De sociale medier er med til at mobilisere demonstranter i flere af USA’s delstater i disse dage. Men de kan også være med til at give et skævt billede af virkeligheden, og det kan få situationen til at eskalere yderligere.
”Racism isn’t getting worse. It’s getting filmed”.
Sådan lød det fra den sorte Hollywood-skuespiller Will Smith i 2016, og ordene falder stadig meget præcist i disse dage, hvor flere amerikanere er gået på gaden i protest – og mange steder i overeskalerede optøjer – over det brutale mord på den afro-amerikanske George Floyd, begået af en hvid politibetjent.
Sætningen cementerer ligeledes, hvilken vigtig rolle sociale medier i højere og højere grad spiller i amerikanernes kamp for bedre rettigheder og større retfærdighed.
Sociale medier mobiliserer
Debatten omkring politivold i USA er ikke ny.
Det nye er, at den nu også i høj grad foregår på de sociale medier, og her er den med til at mobilisere amerikanerne. Og måske skævvride deres billede af virkeligheden.
Sociale medier er teoretisk set et perfekt sted til den slags.
Det indhold, vi som brugere af de sociale medier, er tilbøjelige til i høj grad at engagere os med på de sociale medier, er ofte indhold, der vækker en særlig følelse i os: vrede, glæde, sorg, overraskelse.
De seneste par dages debat i USA samt demonstrationer, der nu er eskaleret i voldelige optøjer i mange stater, må om noget siges at få amerikanernes følelser uden på tøjet.
Når disse amerikanere i dag ligeledes alle render rundt med en mobiltelefon i lommen og en profil på Facebook, Snapchat, Twitter og Instagram, så er det også indhold, der hurtigt bliver sendt i omløb og engageret yderligere med.
Amerikanerne filmer således magtens lange arm, der lige nu virker mere eller mindre desperate for at få orden på befolkningen, og de broadcaster det direkte på deres egne sociale medier.
Slår man således op på f.eks. Snapchats verdenskort i disse dage, vil man også kunne se, at kortet over USA er fyldt med brændende, røde prikker, der alle indikerer offentlige videoer, som de amerikanske brugere af Snapchat har delt på platformen.
Der er demonstrationer i mindst 30 delstater i USA, og på Snapchats verdenskort kommer det altså til udtryk i disse videoer, som Snapchat har indekseret som ”protest, protest, protest”.
USA har tidligere oplevet utallige lignende demonstrationer, men den store forskel denne gang er, at demonstrationerne i disse dage foregår simultant og over hele landet.
Når amerikanere i New York ser, at deres landsmænd i
Californien deler videoer på Snapchat og andre sociale medier af, at de går på
gaden i sympati for andre landsmænd i Minnesota, hvor mordet på George Floyd
fandt sted, så sætter det en reaktion i gang.
Den mobilisering er i højere grad gjort mulig med de universelle sociale
medier. Vi så det under det arabiske forår (primært gennem WhatsApp), vi så det
under #MeToo-bevægelsen (primært Twitter), og nu ser vi det altså også i høj
grad under disse dages demonstrationer i USA.
Sociale medier kan skævvride amerikanernes opfattelse
Men det er ikke kun de almene amerikaneres sociale medier, der i disse dage koger over.
I Det Hvide Hus sidder USA’s præsident og uddelegerer politiker og ordrer via sin Twitter-profil. Det er intet nyt, men det slående er, hvor stor kontrasten er på hans tweets i disse dage vs. for blot en lille måned siden.
I slutningen af april opfordrede præsidenten på Twitter således demonstranter – primært pro-Trump demonstranter – til at indtage deres staters hovedsæde og beordre USA genåbnet efter Corona-lockdown.
”FREE MINNESOTA”, lød det bl.a. til præsidentens over 80 millioner følgere på platformen.
I disse dage tweeter præsidenten i stedet, at ”when the looting starts, the shooting starts” – en direkte hentydning til de mange nuværende George Floyd-demonstranter om, at hvis de prøver på noget, så får de det at mærke.
Ord bliver ofte hurtig til handling, og nu er bl.a. USA’s nationalgarde sat ind i flere stater, mens politiet går hårdhændet til værks.
Ikke alene får Trumps tweets sindene ekstra i kog hos mange amerikanere i disse dage, som deler indholdet yderligere, mobiliserer sig yderligere og bliver yderligere ophidset som en reaktion herpå.
De viser også en kontant reaktion hos den amerikanske presse, der i stor stil har delt videoer på særligt Twitter af, hvordan de som fri presse bliver angrebet og anholdt af netop denne nationalgarde og politistyrke, mens de varetager deres arbejde for at rapportere til amerikanerne, der lige nu får en stor del af deres oplysninger gennem netop de sociale medier.
Men netop deres delinger til de almene amerikanere på Twitter og andre sociale medier kan faktisk være med til at skævvride amerikanernes billede af situationen lige nu.
Mens amerikanerne før 60’erne/70’erne havde en primetime tv-kanal, de alle så aftenens vigtigste nyheder på, kan amerikanerne nu med deres cable news og satellit-tv vælge mellem flere hundrede tv-kanaler. Og de, der råber højest, får opmærksomheden og dermed seerne.
Det er, kan man også diskutere, på sin vis det mediebillede, de sociale medier er gjort ud af. I dag får en ud af fem voksne amerikanere deres nyheder fra de sociale medier, og når CNN deler live-videoer på Twitter af deres reportere, der bliver arresteret direkte i fjernsynet, mens de dækker demonstrationerne i Minneapolis, så er det også her, amerikanerne tuner ind, bliver endnu vredere og endnu mere mobiliseret til selv at gå ud i gadebilledet og deltage.
Tuner man således i disse dage i stedet ind på små lokale tv-stationer og græsrodsbevægelsers sociale medier, vil man dog også kunne se et andet billede af de mange demonstrationer. De viser bl.a. videoer af lokale sheriffer, der ikke tyer til vold, men som i stedet går fredeligt i protest med de mange demonstranter.
De stemmer drukner dog hurtigt i det polariserede, amerikanske mediebillede, hvor dem, der råber højest – underforstået, dem der bliver retweetet mest – også er dem, der brager igennem lydmuren.
Twitter vs. Trump
Samtidigt har netop det sociale medie Twitter lagt sig ud i en storstilet kamp mod præsidenten og bekendt kulør.
Tidligere på ugen faktatjekkede det sociale medie Donald Trump, der udsendte to tweets, som det sociale medie markerede som vildledende.
Det resulterede i et præsidentielt dekret, der skal være med til at kontrollere det sociale medie yderligere – og sikre, at de ikke blander sig i præsidentens selvproklamerede ytringsfrihed.
Men Twitter har altså ikke ladet sig skræmme af hverken præsidenten eller hans dekret.
I løbet af de sidste par dage har det sociale medie både sat flere mærkater på præsidentens tweets relateret til optøjerne, ligesom de virkelig har bekendt kulør i hele sagen ved at skifte deres profilbillede – den velkendte blå Twitter-fugl – til en sort fugl og skifte deres profiltekst til hashtagget #Blacklivesmatter
Amerikanerne er splittet som aldrig før
De stærkeste stemmer i hele debatten – præsidenten og dennes foretrukne kommunikationsplatform – er altså splittede som aldrig før.
På sidelinjen står andre politikere – bl.a. den demokratiske – og social media-stjerne – Alexandria Ocasio-Cortez – og forsøger at mægle mellem parterne gennem videoer, der på hendes Instagram opfordrer til, at demonstranterne bruger deres vrede og energi mere fornuftigt end til at brænde regeringsbygninger af og slås med politiet.
Også kendisser som Cardi B, Taylor Swift m.fl. forsøger at mane de vrede amerikanere til ro via deres sociale platforme.
De drukner dog i de mange videoer, amerikanerne i disse dage deler, ophidser sig over og mobiliseres af.
Og jo mere disse bliver engageret med, jo mere tyngde får de.
Amerikanerne er splittede som aldrig før.
