Filmatiseringen af et mørkt amerikansk kapitel

I den nye film ”Free State of Jones” får vi et indblik i en ellers ofte overset periode i amerikansk historie. Filmen gør meget ud af at vise livet bag frontlinjerne i sydstaterne under den Amerikanske Borgerkrig, og giver et klart billede af de svære forhold som civilbefolkningen levede under. Men samtidig fortæller filmen om tiden efter krigen, den såkaldte ”Reconstruction”, en periode med enorm betydning for eftertidens sydstater.

I dag har filmen ”Free State of Jones” premiere i de danske biografer. Filmen følger Newton Knight, som forlader sydstatshæren efter en dreng fra han hjemegn bliver dræbt i kamp. Knight vælger at forlade hæren for at bringe drengens lig hjem, hvor han kan blive ordentligt begravet hos sin familie.

Efter begravelsen bliver Knight på sin hjemegn, og bliver dermed desertør, forfulgt af sydstatshæren. Samtidig med at være flygtning så hjælper Knight de mange kvinder på egnen, hvis mænd er afsted i krig, mod de aggressive skatte opkrævere.

Knight presses til at bo i det lokale sumpområde sammen med flygtede slaver, og her opbygger han en modstandsgruppe af flygtede slaver og desertører fra sydstatshæren. Resten af krigen kæmper Knight og hans følgere mod sydstatshæren, og ender med at kontrollere en række counties i staten Mississippi. Det er dog filmens sidste del, som leverer noget rigtig interessant. Her ser man nemlig hvordan kampen for afroamerikaneres rettigheder forsøger at blomstre i kølvandet på Borgerkrigen, men hurtigt bliver slået tilbage. Det sker som resultat af at den føderale regering i høj grad trækker sine styrker ud. Dernæst kommer den gamle garde tilbage og styrer landområderne, og begynder at sikre en fortsat institutionel undertrykkelse af afroamerikanere. Alt dette følger man i filmen, hvor Matthew McConaughey spiller den idealistiske Newton Knight. Han slår sig til sidst ned med en afroamerikansk kvinde, og hans ekskone på samme ejendom, og forsøger at bygge en tilværelse op.

Ved at klippe frem i tiden til en retssag fra 1947, hvor Knights efterkommer er anklaget for at have brudt Mississippis racelove, fordi han angiveligt er efterkommer af forholdet mellem Knight og den afroamerikanske kvinde Rachel, og derfor ikke må være gift med sin hustru.

Hele filmen er bygget på virkeligheden Newton Knigth og hans liv i Mississippi, og den kamp som han kæmpede under Borgerkrigen.

Det er her filmen virkelig har noget at byde på. Den fremstiller nemlig på den måde, hvordan det manglende opgør med raceopdeling og undertrykkelse i sydstaterne efter Borgerkrigen fik langsigtede konsekvenser. Dog er slutningen af filmen langt mere rodet og fragmenteret end den første del af filmen, hvilket er synd. Man kunne sagtens have skåret en del af fortællingen om kampene mod sydstatshæren og livet i sumpen, uden at det havde gjort det store.

Den tid kunne man så have brugt på at gøre den sidste del af fortællingen mere sammenhængende. Det virker lidt som om man har skulle dække for mange år, men har haft for kort tid til det. Derfor bliver det lidt forhastet til sidst.

Men overordnet set er filmen et rigtig interessant bidrag til den meget omfattende fortælling i film og bøger om den Amerikansk Borgerkrig. Hvad der dog skiller den film ud fra mange andre er at den også vil give et billede af en utrolig betydningsfuld periode i amerikansk historie, som lagde grunden for den raceundertrykkelse som borgerrettighedsbevægelsen søgte at slutte i 1960’erne.

Anbefalingen herfra er derfor klar, man kan sagtens tillade sig at tage en aften ud af kalenderen, og søge ind i biografens mørke for at se ”Free State of Jones”, for den har virkelig noget at byde på.