Fredsproces ikke øverst på Obamas dagsorden

Når præsident Obama i morgen besøger Israel for første gang som amerikansk præsident, er det næppe for at fremme fredsprocessen mellem Israel og Palæstina. For den konflikt er i løbet af de seneste år røget stadig længere ned på Obamas dagsorden, vurderer ekspert

Der skulle gå lidt over fire år, men i morgen sker det så omsider. Præsident Obama kommer på sit første officielle besøg i Israel som amerikansk præsident. Rejsen er den første større uden for USA siden Obama tog hul på sin anden valgperiode, og forventningerne til besøget er store i Israel.

En befolkningsgruppe, som derimod næppe har de helt store forventninger til præsidentens besøg, er palæstinenserne. Her er skuffelsen over Obamas første embedsperiode stor, primært fordi det endnu ikke er blevet til ret meget, hvad angår arbejdet for at skabe fred mellem Israel og Palæstina. Skulle der alligevel være palæstinensere, der sidder med et håb om, at Obamas besøg kan kickstarte fredsprocessen, bliver de slemt skuffede.

Således lyder vurderingen fra Helle Malmvig, seniorforsker ved DIIS med speciale i Mellemøsten:
”Obama har skuffet både palæstinensernes forventninger og hele den arabiske verdens forventninger. I den første periode holdt han jo sin berømte tale i Cairo, som handlede om at række ud til den arabiske verden, og han ville sætte Israel-Palæstina konflikten i førersædet. Han begyndte også med at presse på i forhold til Israel ved at gøre indfrysninger af bosættelser til en forudsætning for at få forhandlinger i gang, men det mislykkedes han fuldstændig med. Det ligger slet ikke i kortene nu. Nogen håbede jo på, at der her i hans anden periode kunne ske noget i forhold til Israel-Palæstina, og at han måske ville turde noget mere. Men det er ikke det, jeg ser i kortene lige nu. Israel-Palæstina står ikke særlig højt på listen. Der sker simpelthen så meget andet i Mellemøsten, både i Syrien og Iran, at Israel-Palæstina konflikten er røget langt ned på listen.”

Forholdet til Israel står øverst på dagsordenen
Der har været spekuleret flittigt i, hvorfor det skulle tage godt fire år, før præsident Obama fik tid til at besøge det land, som USA ofte fremhæver som sin nærmeste allieret. At forholdet mellem Barack Obama og Benjamin Netanyahu er dårligt er ingen hemmelighed, men det er dog ikke ensbetydende med, at forholdet til Israel er mindre vigtigt for USA end tidligere. Tværtimod, forklarer Helle Malmvig:
”Forholdet til Israel står helt øverst på dagsordenen. Det har ikke ændret sig. Det er Israel-Palæstina konflikten, der er rutsjet ned af dagsordenen. Det er vigtigt for enhver amerikansk præsident at vise, at Israel er den nærmeste allierede. På mange måder definerer israelsk sikkerhedspolitik den amerikanske sikkerhedspolitik i Mellemøsten. Når Israel er meget optaget af, hvad der kan ske i Iran, og hvad der kan ske i Syrien, så bliver det også det, som USA er optaget af.”

Intet har ændret sig
Selv om forholdet mellem USA og Israel fortsat er tæt, så har der i løbet af præsident Obamas første embedsperiode været grus i maskineriet mellem de to nationer. Ikke kun på grund af det kølige forhold mellem de to statsledere, men også grundet et par af de udmeldinger, præsident Obama kom med i starten af sin embedsperiode omkring den arabiske verden, påpeger Helle Malmvig:
”Der har været mange historier om, hvordan forholdet er mellem Netanyahu og Obama, men i den førte politik, altså hvor Obama administrationen lægger sig i forhold til Israel, er der intet der er ændret. De ligger helt tæt og på linje, på trods af at Obama i sin første periode havde nogle udmeldinger på Israel-Palæstina konflikten og nogle udmeldinger i forhold til den arabiske verden, som gjorde nogle israelere nervøse for, hvor han ville lægge sig. Men han har i virkeligheden videreført den linjem, som Bush administrationen havde.”

Israel vigtig for amerikansk sikkerhedspolitik
Præsident Obamas besøg i Israel skal altså, ifølge Helle Malmvig ikke ses som et udtryk for, at konflikten mellem Israel og Palæstina pludselig er rykket langt op på Obamas prioritetsliste. På samme måde som det heller ikke skal ses som en markering i forhold til Iran om, at USA og Israel står sammen. Det skal ganske enkelt ses som et udtryk for, at præsident Obama ønsker at understrege det gode forhold mellem de to lande, fastslår Helle Malmvig:
”Forholdet mellem USA og Israel er stærkt. Når Obama tager til Israel, så er det fordi, USA er optaget af, hvad der sker i forhold til Iran og Syrien og ikke så meget i forhold til palæstinenserne. USA står last og brast med Israel, og jeg ser ingen tegn, hverken i første eller anden periode på at Israel har været mindre vigtig for USA end tidligere. Overhovedet ikke. Tværtimod har den været fuldstændig i forlængelse af Bush administrationens linje. Og Iran er fuldstændig klar over, at USA står last og brast med Israel. Det behøver Obama slet ikke markere. Men fordi Israel er så vigtige for den amerikanske sikkerhedspolitik, er der brug for, at de koordinerer, og at de taler sammen.”