Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Fireside Chats: ‘Katastrofal uge for Trump – igen’

En uge fyldt med politiske slagsmål i Washington D.C. nærmer sig sin afslutning. Stine Kromann Dragsted og Anders Agner ser i denne udgave af Fireside Chats tilbage på en hæsblæsende uge i amerikansk politik

Hvis præsident Trump skulle sidde med følelsen af, at det er rart at det snart er weekend, er det ikke uden grund. For det har været en jammerlig uge for den amerikanske præsident. Ugen startede benhårdt med høringer på Capitol Hill om Ruslands rolle i 2016-valgkampen. Det blev suppleret af slagsmålet om Trumps nominerede til Højesteret, Neil Gorsuch. Og som om det ikke var nok, så har der internt i det republikanske parti været et voldsomt rivegilde om hvordan en fremtidig erstatning for Obamacare skal se ud.

Så det er ikke uden grund, hvis præsidenten sidder i Det Ovale Kontor og drømmer om fred og ro i Mar-a-Lago i Florida. For selv om der har været flere dårlige end gode uger for Trump, siden han for godt to måneder siden rykkede ind i Det Hvide Hus, så har den forgangne været en af de til dato dårligste.

Stine Kromann Dragsted og Anders Agner ser i denne uges udgave af Fireside Chats tilbage på en katastrofal uge for Trump. For der er ikke meget, der går præsidentens vej lige nu. Og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på at det vender lige med det samme.

Hør ‘Fireside Chats’ her

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen