Fortsat kold luft mellem USA og Rusland

Siden Sovjetstyrets kollaps har Rusland ledt efter sin rolle i en ny verdensorden, der har været styret af USA. Men selv om det kæmpe land har mistet magt og indflydelse, mener russerne stadig, at de er lige så stærke som amerikanerne

Den direkte vej tilbage til tidligere tiders styrke og stormagtstatus går for Rusland via BRIK-samarbejdet med Brasilien, Kina og Indien. Men hvor det mægtige Sovjetimperium tidligere holdt store dele af verden i et solidt jerngreb, så er det nu en langt mere pjusket og ydmyg bjørn, der lusker rundt og kun er med i det gode selskab på de andre landes nåde.
Rusland er ikke en verdensøkonomisk faktor af betydning, deres nærmeste allierede, består – ud over Armenien, Hviderusland og Tadsjikistan – af Iran og Syrien, og selv det mægtige statsligt ejede selskab, Gazprom er ved at blive overhalet som storleverandør af gas, og i 2015 forventer den russiske centralbank et betydeligt underskud på statsbudgettet, fortæller Flemming Splidsboel Hansen, forskningskoordinator og ruslandsekspert ved Forsvarsakademiet:
”Rusland forsøger med BRIK samarbejdet at hægte sig på nogle lande, der har meget mere tyngde, end de selv har. Det gælder ikke mindst Kina. For russerne er den primære ambition at øge deres internationale status, og regeringsledelsen har blandt andet tilbudt at stå for alle BRIK topmøderne,” siger Flemming Splidsboel Hansen. 

Rusland kontra USA
Samtidig med at Rusland udadtil forsøger at positionere sig som det mægtige land, det engang var, så har der i årevis indadtil i Rusland været en diskussion i medierne og blandt politikere og intellektuelle om, hvad det vil sige at være russer anno 2012:
”De bliver ved med at definere sig som en stormagt og henviser til landets størrelse og historie. Det er en del af deres fortælling og selvforståelse. Ruslands identitet er først og fremmest defineret som et modsætningsforhold til vesten – og især USA,” siger Flemming Splidsboel Hansen, og fortsætter:
”Når jeg taler med russere, så siger de, at der er sket et skred hen imod en meget tydeligere anti-amerikanisme. Den har altid fandtes i Rusland, men var tidligere mere skjult.” 

Putin går forrest
Især Putin har defineret Rusland som modsætningen til USA. Han har argumenteret for, at Rusland er alt det, som USA ikke er, og han er en stærk fortaler for en videreførelse af traditionelle stærke russiske værdier, hvor man blandt andet hylder og beskytter fællesskabet i langt højere grad, end man ser det i vesten. I Rusland er der tradition for at fællesskabet står over individet, og Putins linje har ført til en nostalgibølge, hvor russerne drømmer sig tilbage til de ’gode, gamle dage’:
”I de russiske boghandler flyder det med materiale fra Sovjet perioden. Mange russere er selvfølgelig bevidste om, at de tidligere levede i et totalitært land, men at samfundet, som det så ud den gang, også havde kvaliteter, som nu er gået tabt, og som siden er blevet latterliggjort og udstillet i vesten,” fortæller Flemming Splidsboel Hansen, og tilføjer, at den udbredte mistænksomhed over for vesten får russerne til at reagere med vrede, når Rusland for eksempel bliver kritiseret for at overtræde grundlæggende demokratiske spilleregler og menneskerettigheder:
”Russerne føler, at de grundlæggende bliver misforstået og misfortolket. De ser en historisk kontinuitet fra midten af 1800 tallet, hvor der eksisterede en udbredt ’russofobi’ i Europa. De føler, at vi i vesten udelukkende er ude efter at finde fejl hos dem. Der er sågar russiske politikere, der siger, at vesten ikke vil Rusland det godt, men at vi foretrækker et Rusland, der er i knæ,” siger Flemming Splidsboel Hansen.