Grænseområdet mellem USA og Mexico er massivt bevogtet. I hvert fald på den amerikanske side. James Kristoffer Miles tog til den berømte grænseby Tijuana, der hurtigt skulle vise sig som et sted, hvor man ikke bare tog hen for at spise frokost og gå en tur. Læs uddrag fra Tijuana-kapitlet fra ‘Glimt Af Amerika’ her.
91 meter ude i Stillehavsbrændingen begynder det geopolitiske, menneskeskabte skel mellem Nord og Syd. En sponset jernvæg banket ned i kontinentalpladen. Et land på den ene side. Et andet på den modsatte.
Bølgerne er ligeglade. Pelikanerne er ligeglade. Søløverne er ligeglade. Fiskene er forvirrede, siger naturelskerne. Men menneskene. De går op i den. Den deler nemlig sort og hvid – liv og død.
Barrieren rejser sig som en mur fra det azurblå og flænser gennem strandsandet. Forbi fyrtårnet, tyrefægterringen, den lille park og de første huse.
Her går grænsen.
10:00
‘If I were you. I wouldn’t fucking do it. Tijuana is crazytown. Most likely nothing will happen. But you never fucking know!’
Vi lod kameraet ligge i bilen. Skulle ikke nyde noget af at blive rullet på gaden af desperate mexicanere, der enten manglede penge eller var paranoide over at få deres lyssky forretninger afsløret. Eller endnu værre: Få det konfiskeret af en sur, amerikansk border control-agent på et powertrip. En af dem, der tæller terrorister, inden han falder i søvn med sit semiautomatiske gevær under dynen. Nej tak! Vi klarede os med kameraerne mobiltelefonerne.
Vi vidste godt, det var ’crazytown’, som den venlige californiske mand til festen aftenen forinden i noget stærke termer havde advaret om. Men nu var vi klar. Efter ugers snak ville vi tage gåturen fra USA til legendarisko Tijuana. Alle grænsebyers moder. Den travleste grænseovergang i verden. Men også – efterhånden – en af de farligste.
Vi låste bilen, som vi havde parkeret i skyggen af en blomstrende busk ved Las Americas Premium Outlet. De bugnende mærkevarebutikker lå klinet op ad grænsen til udviklingslandet. Men det her var ’still America’. Nike, Tommy Hilfiger, DKNY, Ralph Lauren, Hugo Boss og de andre blinkede ind til naboerne.
Mon beboerne på Avenida Niños Heroes nummer 100 – det første hus på den anden side af Rio Tijuana og grænsen mellem USA og Mexico – nogensinde har været i nogle af de her butikker? Mon de drømmer om det? Mon de overhovedet kan se skiltene for grænsehegnet? Sikkert ikke.
De fleste San Diego-shoppere lige derovre på den anden siden af floden aner det ikke. Men det her er et af de blodigste brændpunkter på jorden. Stridigheder af enhver tænkelig art har gjort grænsen mellem USA og Mexico til et helvede på jord.
Den mexicanske stats krig mod narkokartellerne, der smugler over grænsen til USA, har kostet anslået 60.000 mennesker livet i en konflikt, der har taget fart med skræmmende hast. Alene i 2011 blev over 11.000 mennesker dræbt i narkokrigen.
Derudover er hundredvis af børn og tusindvis af voksne mexicanere døde i forsøget på at krydse grænsen og komme ind i det forjættede land, USA.
Vi gik over en fodgængerbro henover det sidste stykke af Highway 5. Efter 2.323 kilometer fra den canadiske grænsen i nord blev 5’eren på den anden side af toldbygningen afløst af en vej med et nyt nummer, som fortsatte turen over kontinentet mod syd.
Under vore fødder spurtede bilerne forbi. Med en noget højere hastighed, end en grænseovergang ellers inviterede til.
Vi tog trappen ned fra broen og landede på et asfalteret fortov med klatresikkert hegn på begge sider. Fortovet var sporadisk befolket. Alle gik mod syd. Det her var tydeligvis en ensrettet affære.
Et par kvinder med mørke rande under øjnene lignede natarbejdere på vej tilbage til deres senge i Tijuana. De var ikke alene. Faktisk var det de færreste, der havde bagage med på slæb.
Der var enkelte med store plasticposer under armen. Nogle få med en rygsæk eller rullekuffert.
Ingen i den sydvendte folkestrøm lignede dog nogen, der havde i sinde at emigrere over på den mexicanske side af grænsen.
Hvis de allerede boede her, var de på vej hjem. Hvis de – som os – havde til huse uden for Mexico, planlagde de en hurtig retur.
Det gjaldt også os!
Vi var de eneste, der ikke så mexicanske ud. To fynboer og en vietnameser bosiddende i Assens: Vi udgjorde mildest talt fremmedlegemer på dette fortov.
Læs hele James Kristoffer Miles Tijuana-kapitel i ‘Glimt Af Amerika’, der udkommer fredag den 27. marts 2015 på Forlaget Rosenkilde.
You must be logged in to post a comment Login