Et år efter Charlottesville: grøfterne er gravet endnu dybere

Et år efter angrebet i Charlottesville, måtte The Alt-Right se sig slået af moddemonstranter til ”Unite The Right 2 Rally” demonstrationen på Lafayette Square i Washington D.C. Der er dog ingen grund til at tro, at den ekstreme højrefløj derved er på retræte.

For et år siden havde 32-årige Heather Heyer sandsynligvis ikke regnet med, at hun skulle blive et symbol på anti-racistisk modstand, men også på den hvide nationalismes endelige tilbagevenden i USA. På årsdagen for angrebet i Charlottesville, blev hasttagget #HeatherHeyer brugt flittigt på Twitter, som udtryk for sympati for den racistiske volds ofre. Men trods supporten fra empatiske Amerikanere, og det manglende fremmøde fra den ekstreme højrefløj til demonstrationen på Lafayette Square, er der god grund til at gisne om, at vi ikke har set det sidste til den hvide nationalismes- og supremacismes hadefulde og voldelige tilstedeværelse i det Amerikanske samfund.

Den 12. august 2017, kørte den kun 20-årige hvide supremacist James Alex Fields Jr. sin sølv-grå Dodge Challenger ind i en gruppe moddemonstranter i Charlottesville, Virginia. Heyer blev dræbt, og næsten 30 personer blev hårdt såret. James Alex Fields Jr. var deltagende i et ”Unite The Right” rally, der demonstrerede imod beslutningen om at fjerne en statue af sydstatsgeneral Robert E. Lee. Lee er for mange hvide nationalister et symbol på en stolt (ærke) Amerikansk arv og kultur.

Derved, blev Charlottesville-angrebet et endeligt bevis på hvor dyb den ideologiske kløft er i mellem den ekstreme højrefløj, ofte kaldt ”The Alt-Right”, og den ydre venstrefløj – af Trump kaldet ”The Alt-Left”.

Straks gik kampen i gang, om at finde skyldneren. Venstrefløjens politiske kommentatorer rettede kritik mod Trump og hans kontinuerlige opildnende, og inflammerende retorik, samt rettede skarp kritik mod hans tilsyneladende retfærdiggørelse af tilstedeværelsen af ny-nazister og hvide supremacister, imens The Alt Right, og Trump selv, rettede skytset mod venstrefløjens adfærd i Charlottesville – her især med fokus på tilstedeværelsen af medlemmer fra den militante aktivist-bevægelse Antifa (anti-fascist).

Her, ét år efter, er de modstridende parter ikke nået hinanden nærmere. I Washington D.C. søndag d. 12. august, blev årsdagen for Charlottesville-angrebet benyttet til endnu et ”Unite The Right” rally, denne gang med ytringsfrihed og retten til forsamling som politisk agenda – ”Unite The Right 2 Rally”. Ifølge arrangøren Jason Kessler, der også stod for sidste års rally i Charlottesville, var demoen i Washington D.C, et ”White Civil Rights Rally”, altså en demonstration med den hensigt at sætte fokus på hvides borgerrettigheder. Som søndagens demo skred frem, blev det klart at langt flere moddemonstranter var mødt op, end hvide nationalister. Betyder dette at venstrefløjen vandt og at den ’hvide borgerrettighedsbevægelse’ er på retræte?
Svaret er ’nej’.

Den neo-nativistiske fremgang
I løbet af de sidste par år, og med Charlottesville som kulmination, er det blevet evident, at hvid nationalisme lever i bedste velgående i USA – og at argumentet om at USA befinder sig i en ”post-racial” tidsalder, ikke længere holder. At få var mødt op til rallyet i Washington, D.C, skal ikke ses som et bevis på en hvid nationalistisk nedrustning, men nærmere læses som et af de første tegn på, at fragmentationen mellem fløjene, muligvis kun vil blive større, og på sigt også skabe en endnu større generel politisk splittelse i det Amerikanske samfund samt højne det såkaldte ”grid-lock” – altså stilstanden i samarbejdet og kompromis-villigheden på tværs af partierne i Kongressen – ved at de folkevalgte medlemmer i regeringen i en højere grad vil repræsentere ydre-fløjenes holdninger og værdier.

Begrundelsen for dette argument, findes i den amerikanske nativistiske tradition. Amerikansk nativisme har været til stede ligeså lang tid, som USA har eksisteret, og er defineret ved at en gruppering af primære Anglo-saksiske protestantiske majoritetsmedlemmer, anser sig selv som værende de rette indfødte, og herved føler en intens modstand overfor, i deres øjne, uamerikanske fremmede – både herboende og immigrerende – der på den ene eller den anden måde, udgør en trussel mod det ægte USA. Førhen har nativisterne især rettet deres opposition mod katolikker, kommunister og sorte. Godt hjulpet på vej af Trumps hårdtslående retorik de sidste to år, har den frembrusende højreorienterede neo-nativisme foldet sin paraply ud, og ser en trussel i de Trumpkritiske medier, immigranter, muslimer, og den aktivistiske venstrefløj.

Historisk set, har nativismen blomstret i perioder med stor samfundsmæssig usikkerhed, som under de store immigrationsstrømninger i starten af det 20. århundrede. Når der er social, kulturel og økonomisk ustabilitet, søges der ofte en ’karikeret’ syndebuk at skyde skylden på, og herom skabes et fællesskab, hvor man sammen finder støtte, for at imødegå det samfundsmæssige kaos. Siden den økonomiske krise i slut 00’erne, er den Amerikanske usikkerhed på jobmarkedet steget og uligheden imellem velhavende og fattig er vokset. Derudover, er procentdelen af immigranter i USA nu, næsten oppe på samme niveau som da den peakede i starten af 1900-tallet. Det er derfor næsten forudsigeligt, at vi ser samme reaktion som dengang; den sociale og økonomiske usikkerhed skaber et behov hos dem, der føler sig frarøvet muligheden for at leve op til den Amerikanske drøm, for at rette deres vrede mod en skyldner – og her bliver især immigranter anset for at være den direkte årsag til manglen på jobs – godt propaganderet af Trump – og i neo-nativistiske grupperinger på den ekstreme højrefløj finder de sammen i et fællesskab.

Derfor er det også foruroligende, at der ikke var mødt flere op til ”Unite the Right 2 Rally’et”. Endvidere, viser en analyse fra Southern Poverty Law Center, at mange af the Alt Right’s online-fællesskaber i løbet af det seneste år er blevet destrueret af internetsidernes udbydere, samt at de fremtrædende ledere har forladt bevægelsen, efter at have mødt stor offentlig modstand.

Selvfølgelig skal der slås hårdt ned på højre-radikalisme, men indsatsen kan have en negativ effekt: Når man fjerner nativisternes mulighed for at samles, for at dele deres verdenssyn og for at føle forsoning og fællesskab i et kaos- og trusselsfyldt samfund, vil man kun højne disse individers følelse af at være diskrimineret og truet på deres (Amerikanske) eksistens. Derved er det sandsynligt at deres antipati mod ’fjenden’ kun vil vokse, og at deres sympati med mere ekstreme højre-radikale politikere vil stige.

Til midtvejsvalget i november vil det vise sig, om denne dystre forudsigelse holder stik.