Frihedsrettigheder under pres efter 9/11

Antiterror loven, Patriot Act, blev i al hast strikket sammen efter Al Qaida angrebet mod USA i dag for 12 år siden. Men i iveren for at beskytte befolkningen mod terror, er de amerikanske borgeres frihedsrettigheder paradoksalt nok kommet under pres. Loven er nemlig ikke bare kompleks, men på flere områder i direkte strid med de amerikanske frihedsrettigheder

Af Louise Palme

Justitsminister John Ashcroft havde mere end almindelig travlt i dagene efter terrorangrebet 11. september 2001. Verden var i chok og John Ashcroft var i fuld sving med at samle opbakning til en antiterror lovgivning, der skulle forhindre nye angreb. Medlemmerne af kongressen var under pres for at vise handlekraft og Ashcroft fik lynhurtigt den opbakning, han skulle bruge. Efter kun seks uger kunne George W. Bush underskrive en omfattende antiterror lov, den såkaldte Patriot Act.

Men hvor ’Freedom Tower’ er vokset frem af støvet og ruinerne ved Ground Zero, så viser det sig nu, at der stadig er lang vej igen før amerikanerne kan vise en antiterror lov frem, der afspejler, at den er udsprunget af verdens største demokrati med tradition for omfattende frihedsrettigheder, og ikke er en lov, der ligner noget, der er groet frem i baghaven i en bananrepublik.

Nu er kongresmedlemmer imod
Det er nemlig først nu, at konsekvenserne af hastværket dukker op. Det viser sig, at der ikke blev foretaget baggrundstjek af om lovgivningskomplekset overhovedet var legalt eller om det var i strid med forfatningen. Flere af de kongresmedlemmer, der i sin tid stemte for Patriot Act, siger nu, at de havde så kort tid til at se den igennem, at de ikke nåede at læse det hele. Men efter at de nu har haft tid til det, så har de fundet ud af, at loven på mange punkter er i direkte strid med forfatningen, så de nu er blevet modstandere af dele af loven. Der er muligvis tale om en billig omgang for nogle af kongresmedlemmerne var formentlig bekendt med det juridiske fundament hvor på Patriot Act er bygget. Det stammer fra den såkaldte ’Antiterrorism act of 1996’, som Bill Clinton stod bag, og som allerede den gang var meget omdiskuteret og udskældt for især at træde på civile rettigheder.
Selv om Patriot Act er blevet ændret og modificeret siden sin indførelse, så dukker der hele tiden nye sager op om misbrug i forhold til overvågning, brud på menneskerettighederne og overtrædelser af amerikanernes civile rettigheder.

Uskyldige på terrorliste
I forhold til for eksempel ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, så har loven sat regler op for hvilke foreninger eller grupper der kan betegnes som terrororganisationer og dermed også kan blive overvåget og lige frem deporteret, hvis de ikke er amerikanske statsborgere. Denne liste er vokset støt med årene og dækker nu over alt fra abortmodstandere til medlemmer af African National Congress (ANC), der engang bekæmpede apartheid og til Greenpeace. Selv studerende, der har været aktive i diverse studiegrupper rundt om på landets universiteter, har oplevet at blive tilbageholdt og udspurgt om lovlige aktiviteter, der intet havde med terror at gøre.

Patriot Act giver også justitsministeren ret til at tilbageholde alle udlændinge i 7 dage, uden at der behøver at ligge en dommerkendelse. Efter de syv dage kan personen få forlænget sin tilbageholdelse på ubestemt tid, hvis der foreligger en formodet mistanke om forbindelse til terror. Men tilbageholdelse gælder ikke kun udlændinge. Således blev en 14-årig dreng i 2005 fjernet fra sin mor på basis af terrorloven. Han er nu anbragt på en lukket institution, uden retssag og uden at hans familie er blevet præsenteret for nogen som helst beviser på hans skyld.

Engang var Obama også imod loven
En af de mest debatterede konsekvenser af Patriot Act er de hemmelige ransagelser og såkaldte wiretaps. Disse sker uden godkendelse fra en dommer og de ransagede behøver aldrig få at noget at vide, ikke engang ved fysiske ransagelser, der ofte betegnes som ’Sneak and Peek’. Dette strider direkte mod forfatningens afsnit, der beskytter retten til privatliv.
For præcis en måned siden bekendtgjorde Obama at han sammen med Kongressen ønskede at have mere åbenhed og sikkerhed omkring netop denne del af Patriot Act, der tillader overvågning af amerikanske borgere uden de ved af det.
Obamas melding kom i kølvandet på den megen debat og mistillid til regeringen, der var vokset frem efter at Edward Snowden havde afsløret den omfattende overvågning af befolkningen.

Præsident Obama har ellers længe hårdnakket forsvaret brugen af Patriot Acts muligheder for overvågning, fordi det efter Obamas mening var nødvendigt for at kunne forebygge terrorangreb på landet.
Men efter at Snowdens afsløringer har presset Obama til at love amerikanerne mere åbenhed, så håber modstanderne af Patriot Act, at loven nu vil blive underkastet en grundig revision.

Modstanderne af loven henviser blandt andet til at Obama også har været imod loven. Det var godt nok før han blev præsident.
I forbindelse med en revision af Patriot Act i 2005 var Obama en af ni senatorer, der underskrev et brev, hvori de krævede mere kontrol med lovgivningen, fordi de frygtede, at uskyldige amerikanere kunne blive ofre for ubegrundet spionage, som ville være i direkte strid med forfatningen.