Forholdet mellem Det Hvide Hus og Capitol Hill er frosset fast

Relationen mellem Barack Obama og kollegerne på Capitol Hill er mildest talt anstrengt. I flere år har parterne ligget i politisk krig og der er ikke meget der tyder på, at stopper lige med det samme. Snarere tværtimod.

Lad os skrue tiden nogle måneder tilbage. Det er midt oktober 2013, og USA befinder sig på randen af den værste økonomiske og politiske krise i moderne tid. Den føderale regering har været lukket i 14 dage, 800.000 offentligt ansatte er sendt hjem uden løn, regeringskontorer og institutioner er lukkede, og om få dage vil landet bryde sit gældsloft på 16.700 milliarder dollar og gå teknisk bankerot. Alt sammen fordi demokraterne og republikanerne ikke kan blive enige om en budgetaftale for de kommende finansår.

Et par dage senere bliver Kongressen alligevel enige om en midlertidig aftale, der finansierer regeringen og hæver gældsloftet til starten af 2014. Det er dog ikke på grund af præsident Obama eller Kongressens forhandlingsevner, men snarere fordi ingen kan leve med konsekvenserne af en statsbankerot. Som så mange gange før bliver problemerne altså kortvarigt udskudt, og dåsen sparket længere ned ad gaden. Det ændrer imidlertid ikke ved de stridigheder, som har domineret forholdet mellem Obama og Kongressen de sidste fem år: Det politiske system i USA er i krise, Tea Party-bevægelsen er på krigsstien, og Obama har ikke evnerne eller den politiske kapital til at løse de politiske hårdknuder i Washington.

Det tilfrosne forhold mellem den udøvende og lovgivende magtinstans har smittet af på begges popularitet i befolkningen. Fem år inde i præsidentembedet er Obamas ’approval ratings’ tæt på 40 procent ifølge RealClearPolitics. Det tal er på linje med den historisk upopulære forgænger George W. Bush efter samme periode i Det Hvide Hus. Også den dysfunktionelle kongres er upopulær. Kun lidt mere end hver 10. amerikaner har et positivt syn på Kongressen. Det tal var tre gange så højt, da Obama lagde fra land i begyndelsen af 2009.

Der var store forventninger til samarbejdet mellem Obama og Kongressens kamre, da Barack Obama kom til magten den 20. januar 2009. Obama ønskede et opgør med den ideologiske grøftebygning og det fjendtlige klima i Washington, der havde udviklet sig under forgængeren George W. Bush.

Obama fik indført en række centrale love i de to første år ved magten, heriblandt hjælpepakkerne til den kriseramte økonomi såvel som ophævelsen af ’Don’t Ask, Don’t Tell’-loven, der forbød homoseksuelle i militæret at vise deres seksualitet. Og vigtigst af alt sundhedsreformen The Affordable Care Act, der gav sygesikring til mere end 30 millioner uforsikrede amerikanere. De tiltag mødte dog stor modstand hos republikanerne og blev kun en realitet, fordi demokraterne sad på flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus frem til 2011.

Fra januar 2011, hvor republikanerne har siddet på flertallet i Repræsentanternes Hus, har det været en hård kamp for Obama at gentrumfe love. I efterkrigstiden har kun fire kongresser sendt færre end 100 love til underskrivelse i Det Hvide Hus i løbet af det første år ved magten. To af dem har været under Obama! Den nuværende 113. kongres har i løbet af 2013 sendt færre end 70 love af sted til Det Ovale Kontor. Dertil skal lægges, at mange af de love, der rent faktisk er blevet godkendt, kun er mindre, ubetydelige love. Til sammenligning vedtog den lovgivende forsamling i 1947, som daværende præsident Harry Truman døbte ’do-nothing’-kongressen på grund af dens interne slåskampe og ineffektivitet, næsten 400 love i dens første år.

Læs hele kapitlet om forholdet mellem præsident Obama og Kongressen i antologien ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’, der udkommer på Forlaget Rosenkilde Og Bahnhof mandag den 20. januar 2014.