Guantanamo – pletten på Obamas eftermæle

Det er nu seks år siden at præsident Obama lovede at lukke fængslet på Guantanamo basen på Cuba inden for et år. Trods en accelereret indsats de seneste måneder er det ikke sikkert han kan få lukket fængslet inden hans tid som præsident er omme. Selv hvis han gør det, så vil det ikke kunne kategoriseres som en stor sejr for ham – snarere blot indfrielsen af en forventning.

Af Philip Chr. Ulrich, forsvarsanalytiker, og Anders Agner Pedersen, redaktør

Et af de punkter som præsident Obama gik til valg på i 2008, var et opgør med Bush-administrationens krig mod terror, og helt specifikt ønskede Obama en lukning af fængslet på Guantanamo Bay basen på Cuba. Fængslet husede, og huser stadig, mange fanger som er taget rundt om i verden som led i USA’s krig mod al Qaeda. Men fængslet har været et juridisk limbo hvor ingen havde jurisdiktion ud over hvem Bush-administrationen mente havde jurisdiktion. Obama ønskede at gøre op med dette juridiske limbo, og den moralske belastning, det repræsenterede.

Som det første efter han blev svoret ind som præsident, underskrev Obama en ordre om at fængslet på Guantanamo basen skulle lukkes indenfor et år. Det er nu seks år siden den ordre blev underskrevet. Indenrigs- og udenrigspolitiske udfordringer har forhindret lukningen af fængslet som Obama havde forestillet sig, og det er nu en reel mulighed at man ikke kan nå at lukke fængslet inden Obama fratræder posten som USA’s præsident.
Det helt store problem for Obama er hvad der skal gøres med de fanger som er for farlige til at blive løsladt.

En intensiveret indsats
Tilbage i maj 2013 holdt Obama en tale ved National Defense University i Washington, hvor han endnu en gang opfordrede Kongressen til at samarbejde med hans administration om at lukke fængslet på Cuba. I tiden efter talen gik det dog meget langsomt med fangeoverførsler til USA eller andre lande. Det skyldes primært den mængde af restriktioner som Kongressen har vedtaget i forhold til fangeoverførsler fra Cuba, som bl.a. forbyder overførsler til det amerikanske fastland. Et andet krav er garantier fra andre lande at eventuelle fanger som måtte blive sendt dertil fra Cuba ikke kan slippe fri og tilslutte sig al Qaeda på ny.

De seneste måneder har Obama dog intensiveret indsatsen meget, især hjulpet af hans ordre om at man nu gerne må sende fanger til Yemen hvorfra mange af fangerne oprindeligt kommer. Siden november har man fået overført 21 fanger fra fængslet.
Dermed er antallet af fanger nede på 127, sammenlignet med de 242 som sad i fængslet da Obama blev præsident.
Det største problem er at de fanger som overføres i øjeblikket er fanger som allerede er godkendt til overførsel til andre lande. Men mange af fangerne er stadig ikke godkendt til overførsel, og de skal først godkendes, før man kan finde eventuelle modtagerlande. Det er en proces som man ikke har overblik over hvor lang tid kan tage.

Obamas indædte kamp
Det har været en hård kamp for Obama at prøve at få lukket fængslet på basen ved Guantanamo Bay.
Målsætningen har været at få overført fanger til USA eller andre modtagerlande således at de kan blive retsforfulgt, eller holdt fængslet som følge af en allerede eksisterende dom. Men den amerikanske kongres har ikke været nemme at arbejde med for Obama. Fra kongressens side har man gjort alt for at forhindre lukningen og overførsel af fanger til USA.

Som Commander-in-Chief har Obama meget vide beføjelser til at flytte personer og ressourcer indenfor det militære system, og det håbede han at kunne udnytte. Derfor har han prøvet at få overført fanger fra Guantanamo Bay, som er en militær base, til andre militære baser på det amerikanske fastland. Men på trods af at Obama har forsøgt at bruge sin status som Commander-in-Chief til at overføre fangerne indenfor det militære system, og dermed søgte at undgå forhindringer fra Kongressen, så har den strategi ikke lykkedes alligevel.

Det skyldes at Kongressen har vedtaget love som fuldstændig forbyder overførsel af fanger fra Guantanamo til USA, love som Obamas juridiske team ikke helt har kunnet finde en vej udenom selv med hans status som Commander-in-Chief.
Et andet meget effektivt middel som Kongressen har anvendt for at standse overførslen af fanger er det amerikanske forsvarsbudget. Budgetter er et af de mange midler som Kongressen har til at hævde sig overfor præsidenten. Det har man også gjort i dette tilfælde. I det seneste forsvarsbudget var der f.eks. tilføjet bestemmelser om at man ikke måtte anvende midler fra det amerikanske forsvarsbudget til overførsel af fanger fra Guantanamo til USA. Så selvom Obama og hans jurister måtte finde en vej udenom lovene som i forvejen forbyder overførsel af fanger, så må man ikke bruge penge fra forsvarsbudgettet til det. En markant forhindring.

Fra succeshistorie til lidelseshistorie
Det store spørgsmål for Obama er om det overhovedet kan lade sig gøre inden hans tid som præsident slutter – især taget i betragtning af modstanden fra den nu republikansk domineret kongres.
Men selv hvis det skulle lykkes Obama at få overført alle fanger og lukket fængslet på Guantanamo Bay basen, så er det efterhånden ikke den store sejr han havde håbet tilbage i 2009. Det er tværtimod blevet en stadig større sten i skoen på ham, i takt med at hans egen deadline er blevet overskredet med det ene år efter det andet.

Problemet med Guantanamo for Obama er, at det – set ud fra kritikernes perspektiv – er blevet et meget håndgribeligt symbol på præsidentens embedsførelse. Obama snakkede som kandidat om at ville lukke Guantanamo, han erklærede som ny præsident at han ville lukke det inden et år og hvad skete der? Ingenting. Det er et kolossalt problem for Obama, netop fordi det er et løfte, som er så tilpas håndgribeligt at stort set alle amerikanerne kan forholde sig til det og derfor heller ikke har glemt det.

Obama er godt selv klar over, at det her ikke er optimalt. Nøjagtig som han også godt er klar over, at Guantanamo, hvad end det lykkes ham at få det lukket eller ej, vil blive en del af historien om hans embede. Og absolut ikke positivt. For muligheden for, at en lukning af Guantanamo vil blive set som en rendyrket succeshistorie for Obama er for længst passeret. Nu handler det i bedste fald om at begrænse skadens omfang. Lukker basen inden for de næste to år, vil historien være: Okay, han leverede varen. Ganske vist med ret mange års forsinkelse i forhold til den deadline han havde opstillet, men ikke desto mindre skete det til sidst. Sker det ikke, vil historien være: Selvfølgelig kunne han ikke lukke Guantanamo. Han var i det hele taget en svag udenrigspolitiker, som ikke engang kunne leve op til sit eget, enkle løfte om at lukke Gitmo.

Det siger sig selv, at Obama arbejder benhårdt på at første scenario, bliver realiteten. Men den succeshistorie, han i sin tid han håbet på at kunne fortælle om Guantanamo har udviklet sig til en lidelseshistorie. De næste to år vil vise, hvor ondt, det kommer til at gøre på Obamas eftermæle.