General Dempsey – valgt fordi han ikke var Petraeus

Martin Dempseys vej til posten som Chairman of the Joint Chiefs of Staff, eller på dansk, forsvarschef, var særpræget. Dempseys baggrund havde forberedt ham godt til mange af de udfordringer som han ville stå overfor i sit nye job. Men måske var det der talte mest for Obama-administrationen, da de valgte ham i virkeligheden at – han var ikke David Petraeus.

Vi befinder os i midten af 2011. Forsvarschefen, admiral Mike Mullen, skal pensioneres når hans tid som forsvarschef udløber senere på året. Dette præsenterede et klart problem for Obama-administrationen. Hvem skulle efterfølge Mullen?
Problemet bestod i, at den mest nærliggende kandidat til stillingen som forsvarschef var general David H. Petraeus – og hvis Obama-administrationen mente de havde haft problemer med Mullen, så turde de ikke tænke på, hvad Petraeus kunne præstere. Som en unavngiven kilde i Pentagon dengang udtalte: “Dave Petraeus will never be chairman as long as anyone still in power remembers how Powell ran circles around the interagency process.” Henvisningen gik på, at Colin Powell, dengang han var forsvarschef, formåede at styre den sikkerhedspolitiske dagsorden, i en grad som mange så som værende langt ud over, hvad han burde have gjort som forsvarschef.

Petraeus var den mest berømte officer i sin generation, han havde et utal af venner i Kongressen, og han havde (ifølge det officielle narrativ) holdt USA fra nederlag i to krige. Værst af alt – Petraeus var erklæret republikaner og blev af Obamas politiske rådgivere set som en potentiel modstander i præsidentvalget 2012.
Derfor blev Petraeus sendt til Langley som chef for CIA, og posten som forsvarschef gik til Martin Dempsey. En ikke særlig kendt general.

Skulle lige læse op på økonomi
I et interview med CNN umiddelbart efter sin udnævnelse, erkendte den dengang 59-årige Dempsey, at han nok lige skulle læse lidt op på den økonomiske del af sit nye job. For det var her de største udfordringer manifesterede sig.
På mange andre punkter var Dempsey rigtig godt forberedt.

Han har kamperfaring fra Golfkrigen i 1991 og flere ture til Irak, hvor han bl.a. i løbet af 13 måneder ledte de amerikanske styrker i Bagdad, centrum for nogle af de hårdeste kampe som amerikanske styrker. Gennem disse poster fik Dempsey stor erfaring med at lede soldater i kamp, noget som altid tæller positivt i amerikansk sammenhæng.

Men han har også erfaring med den mere ”akademiske” del af militærlivet. I 2008 blev han udnævnt til leder af US Army Training and Doctrinal Command, en post vigtig post i den amerikanske hær, da han dermed blev leder af uddannelsessystemet i hæren. En post hvor man kan influere undervisning, træning og doktriner. Et af Dempseys store fokusområder i sin tid her, var hvad hæren skulle tage sig til i fremtiden, og han tog flere initiativer til projekter, hvor hæren internt kunne diskutere og analysere sine erfaringer i Irak og Afghanistan og prøve at bruge og tilpasse disse erfaringer fremadrettet.

Kæmpet en kamp mod tallene
Dempseys hovedopgave var i første omgang, sammen med de øvrige medlemmer af forsvarsstaben, at prøve at få Kongressen til at undgå de økonomiske problemer som lå i horisonten i slutningen af 2012. Fra Pentagons side gjorde man tydeligt opmærksom på, hvad konsekvenserne ville være hvis USA røg ud over den ”finansielle kløft”.
Advarslerne til trods, røg USA over den ”finansielle kløft” den 1.marts i år. Derfor skal Pentagon over de næste 10 år spare $985 mia.

Det har derfor været Dempseys hovedopgave at samarbejde med Obama-administrationen og Kongressen om at få lavet en strategi for, hvordan Pentagon skal gå fremtiden i møde. Den proces er i gang, som det blev beskrevet i artiklen: ”Hagel: Det her kan blive grimt” her på Kongressen.com

På grund af disse kæmpe udfordringer har Dempsey holdt relativt lav offentlig profil, og fokuseret på at få styret Pentagon igennem den krise, som de økonomiske nedskæringer er i gang med at kaste Pentagon ud i.

Syrien trak tænder ud – i Kongressen
Men situationen i Syrien har været med til at bringe Dempsey lidt mere i fokus end normalt. I juli blev han bedt af senatets forsvarsudvalg om at redegøre for mulighederne for militær intervention i Syrien.
I sit svar til formanden for forsvarsudvalget, Carl Levin, blev der ikke lagt fingre imellem. En eventuel intervention ville koste milliarder, have en udefineret tidsramme, og presse et allerede presset amerikansk forsvar.
Dette svar provokerede republikanske John McCain – næsten over evne. McCain var rasende over at forsvarschefen viste sig så tydeligt som modstander af en militær intervention, og med sin redegørelse gjorde det næsten umuligt at argumentere for en intervention.

Dette sammenstød spidsede til, da Dempsey skulle have forlænget sin stilling som forsvarschef – noget som skal godkendes af Kongressen, hvor McCain truede med at blokere den godkendelse. En trussel han dog senere trak i land, og Dempseys tid som forsvarschef blev dermed forlænget med 2 år.

Dempsey holder kursen
I sin tid som forsvarschef har Dempsey forsøgt at holde kursen for Pentagon, en ikke let opgave med en modvillig og ineffektiv Kongres, som ikke vil afhjælpe de massive økonomiske restriktioner som er pålagt Pentagon, og en international sikkerhedssituation, hvor mange kalder på amerikansk lederskab.
Så måske var det godt, at det ikke blev Petraeus som overtog stillingen som forsvarschef efter Mullen. Petraeus ville nok have været en god leder for Pentagon, da man var engageret i to krige, begge kørt efter doktriner som Petraeus havde været med til at skrive. Men hans offentlige person ville nok også have tiltrukket sig for meget opmærksomhed, i en tid hvor det amerikanske forsvar har brug for en leder, som ikke konstant er i fokus pga. sin person, men kan fokusere på opgaven det er at få Pentagon gennem denne økonomiske krise.

Dempsey har formået at løfte rollen som forsvarschef, og agere fast holdepunkt for de ansatte i det amerikanske forsvar, på hvis vegne han kæmper en hård kamp i Kongressen. I øjeblikket er det forsvarschefens vigtigste rolle.