Få timer inden Trumps nye indrejseforbud skulle træde i kraft torsdag morgen, dømte flere føderale dommere det præsidentielle dekret forfatningsstridigt. Endnu engang må Trump se sig slået af de amerikanske domstole. Præsidentens rådgivere er dog allerede i fuld gang med at udforme en plan for at omstøde dommen – og med lidt held, en ny højesteretsdommer og en smule tålmodighed kan det faktisk lade sig gøre.
Det er efterhånden ved at blive et tilbagevendende fænomen: Trump udskriver et indrejseforbud for en række lande med overvejende muslimske borgere, hvorefter føderale domstole i USA erklærer det forfatningsstridigt. Natten til torsdag, amerikansk tid, skete det igen. Få timer inden Trumps nye indrejseforbud skulle træde i kraft, erklærede en dommer ved en føderal domstol i Hawaii indrejseforbuddet forfatningsstridigt. Begrundelsen for dommen var, at indrejseforbuddet diskriminerer muslimer. Afgørelsen blev efterfulgt af prompte reaktioner fra Trump, der fik besked om dommen kort før han gik på talerstolen ved et vælgermøde i delstaten Tennessee. Trumps vrede gjaldede fra talerstolen, da han udtalte, at dommen er et eksempel på ”overdrevet brug af juridisk magtanvendelse, uden fortilfælde”, og at han vil ”bekæmpe denne frygtelige dom.” Endeligt lovede Trump, at han vil tage kampen helt til Højesteretten, hvis det bliver nødvendigt. Få timer efter lød et indirekte, og nok også utilsigtet, svar fra domstolene: Endnu en føderal dommer, denne gang fra Maryland, erklærede store dele indrejseforbuddet forfatningsstridigt. Trump synes igen at have tabt kampen med domstolene.
Spørgsmålet, mange stiller i USA er, hvorfor Trump ikke giver op. Hans ihærdige kamp om at få sine præsidentielle dekreter om indrejseforbud gennemført synes at smuldre, når domstolene griber ind. Udadtil virker det som en ond cirkel, der ender med samme udfald: En afvæbnet Trump, prøver desperat at udvise styrke og magt, mens domstolene slår ham tilbage til start. Det billede kan dog snart blive ændret. For der er rent faktisk gode muligheder for, at Trump kan ende som vinder i kampen om indrejseforbuddene. Det kræver blot en smule held, en stor mængde taktisk politisk snilde fra Trumps republikanske kollegaer i Senatet, og ikke mindst tålmodighed.
Højesteretten kan blive Trumps redning
Årsagen til, at Trump kan vinde sagen om indrejseforbuddet, skal findes i den amerikanske Højesteret. Lige nu er en helt anden, men yderst relevant, situation nemlig ved at udspille sig i forhold til Højesteretten. Mandag formiddag begyndte høringerne af Trumps kandidat til USA’s næste højesteretsdommer, Neil Gorsuch. I de kommende uger vil han blive udspurgt og undersøgt af den juridiske komité i Senatet, hvorefter hele Senatet skal stemme om en endelig godkendelse af ham. Hvis Gorsuch bliver godkendt, vil han kunne beholde positionen som højesteretsdommer resten af livet.
En godkendelse af Gorsuch vil samtidig sikre et flertal af højesteretsdommere udnævnt af republikanske præsidenter, og som derfor forventes at have en konservativ indgangsvinkel til fortolkningen af den amerikanske forfatning. Lige nu sidder der otte dommere i den amerikanske Højesteret. Af dem er fire udnævnt af demokratiske præsidenter, og fire er udnævnt af republikanske. Derfor er godkendelsen af Gorsuch et yderst vigtigt element i Trumps plan for at få gennemført sit indrejseforbud.
Hvis Trump holder fast i sine trusler om at anke sagen til Højesteretten, vil den nuværende konstellation af højesteretsdommer med stor sandsynlighed betyde en afgørelse med 4-4 stemmelighed. I så fald vil den foregående domstols afgørelse gøre sig gældende, og Trump står til at tabe sagen. Men med indsættelsen af Gorsuch vil Trumps chancer for en sejr stige betydeligt, fordi der vil være et flertal af konservative dommere i Højesteretten.
Intet er dog sikkert endnu. Først skal Gorsuch godkendes i Senatet, hvor republikanerne sidder på flertallet af pladserne. Demokraterne har dog muligheden for at forhale afstemningen om Gorsuch. Det kan gøres med en såkaldt filibuster, der er et diplomatisk ord for at trække tiden og forhale beslutningsprocesser i det amerikanske Senat. Republikanerne har nemlig kun et snævert flertal på 52 af de 100 stemmer i Senatet, og der skal hele 60 stemmer til at stoppe en filibuster og sikre en hurtig og stærk godkendelse af Gorsuch.
Alligevel mener de fleste iagttagere, at der ikke er en reel chance for at ødelægge hans mulighed for en godkendelse. Som en journalist fra New York Times skrev om Gorsuch’ godkendelsesproces: ”Demokraterne i Senatet har to muligheder: Get out of the way or get run over (Kom af vejen eller bliv kørt over, red.)”. Selvom demokraterne arbejder ihærdigt på, at finde allierede på republikanernes side, så har Trump nemlig valgt en respekteret og fagligt dygtig dommer, som bliver svær at argumentere sagligt imod i høringsprocessen. Derfor forudsiger flere amerikanske medier, at stærk modstand fra demokraterne blot vil skade det demokratiske parti, og ikke have nogen effekt i forhold til det endelige resultat af afstemningen om Gorsuch.
Gorsuch er ingen garanti
Lad os sige, at det lykkes, at få godkendt Gorsuch til Højesteretten inden for den nærmeste fremtid. Og lad os også antage, at Trump-administrationen anker dommene imod indrejseforbuddet, så det til sidst bliver op til Højesteretten at beslutte, hvorvidt det er forfatningsmæssigt i orden eller ej. Selv hvis de to scenarier kommer til at ske inden for de næste uger, er der stadig ingen endelig garanti for, at Gorsuch, eller de øvrige otte højesteretsdommere for den sags skyld, vil stemme som forventet. Højesteretsdommerne er nemlig uafhængige af præsidenten, de er udnævnt af. Selvom præsidenter forsøger at udnævne højesteretsdommere, som de deler ideologisk overbevisning med, er det set flere gange, at dommerne overrasker og stemmer imod præsidentens politik efter udnævnelsen. Derfor giver en republikansk udnævnt dommer ingen garantier for domme, der er til republikanernes og Trumps fordel.
Samtidig har Gorsuch en interesse i ikke at blive kendt som Trumps forlængede arm i Højesteretten. Da en føderal dommer i Washington erklærede Trumps første indrejseforbud forfatningsstridigt i begyndelsen af februar, brugte mange demokratiske senatorer situationen til at kritisere Goursuch’ kandidatur til Højesteretten. Demokraterne sagde, at Gorsuch vil blive et redskab, som Trump kan bruge til at opnå juridisk støtte til sine præsidentielle dekreter. Gorsuch svarede igen med en udtalelse til et privat møde med demokratiske senatorer. Her tog han afstand fra Trumps angreb på domstolene, men nægtede efterfølgende at gentage kritikken offentligt.
Beskyldningerne om Gorsuch’ mulige støtte til Trumps politik spås af flere iagttagere, at blive et gennemgående tema i høringerne i Senatets juridiske komité. Allerede nu er der dog forlydender om, at Gorsuch vil gøre brug af sin ret til ikke at udtale sig om specifikke sager, når han bliver spurgt ind til sine retsfilosofiske fortolkningsmetoder. Derfor får vi nok ingen garantier for, hvordan Gorsuch vil dømme i en mulig højesteretssag om indrejseforbuddet.
Det er dog sikkert, at Trump vil have en meget stærkere sag i Højesteretten, hvis Gorsuch bliver godkendt i løbet af de kommende uger. Dermed er et konservativt flertal blandt højesteretsdommerne nemlig sikret. Alt tyder på, at det vil lykkes – der skal ske noget yderst kontroversielt og uventet, hvis demokraterne skal få republikanernes opbakning til at afvise Gorsuch. Derfor er status lige nu, at Trumps indrejseforbud, både version 1.0 og 2.0, godt nok er ugyldige lige nu, men sagerne om dem er langt fra afsluttet – Nye retssager, nye domme og ikke mindst en ny Højesteretsdommer kan ændre situationen og give Trump større spillerum til at udøve sin præsidentielle magt i fremtiden.
You must be logged in to post a comment Login