Gazprom under amerikansk pres

Amerikanerne har taget hul på et naturgaseventyr, som kan vende op og ned på især det europæiske gasmarked. Lige nu sidder russiske Gazprom tungt på markedet, men det kan meget vel ændre sig i de kommende år

BRIK-PANEL: 00’erne var økonomisk gunstige for Rusland. Med en gennemsnitlig årlig vækst på 5,5 procent blev der langt tyngde til den russiske økonomi, der omsider fik indhentet en del af det store efterslæb fra 1980’erne og 1990erne. Staten har stadig store problemer, men den almindelige russer nyder i dag mange af de forbrugsgoder, som vi i den vestlige verden også mere eller mindre tager for givet.

Fremgangen har i vid udstrækning været drevet af energisektoren, hvor olie og naturgas er de største eksportvarer. Energieksporten udgør i dag hen ved 75 procent af den samlede russiske eksport og 25 procent af landets bruttonationalprodukt. Det er især det store statslige gasfirma Gazprom, som er kommet til at symbolisere denne udvikling. Firmaet sender nu også gas til danske forbrugere, og dets eksplosive vækst på det europæiske marked fylder mange russere med stolthed. Hér er omsider en russisk vare, som vi har brug for, og som har stor vægt, ikke alene økonomisk men også politisk.

Russerne ramt på identiteten
Energieksporten er dog ikke problemfri for Rusland. På det identitetsmæssige plan er der et voksende ubehag ved at være råstofleverandør. Pengene luner, javist, men det er ikke det samme som at producere biler, computere eller mobiltelefoner i international kvalitet og derfor opnå anerkendelse for sin høje ekspertise. Energiressourcerne ‘er der bare’, og så bliver de endda i høj grad udvundet på baggrund af vestlig og altså ikke russisk knowhow.

På det økonomiske plan er der den usikkerhed, som knytter sig til ændrede markedsvilkår. Når man har gjort sig afhængig af en enkelt branche, så risikerer man at gøre sig selv sårbar. På gasområdet ser vi bl.a. en stigende frygt for Gazproms mulige politiske dagsorden, hvilket har ført til, at en stribe europæiske lande søger efter alternative leverandører og energikilder. Og vi ser et scenarie, hvor revolutionen i produktionen af skifergas kan få bunden til at gå ud af markedet for naturgas og trække tæppet væk under store dele af den russiske økonomi.

En plan B er nødvendig
Vi betaler i dag ca. fire gange så meget for gassen fra Gazprom, som de amerikanske forbrugere betaler for deres hjemligt producerede skifergas. Hvis man kan få denne gas til det europæiske marked, vil det naturligvis få store konsekvenser for Gazprom, for den russiske energisektor og for den russiske stat. Det er med al den usikkerhed, som knytter sig til udvindingen af skifergas, en mulig katastrofe for den russiske økonomi.

Magt er en relativ størrelse, og Rusland risikerer at glide længere ned i hierarkiet, hvis landet ikke kan fastholde sin fremgang. Den imponerende vækst fra 00’erne overgås af flere af de øvrige BRIK-lande, og den internationale konkurrence er benhård. De berømte marginaler bliver dog især vigtige i forhold til unipolen USA, som med tilfredshed vil kunne se på, at Rusland mister indflydelse i sit nærområde og blandt USA’s allierede i Europa. USA har allerede overhalet Rusland som verdens største producent af naturgas, og meget taler derfor for, at de russiske politikere bør forberede en plan B, som kan vise vejen ud af en situation, hvor den russiske eksport ikke flyder af sig selv, som vi er blevet vant til.