barack Obama. Den hedder The Audacity Of Hope.”
Hun smilede begejstret.
“Det er en fantastisk bog! Og han er helt fantastisk! Vi er meget stolte af ham her på Hawaii. Du ved godt, at han er herfra, ikke?”
”Ja, det ved jeg godt. Kommer han her ikke stadig på ferie og for at besøge sin bedstemor?” spurgte jeg.
”Det er rigtigt.”
Jeg befandt mig i den lokale boghandler i Honolulu på Hawaiis hovedø Oahu. Det var begyndelsen af november 2007 og kampen om, hvem der skulle være George W. Bushs afløser i Det Hvide Hus havde været i gang i flere måneder. Hos Republikanerne var der flere navne i spil. Blandt andet senator John McCain, der dog ikke rigtig havde fået gang i sin valgkamp på det tidspunkt. Hos Demokraterne var der også flere navne i spil. Dog ikke som mulige vindere. Der så de fleste kun en for sig, nemlig den tidligere førstedame, Hillary Clinton, som førte stort i meningsmålingerne. Der var dog også en anden demokratisk senator, som trak en hel del fokus. Hans navn var Barack Obama.
Jeg havde i et par år fulgt hans karriere, siden jeg, som de fleste andre, første gang stiftede bekendtskab med ham tilbage i sommeren 2004, hvor hans fremragende konventtale forvandlede ham fra ukendt delstatspolitiker til mulig kommende præsident. Siden havde Obama ikke ligget på den lade side. I efteråret 2004 var han blevet valgt som senator i Illinois og i begyndelsen af 2007 meddelte han sit præsident kandidatur. I øvrigt på trapperne foran delstatsregeringsbygningen i Springfield, Illinois, nøjagtig som Abraham Lincoln i sin tid havde gjort det.
Det var ikke meget, de lokale på Hawaii så til deres gamle bysbarn i efteråret 2007. For med to måneder til det vigtigste caucus i Iowa, var Obama nærmest flyttet midlertidigt fra familiens hjem i Chicago til fordel for en omtumlet tilværelse på diverse hoteller i primært Iowa og New Hampshire. For hvis overhovedet han skulle gøre sig nogen forhåbninger om at besejre forhåndsfavoritten Hillary, ja, så krævede det sejr i Iowa. Ellers var løbet mere eller mindre kørt fra begyndelsen.
Jeg havde fulgt Obamas kandidatur med stor interesse helt fra begyndelsen. For nok var Clinton favorit, men Obama var ikke en politiker, som så mange andre. Der var noget særligt over ham. Noget udefinerbart. Han havde en måde at tryllebinde folk når han holdt sine taler. Og hans kampagnebudskab ’Yes, We Can!’ ramte direkte ind i den følelse, som mange amerikanere har, når de skal vælge præsident. De vil gerne tro på morgendagen. Og stemmer på den kandidat, der kan tilføre dem den følelse. Og det kunne Obama.
Obamas plan om at besejre Hillary Clinton i Iowa lykkedes. Den 3. januar 2008 kunne en glad Obama således indtage talerstolen i Des Moines og indlede med ordene:
”De sagde at denne dag aldrig ville komme.”
Det skulle vise sig ikke at blive den sidste gang, Obama stod i spidsen for en historisk sejr. For samme sommer kunne han lade sig hylde af partifællerne på konventet i Denver som Demokraternes præsidentkandidat. Og endelig, tirsdag den 4. november 2008 valgte et klart flertal af amerikanerne ham som landets 44. præsident – og som den første sorte præsident.
I løbet af sin valgkamp havde Obama henrykket ikke bare amerikanerne men folk over hele kloden. Han var blevet en politisk rockstjerne og forhåbningerne til ham voksede for hver dag, der gik. Med budskabet som ’Hope’ og ’Change’ fik han folk til at råbe ’Yes, We Can!’, selv om verdensøkonomien ramlede mindre end to måneder før valgdagen.
Forventningerne til Obama var på mange niveauer urealistisk høje, da han den 20. januar 2009 med hustruen Michelle og døtrene Malia og Sasha ved sin side, lagde hånden på Bibelen og blev taget i ed som amerikansk præsident. Alle læste deres egne håb og egne drømme ind i den nye præsident. Nu ville alt blive godt igen. Det skulle Obama nok sørge for, syntes følelsen at være hos mange.
Virkeligheden viste sig dog, ikke overraskende, noget mere nuanceret. Træerne rakte ikke ind i himlen, heller ikke for Obama. Til stor skuffelse for mange.
Men var der grund til skuffelse eller leverede Obama varen i løbet af sine otte år som amerikansk præsident? Og hvordan tegner hans politiske eftermæle sig her to år efter han forlod Det Hvide Hus? Det er det, denne bog ønsker at se nærmere på.
Holdet bag værket er kendt som nogle af landets dygtigste inden for deres respektive fagområder. Flere af bidragyderne har desuden arbejdet sammen med Obama i deres virker som ministre. Hver har de skrevet et kapitel inden for deres fagområde, og samlet set danner disse kapitler et billede af Obama og hans tid.
Dette er således bogen om manden, der kaldes ’Håbets Præsident’ – Barack Obama.
Køb ‘Obama – Håbets Præsident’ her
Du kan også opleve “Obama – Håbets Præsident – live” mandag den 28. januar kl. 20 på Bremen Teater i København. Her vil en lang række af bidragsyderne fortælle om deres kapitel, mens god musik vil strømme fra gospelkoret Good Hope samt duoen Grove/Langkilde.
You must be logged in to post a comment Login