Gammel vin på nye Gitmo-flasker

Præsident Obama har endelig fremlagt sin strategi for, hvordan Guantanamo skal lukkes. Den rummer ikke meget nyt, og har ikke store chancer for at blive til virkelighed. Den står nemlig over for samme fundamentale problem, som alle løsninger, der hidtil har været diskuteret – det republikanske flertal på Capitol Hill.

Af Anders Agner Pedersen, redaktør, og Philip Chr. Ulrich, forsvarsanalytiker

Blikket var beslutsomt, tonen bestemt, planen stort annonceret. Men, men, men… Havde man tunet ind på Whitehouse.gov for at se præsident Obamas fremlæggelse af planen om at lukke Guantanamo med ønsket om nyheder, fik man en lang næse.

For selv om Obama gentog den pointe, han har haft helt tilbage fra tiden som præsidentkandidat, nemlig at han ønsker at lukke Guantanamo så hurtigt som muligt, og argumenterede godt for sagen, så rækker det formentlig ikke meget længere end tidligere.

For realiteten er fortsat, at Republikanerne ikke ønsker at lukke Guantanamo og gør alt hvad de kan for at obstruere præsident Obamas ønske om en lukning. Og set i det lys, at valgkampen om at blive Obamas efterfølger er i fuld gang, og Obamas tidligere udenrigsminister, Hillary Clinton, er den republikanske hovedmodstander, har The GOP ingen interesse i at komme præsidenten i møde. Og da slet ikke på et område, som det er klar over, vil være en stor sejr for Obama og noget, som vil være et vigtigt plus i hans eftermæle.

Overraskende var det imidlertid, at Obama, der var flankeret af vicepræsident Biden og forsvarsminister Ashton Carter, ikke havde ’nyheder’ med. Især set i det lys, at Carter og Pentagon længe har arbejdet på den plan, som Obama nu har fremlagt. Men manglen på nyheder skyldes nok, at præsidentens plan på ingen måde kan komme udenom den manglende opbakning fra Kongressen. For hvad man skal gøre ved de fanger, der fortsat skal være fængslet, fordi de er for farlige til at løslade eller sende til andre lande. Dem vil Obama have hjem til et af USA’s højsikkerheds fængsler, lød det. Men hvilken et af dem, og hvordan han forestillet sig, at det skulle ske mod massiv modstand fra Republikanernes side, forblev i det uvisse. Nøjagtig som spørgsmålet om, hvorvidt præsident Obama kunne finde på at benytte executive orders for at få ryddet Gitmo, hvis ikke Republikanerne var til at tale med. Et ellers ganske relevant scenario at adressere, eftersom Obama ved flere lejligheder har gjort brug at netop dette, både hvad angår immigrations- og våbenlovgivningen og som formentlig er mest realistiske vej for Obama, hvis han ønsker at se ændringer af den aktuelle situation vedrørende Guantanamo.

Nøjagtig som det var før fremlæggelsen af planen, er det fortsat vanskeligt at se, hvordan det skal lykkes præsident Obama at indfri sit valgløfte fra 2008 om at lukke Guantanamo. Den republikanske modstand er fortsat massiv, både føderalt og på delstatsniveau. Og med planen her, har han i hvert fald ikke leveret formlen på, hvordan det skal blive til virkelighed i løbet af de næste 11 måneder.

Ligeledes møder han faktisk modstand fra Pentagon, hvor forsvarsministeren og militæret i sidste ende skal stå på mål for enten løsladelse eller udveksling af fanger (indtil videre den mest realistiske måde at bringe antallet af fanger ned). Det har man ikke rigtig lyst til i Pentagon, og det har angiveligt ført til utallige sammenstød, ikke bare mellem Ashton Carter og folkene i det Hvide Hus, men også hans forgængere.

Man kan derfor roligt sige, at planen for lukningen var gammel vin på nye flasker. Og det er svært at se, hvordan Republikanerne skulle blive grebet af lysten til at drikke dus med Obama. Og da slet ikke i et valgår.