Et nyt år, men ikke nødvendigvis den samme økonomi

2014 var et komplekst år for USA’s økonomi. Med faldende arbejdsløshed, faldende olie- og benzinpriser og stigende vækst har det på den ene side været et godt år for en økonomi, der stadig lider under konsekvenserne af finanskrisen. På den anden side står USA’s økonomi overfor store udfordringer med hensyn til stagnerende minimumsløn, stigende økonomisk ulighed og USA’s rolle i den globale økonomi. Udfordringen for 2015 bliver at understøtte de positive udviklinger samtidig med at overkomme udfordringer i et splittet politisk landskab, der ikke bliver mere samlet efterhånden som præsidentkandidaterne til valget i 2016 begynder at træde frem.

ØKONOMISK ANALYSE: Der var mange positive indikatorer mod slutningen af 2014: Arbejdsløsheden faldt til 5.8%, en økonomisk vækst der i tredje kvartal var fornuftige 3.9%, og de faldende oliepriser har betydet lavere benzinpriser for den bilglade nation. Alle disse indikatorer er et udtryk for at USA er på vej ud af ”The Great Recession”, som økonomer døbte den svære økonomisk periode efter finanskrisen. Men udviklingen er langsom, specielt målt mod krisen i 2000, da IT-boblen brast, hvor den efterfølgende recession var meget mindre og meget kortere. Dette er selvfølgelig afhængigt af at finanskrisen 2007-2008 var den største finanskrise siden 1929 og at dens omfang havde globale konsekvenser.

Verdens største økonomi?
USA er verdens største økonomi. Kina er verdens største økonomi. Qatar er verdens største økonomi. Ifølge den Internationale Monetære Fond (IMF) er alle tre foregående sætninger sande, dog alt efter hvilke forudsætninger man bedømmer efter. I 2014 faldt det meget fint ind i den økonomiske tidsånd at IMF kunne offentliggøre tal der viste at Kina har den største økonomi i verden. Overalt blev det rapporteret at Kina nu var verdens største økonomi og at USA’s økonomiske hegemoni var overstået.

Desværre, eller heldigvis alt efter hvem man er, er dette ikke så enkelt. Der er ikke én perfekt måde at opgøre størrelsen af et lands økonomi på der rimeligvis kan bruges til sammenligningsformål med andre landes økonomier. Derfor sammenlignes der på faktorer og fremhævede omstændigheder. Traditionelt når der snakkes økonomisk størrelse og vækst anvender man bruttonationalprodukt (BNP), der opgør værdien af alle produkter og tjenester produceret af et land, vurderet efter internationale markedskurser. Bruger man denne opgørelse udgjorde USA’s BNP i det tredje kvartal i 2014 cirka $17.5 billioner, hvorimod Kinas udgjorde cirka $10.3 billioner. Altså ud fra dét mål er USA en ”større” økonomi. Hvis man derimod vurderer værdien af BNP ud fra det der kaldes ”purchasing power parity” (PPP), som bruges til at vægte relative valutaværdier for at undgå fordrejninger forårsaget af internationale markedsværdier, ser tallene meget anderledes ud: USA’s økonomi har en ”størrelse” på de samme cirka $17.5 billioner, men Kinas er derimod cirka $17.7 billioner. Bedømmer man i stedet BNP vurderet divideret i landendes indbyggertal, per capita, er hverken USA eller Kina den ”største” økonomi i verden, det er derimod Qatar, der er den nation i verden der har den største værdi af produktion og tjenester per indbygger. Det kan virke som en åbenlys pointe, men økonomi er ikke altid en absolut størrelse og når der skal sammenlignes økonomier er der mange forskellige måder at gøre det på. At erklære ét lands økonomi større end et andets lands giver kun mening når der også fokuseres på ud fra hvilke faktorer der tages i betragtning. Derfor er økonomiske titler mere flydende end hvad der ofte gives udtryk for. Ikke desto mindre kommer USA’s og Kinas relationer til hinanden til at spille en enorm rolle for den globale økonomi i 2015.

Højere renter fra centralbanken?
Lederen af det amerikanske centralbanksystem Federal Reserve System, Janet Yellen, bliver en af 2015s vigtigste personer når det kommer til økonomi. Det er hun selvfølgelig i forvejen, både i kraft af sit job, men også på grund af mulige renteændringer i 2015. Efter finanskrisen har centralbanken udbudt løbende lån til amerikanske banker med lave eller ingen renter. Dette er blevet gjort for at få gang i økonomien ved at få bankerne til at udlåne penge til amerikanerne. Janet Yellen og centralbanken har givet udtryk for at dette var en midlertidig ordning, der vil ophøre i takt med at økonomien klarer sig bedre og bedre. Da det virker til at være tilfældet nu, specielt med den faldende arbejdsløshedsprocent, spekuleres der i om centralbankens renter stiger i 2015 og hvilke konsekvenser det kan få. Kritikere af sådan en stigning mener at det er for tidligt og at konsekvenserne kan betyde mindre udlån fra pågældende banker, mens andre mener at det er på tide at regeringen holder op med at understøtte banker med hvad der reelt er gratis lån. Janet Yellen har selv udtalt i november at en rentestigning vil lede til ”forhøjet finansiel flygtighed”, altså uro på de finansielle markeder. Hvordan konsekvenserne af en eventuel rentestigning vil få for den almene økonomi er besværligt at spå om, men det kan potentielt blive en af de vigtigste faktorer i den amerikanske økonomi anno 2015.

Økonomiske forudsætninger for den almindelige amerikaner?
Det er selvfølgelig i alle amerikaneres interesse at USA bliver ved med at have en fornuftig økonomisk vækst, men der er faktorer der er mere umiddelbart relevante for helt almindelige amerikanere. Faldet i oliepriserne har været gavnlige, da det har været billigere at fylde benzin på sin bil og da amerikanerne i høj grad er afhængige af både infrastruktur og transport har mange kunnet åndet lettet op over at skulle betale mindre. Specielt fordi mange stadig er pressede på pengepungen i forvejen, ikke mindst på grund af stigende økonomisk ulighed, men også på grund af en mindsteløn, hvis købekraft ikke længere er tidssvarende. Stigninger i den føderale mindsteløn vil blive et meget stort emne i både amerikansk økonomi og politik i 2015. Til trods for Obamas opfordringer i 2014 blev den ikke hævet fra de $7.25, eller cirka 43 kroner i timen, som den er nu. Det vil gavne millioner af amerikanere hvis mindstelønnen blev hævet og på længere sigt ville de penge kunne cirkulere i økonomien til gavn for alle. Der er ikke noget fornuftigt grundlag for at afgøre om der vil blive foretaget ændringer i 2015, på grund af politiske uenigheder, men det er tiltrængt.

Ifølge Case-Shiller Home Price Index, som er et indeks der følger priser på amerikanske hjem, har der været støtvise stigninger af huspriserne i USA siden 2011. Dette er godt for boligejere, der fik udslettet meget af deres boligværdi under krisen, men omvendt er det problematisk for mange amerikanere der gerne vil købe et hjem og ikke har råd. Dette kommer til udtryk ved den generation af amerikanere, der kaldes ”Millenials”, da de blev voksne omkring årtusindskiftet. Ifølge den amerikanske centralbank er denne generation betydeligt mindre interesserede end foregående generationer i at investere i boliger og biler, dybest set fordi de ikke kan eller ikke ønsker at bruge penge disse store udgifter. Dette kan få store konsekvenser for middelklassen i almindelighed, hvis primære økonomiske fundament er deres boligværdi. Om denne udvikling fortsætter i 2015 kommer til at være medvirkende til den løbende debat om opgøret med økonomisk ulighed.

Efter raketter og champagne
USA har god grund til at fejre 2014 som et år med fremgang. Men for at 2015 kan blive et endnu bedre år kræver det en meget større politisk vilje til at gennemføre bred økonomisk politik, det kræver en fortsat fokus på arbejdsløsheden og det kræver et øget fokus på en af økonomiens motorer: Middelklassens forbrug. Meget af den indsats vil sandsynligvis blive fokus for præsidentkandidater til valget i 2016, som langsomt træder frem. Desværre kan det betyde at meget af den indsats og meget af den fokus forsvinder i partipolitisk inaktivitet, som var tilfældet i 2014. Fra den almindelige borger på gaden, til medlemmerne af kongressen, til præsident Obama i det Ovale Kontor, kan amerikanerne nyde raketterne og champagnen nytårsaften, men ingen af dem har råd til at vente for længe med at komme i gang med arbejdet igen til januar.