Forandringernes tid i den amerikanske hær

Ny bog sætter fokus på de omfattende forandringer, der er sket med den amerikanske hær det seneste årti. Især den såkaldte ‘COIN-strategi,’ som general Petreaus var eksponent for, bliver skildret på en både grundig og læseværdig måde

ANMELDELSE: Gennem de seneste næsten 10 år har den amerikanske hær gennemgået en kolossal forandring i sin måde at tænke på. Fra at være singulært fokuseret på konventionelle storkrige, skiftede hæren fokus til oprørsbekæmpelse og ‘nation-building,’ noget som militærfolkene i Pentagon efter Vietnam-krigen havde forsvoret, at man ville engagere sig i igen.

Bogen ‘The Insurgents – David Petraeus and the plot to change the American way of war,’ der netop er udkommet i USA, analyserer hvorledes en gruppe officerer allerede fra starten af 1980’erne fokuserede på oprørsbekæmpelse (counterinsurgency eller COIN), og hvordan nogle af officererne prøvede at argumentere for, at det var et område, hæren skulle fokusere mere på. De mest kritiske forsøg blev slået hårdt ned af de ledende officerer fra Vietnam-krigen, som stadig i 1980’erne dominerede det amerikanske forsvar. Men nogle officerer, senere kaldt COINdinistas, fortsatte i det stille med at fokusere på COIN, og da situationen i Irak nærmede sig katastrofale proportioner, fik disse officerer deres 15 minutters berømmelse.

General David H. Petraeus blev den mest kendte forgangsmand for de nye doktriner, og hans evner i det politiske miljø gjorde hans og de forskellige COINdinistas’ gennembrud muligt.
Bogen slutter med den afvisning af flere COIN operationer, som Præsident Obama præsenterede med sin ‘strategic guidance,’ og dermed dækker bogen gruppen af COINdinistas’ rejse til berømmelse og nu det drastiske fald i relevans for deres idéer.

Gammelt emne – ny slutning
Emnet er ikke nyt. Der er udgivet flere bøger om emnet, men denne bog nyder godt af at skrive efter begivenhederne, i modsætning til de øvrige bøger som blev skrevet, mens omvæltningerne fandt sted. Derfor har bogen en anderledes slutning end de øvrige.

Bogen er en hyldest til de officerer, som formåede at gennemføre den store forandring, det var at få hæren til at tænke på COIN, og især en hyldest til General Petraeus. Men den præsenterer også en realistisk vurdering af de doktriner, som gruppen af COINdinistas promoverede.
Fred Kaplan fastslår, at COIN doktriner ikke var den åbenbaring, som de blev præsenteret som, da situationen i Irak blev vendt i en positiv retning. Den feltmanual om COIN, som Petraeus stod for at få lavet, var ikke nok, da en feltmanual og doktriner ikke er nok uden en overordnet strategi, noget som amerikanerne aldrig præsterede at lave i Irak. Så situationen på gaden blev måske bedre som konsekvens af de nye doktriner, men den overordnede situation kunne den ikke klare.

Fred Kaplan vurderer ganske rigtigt, at den mest fundamentale fejl ved COIN er, at amerikanske politikere og befolkning ikke har den nødvendige tålmodighed til at engagere sig i så lang tid, som det er nødvendigt for en succesfuld COIN operation.

En berettiget hyldest
Bogen er altså en meget berettiget hyldest til gruppen af COINdinistas. Det, de præsterede, var en fantastisk organisatorisk præstation, men bogen er lige så rigtigt et mindeskrift over COIN doktrinerne. Præsident Obamas strategic guidance fra januar 2012 var det sidste dødsstød for COIN. Som Kaplan noterer:
“Obama summed it up in his opening remarks: ‘As we look beyond the wars in Iraq and Afghanistan – and the end of long-term nationbuilding with large military footprints – we’ll be able to ensure our security with smaller conventional ground forces.’
For the Army, the key phrase here was ‘smaller conventional ground forces.’ For the COINdinistas, it was ‘the end of long-term nation-building with large military footprints.”

Indblik i optakten til forandringerne
Bogen behandler en vigtig periode i den amerikanske hærs historie og er et relevant indblik i optakten til de forandringer, man har set de sidste 10 år, men man skal måske være mere end almindeligt interesseret i amerikansk forsvarspolitik for at samle bogens 432 sider op.
Bogen behandler rigtig mange aktører, som bliver præsenteret meget grundigt, hvilket er yderst positivt. Men det kan nok kræve en god portion vilje og koncentration for en person uden forudgående viden om emnet at holde styr på de mange aktører og de indviklede personrelationer, som præger Washington D.C.
Men for en person med interesse og lidt forudgående viden om emnet giver denne bog en fantastisk analyse af de begivenheder og personer, som førte til forandringerne i den amerikanske hær under ledelse af General Petraeus.

Bogen kan altså klart anbefales til alle, som vil have et grundigt og velskrevet indblik i de omvæltninger, som den amerikanske hær har gennemgået i de sidste 10 år.