Er Ohio på vej ind i den republikanske lejr?

Når republikaneren Mike DeWine overtager guvernørboligen i Columbus, Ohio efter partifællen, John Kasich, er der lagt op til en mere konservativ linje i svingstaten. Mike DeWine har udtrykt sin støtte til stramninger af abortlovgivningen og ændringer af våbenlovgivningen. DeWine’s konservative linje er udtryk for et Ohio, der bliver mere og mere konservativt på det lokale plan, men hvad betyder det for Ohios rolle som kongemager i amerikansk politik?

Ohio har det seneste halve århundrede været den ultimative svingstat i amerikansk politik. Delstaten, man siden 1960 har skullet vinde, hvis man har villet være præsident. Ohio er på mange måder et amerikansk minikosmos og delstatens demografiske sammensætning og økonomi afspejler i høj grad den amerikanske.

Ohio er samtidig en kompleks delstat, så kompleks, at man sommetider snakker om flere Ohio’er. Staten har både meget multietniske og sekulære områder særligt omkring storbyen, Cleveland i den nordøstlige del, og mere homogene, hvide og religiøse områder i den sydøstlige del, der kulturelt minder mere om en sydstat end en stat i Midtvesten.

En solid Republikansk svingstat
Selvom Ohio er den evindelig svingstat ved præsidentvalg, har delstatens lokale politiske liv skiftet meget lidt over de seneste tre årtier. Republikanerne har siddet tungt på magten i delstaten siden start 1990’erne, og har haft kontrol med begge kamrene i delstatsparlamentet i hele perioden fra 1994 til 2018 med undtagelse af en enkelt toårig valgperiode fra 2009 til 2010.

Det seneste valg var ingen undtagelse. Her vandt Republikanernes kandidat, Mike DeWine guvernørvalget, 4 ud 4 Republikanske kandidater vandt valg til højtstående offentlige embeder i delstaten, og Republikanerne vandt 25 ud af 33 sæder i delstatsparlamentets overhus, og 62 af 99 sæder i underhuset.

Det lokale politiske liv i Ohio bestemmes således primært af det Republikanske Parti, og det har også præget den politiske agenda og debat i delstaten. Og Mike DeWine har givet ny vind i sejlende til den konservative agenda, de Republikanske flertal i delstatsparlamentets to kamre længe har søgt, men som den mere moderate og midtsøgende guvernør, John Kasich har stået i vejen for. Særligt stramninger af abortlovgivningen og en liberalisering af våbenlovgivningen har længe stået på ønskelisten hos delstatens konservative politikere.

Kampen om hjerteslaget
I 2016 stemte flertal i begge delstatsparlamentets kamre for ”House Bill 493” også kaldet ”Ohio Heartbeat Bill,” der ville gøre det ulovligt at få foretaget en abort, så snart fostrets hjerteslag kan måles med udstyr uden for livmoderen. Loven mødte dengang modstand fra Demokrater og en række interesseorganisationer og blev vedtaget primært med Republikanske stemmer.

Guvernør Kasich valgte i 2016 at nedlægge veto mod lovgivningen. Den Republikanske partiledelse skulle derfor finde 3/5-dels opbakning i begge delstatsparlamentets kamre for at få loven igennem udenom Kasichs veto, og da ledelsen i delstatens underhus havde problemer med at skaffe den nødvendige støtte valgte man at opgive.

Ohios ” Heartbeat Bill” er blot den seneste i en række stramninger af abortlovgivningen, der de senere år har været på agendaen på delstatsplan i en række amerikanske stater. Ohio har tidligere vedtaget en restriktion mod at få foretaget en abort efter 20 uger, og et dusin andre delstater har debatteret ”Fetus heartbeat bills” der minder om den fra Ohio.

Disse love har mødt skarp kritik og modstand fra kvindebevægelsen og lægeforeninger, som mener, at hjerteslagslovgivninger reelt fjerner muligheden for at få foretaget en abort, da hjerteslag ofte kan måles før, kvinder bliver klar over deres graviditet, og da hjerteslagsmålinger afhænger stærkt af det brugte udstyr. ”Fetus Heartbeat Bill”-lovgivning vedtages samtidigt i en forfatningsretlig gråzone, og det vil i sidste ende blive op til Højesteret, at afgøre om disse love er for restriktive.

I midten af november i år stemte delstatsparlamentet i Ohio dog endnu engang om en ”Heartbeat Bill.” Den siddende guvernør Kasich har udtrykt, at han endnu engang vil nedlægge veto overfor lovgivningen, men denne gang har loven et veto-immunt 3/5-dels flertal bag sig. Skulle dette flertal smuldre, så kan politikerne bag loven imidlertid blot vente på, at den nyvalgte guvernør Mike DeWine officielt bliver sværget ind, da han har udtrykt sin støtte til loven.

Ændring af våbenlovgivningen
En anden konservativ mærkesag, der ser ud til at få vind i sejlene efter valget af DeWine, er en ændring af statens såkaldte ”stand-your-ground”-lovgivning. 49 af USA’s 50 delstater har en eller anden form for ”stand-your-ground”-lovgivning, der, kort fortalt, giver amerikanere retten til at bruge våben til selvforsvar. Der findes dog en række gradbøjninger af, hvornår denne ret er gældende, i de forskellige delstater.

I Ohio er retten til selvforsvar betinget, og selvforsvar må kun udøves såfremt, der ingen mulighed er for at flygte fra situationen. Ohio er en af tre delstater (Minnesota og North Dakota er de to andre), hvor den betingelse frafalder, hvis man befinder sig i et køretøj i den givne situation.

Republikanske lokalpolitikere vil have fjernet betingelsen om, at enhver mulighed for at flygte fra situationen skal være udtømt, før man, som borger, må bruge dødelige midler i selvforsvar. Hidtil har guvernør Kasich stået i vejen for en sådan ændring, mens hans efterfølger, DeWine er noget mere positivt stemt overfor en sådan ændring, som også ifølge lokale meningsmålinger har opbakning fra op mod 60% af delstatens borgere.

Er Ohio på vej væk fra sin status som svingstat
Valget af den mere konservative, Mike DeWine til guvernørembedet kunne nemt læses som et signal om et Ohio, der er på vej væk fra sin rolle som tungen på vægtskålen i amerikansk politik. Disse tendenser kunne også nemt tolkes af Demokraterne som et krisetegn frem mod præsidentvalget i 2020, hvor Ohio endnu engang forventes at blive altafgørende for, hvem der skal sidde i det Ovale Kontor.

Republikanerne har da også domineret lokalpolitikken og valg til særligt Repræsentanternes Hus gennem en årrække. Republikanerne har været hjulpet af en fordelagtig tegning af valgkredsene både i lokale valg og i valg til Repræsentanternes Hus – En tegning af valgkredsene som Republikanerne selv har stået for.

Når Demokraterne ikke er helt i panik over udviklingen i Ohio, skyldes det formentlig to forhold. Det første forhold er, at vælgerkorpset i delstaten ikke er så opdelt, som valgene til Repræsentanternes Hus og lokale embeder indikerer. Ifølge Ohios Office of the Secretary of State, der er den øverste valgmyndighed i Ohio, er godt 8 mio. borgere i Ohio registreret som vælgere, og af dem er ca. 4,5 mio. registreret som uafhængige vælgere.

Det andet forhold er, at Republikanerne og Demokraterne stadig ligger relativt tæt i valg, der foregår i hele delstaten og ikke i valgkredse. Det var kun godt 5% af stemmerne, der skilte Mike DeWine og Demokraten, Richard Cordray ved det guvernørvalget, mens Demokraten, Sherrod Brown slog sin Republikanske modstander med en lidt større margin ved det seneste valg til Senatet. At 12 ud af 16 medlemmer i Ohios delegation i Repræsentanternes Hus blev Republikanere ved seneste valg, skyldes i højere grad valgkredsenes udformning end stemmeafgivelsen, hvor kun 5% skilte de to partier.

At Ohio, i de senere år, har været inde i en konservativ æra, skyldes således mere delstatens politiske system end vælgerne, hvilket også har skabt utilfredshed hos vælgerne, der fornyeligt har vedtaget reformer af valgsystemet i delstaten.

Så selvom Mike DeWine konsoliderer den konservative linje i Ohios lokalpolitik, så er staten ikke ved at glide permanent over i den Republikanske lejr i præsidentvalg, og vil formentlig beholde sin rolle som kongemager i amerikansk politik i nogen tid endnu.