En svær start på 2015 for Republikanerne

Opmærksomheden vendes i disse dage mod Kongressen og Det Republikanske Parti, der nu troner et flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Alle venter spændt på at se hvordan partiet kommer fra start i det nye år. Men foreløbig ser det ikke for godt ud og 2015 ser på ingen måde ud til at blive et problemfrit år for The Grand Old Party.

År 2014 var slet ikke et ringe år set med republikanske øjne. Det var et år med store valgresultater, som var yderst centrale for et parti, der ellers så særdeles splittet ud ved udgangen af 2013, og som i den grad havde brug for at generobre offentlighedens tillid. Som bekendt lykkedes det Det Republikanske Parti at få et historisk flot midtvejsvalg den 4. november, – hvilket dog var hjulpet godt på vej af præsident Barack Obamas vedvarende upopularitet og en gennemtrængende Washington-politikerlede. Republikanerne endte med at sætte sig på 247 af de i alt 435 sæder i Repræsentanternes Hus, 54 af de 100 sæder i Senatet og derudover at få (gen)valgt 31 republikanske guvernører. Alt i alt var det et midtvejsvalg, der trods optimistiske prognoser i republikanernes favør, overgik manges forventninger.

Eksamenstid
Men Det Republikanske Parti kan ikke dvæle længe over 2014-succesen. Det nye år, der allerede er skudt i gang, kan blive et skæbnesvangert år for partiet. Det er nemlig i dette år, at de valgte partirepræsentanter til Kongressen endeligt skal bevise, at de ikke kun er interesserede i at dyrke en ineffektiv ideologisk obstruktionskurs, som mange holder de republikanske medlemmer af den 112. og 113. Kongres ansvarlig for. Nu skal de også vise, at de formår at gennemføre reel lovgivning, og som vi har set tidligere, kan dette blive en sværere manøvre at administrere end som så. Det handler nemlig dybest set om, at partiet bliver nødt til at blive enige om en velafbalanceret diskurs, som kan tilfredsstille både den konservative vælgergruppe og de mere midtsøgende republikanere. Men hvis partimedlemmerne ikke kan blive enige, kan denne interne kamp let blive en sprængfarlig bombe, som kan skade partiet frem mod præsidentvalgkampen i 2016. Det Republikanske Parti kommer ikke uden om, at 2015 bliver ét langt eksamensår. Partiet vil blive bedømt benhårdt på deres præstation i forhold til konstruktivt at lede den lovgivne forsamling. Og alle venter blot på at give dem karakterer.

Et dårligt afsæt
Der er dog allerede tegn på dyb intern uenighed i de republikanske rækker om, hvordan partimedlemmerne skal agere og bruge deres flertal i Kongressen. Det kom bl.a. til udtryk tidligere på ugen, da der blev sået tvivl om den sidende republikanske flertalsleder af Repræsentanternes Hus, John Boehner, nu kunne føle sig sikker på at blive genvalgt for tredje gang som netop flertalsleder for Huset. De konservative kræfter i Det Republikanske Parti har været yderst utilfredse med Boehners lederskab i flere omgange. Senest er han blevet kritiseret for at have presset på for at få vedtaget en budgetaftale i december (den, der skal finansiere de føderale udgifter ind til september 2015), der fortsat støtter præsidentens sundhedsreform, ObamaCare, og som ikke tilbagetvinger Obamas egenrådige beslutning om at udskyde udvisningen af millioner af illegale indvandrere.

Og ikke mindst immigrationsproblemstillingen har bragt sindene i kog på højrefløjen. Så meget, at flere konservative kongresmedlemmer som reaktion på Obamas brug af sine præsidentielle beføjelser, opfordrede Boehner til at straffe Obama ved at bryde traditionen og undlade at indbyde præsidenten til at komme og holde sin ’State of the Union’-tale i Repræsentanternes Hus den 20. januar. Ifølge avisen USA Today afviste Boehner dog denne opfordring ved at udtale, at han ikke ville fratage præsidenten muligheden for at holde en tale, der blot vil gøre ham mere upopulær hos vælgerne.

Selvom Boehner tirsdag blev genvalgt, så stemte 25 republikanere i mod. Modstanden er sandsynligvis også en måde hvorpå enkelte konservative politikere kan understrege, at de tager afstand fra de kompromissøgende Washington-politikere. En let måde at øge støtten fra de lokale valgdistrikter, som de repræsenterer. Flertalslederen har dog stadigvæk stor opbakning i Huset, men kritikken er en faretruende indikation på et republikansk parti, der ikke har tænkt sig at afdramatisere kampen om partiets profil det kommende år. Og det er en dårlig måde at komme fra start på.

Problematiske mærkesager
Men der er også grundlæggende kræfter i Det Republikanske Parti, som er opsat på at komme godt fra start i det nye år, og dermed gøre tvivlen på partiets lederskab til skamme. Det vil de gøre ved hurtigt at få gennemført lovforslag, som der er relativ god opbakning til både hos demokrater og republikanere. Og ved at fokusere på det fordelagtige samarbejde der er til stede mellem de to republikanske flertalsledere i Repræsentanternes Hus og Senatet. Men intet tyder på, at tingene vil gå så glat. Mange af lovforslagene der skal behandles i løbet af de kommende uger udelukker nemlig ikke konfrontationer på tværs af partiskel og heller ikke internt i partiet.

Den nye flertalsleder i Senatet, republikaneren Mitch McConell, har understreget til de amerikanske medier, at det første han vil sætte fokus på at få gennemført i Senatet, er den omdiskuterede olierørledning, Keystone XL, der skal forbinde Canada med den Mexicanske Golf. Der er dog stadigvæk mange demokrater, som ikke er overbeviste om, at projektet vil have den forventede positive effekt på oliepriserne i USA, og at det vil generere tilstrækkeligt mange nye jobs. Derudover er venstrefløjen kritiske over for CO2-udledningen, som projektet vil medføre. Og sidst, men ikke mindst, kan det meget vel være, at Obama vil nedlægge veto, hvis lovgivningen vinder republikanernes ønskede opbakning i Kongressen.

Kampen om immigrationsreformen vil fortsat udspille sig i de kommende måneder. I slutningen af februar skal Kongressen nemlig stemme om de økonomiske midler til Department of Homeland Security, som varetager immigrationsområdet. Republikanerne vil på dette tidspunkt uden tvivl slå ned på Obamas brug af præsidentielle beføjelser. Men udover et forventet modspil fra demokraterne, vil der højst sandsynligt også opstå interne gnidninger i partiet, eftersom det er tænkeligt, at nogle af de kommende republikanske præsidentkandidater nægter at støtte en direkte konfrontatorisk strategi i forhold til de vigtige latinostemmer, der skal indhentes i 2016.

2016-udsigterne
Over de kommende måneder kan vi også forvente at blive klogere på, hvilke republikanere der med sikkerhed beslutter sig for at stille op som kandidater til præsidentposten i 2016.
På nuværende tidspunkt tyder alt på, at tidligere Florida-guvernør, søn af præsident 41 og lillebror til præsident 43, Jeb Bush, vælger at stille op. Han udtalte til offentligheden i december måned, at han udforsker mulighederne for et eventuelt præsidentkandidatur. Det betyder, at han aktivt er ude med følehornene i forhold til om der er seriøs politisk og økonomisk opbakning til ham. Udover at Jeb’s efternavn kan forpurre hans chancer for en frontløberplads blandt de republikanske kandidater, så melder spørgsmålet sig også, om han er for liberal i sine politiske holdninger på den konservative skala. Jeb’s politik lægger sig tydeligvis mere op ad hans fars end brors, og det kan måske volde problemer. For ifølge de politiske analytikere og talknusere på webmediet FiveThirtyEight har Det Republikanske Parti bevæget sig i en mere konservativ orientering, end da ’poppy’ George H. W. Bush regerede fra 1989-1993. Derfor er det også usikkert, om vælgerne i dag hellere foretrækker en kandidat som den tidligere guvernør fra Arkansas, præst og talk-show-vært, Mike Huckabee.

Spekulationerne om et ’Huckabee come-back’ er nemlig ikke så flyvske længere, efter at han i lørdags meddelte, at han indstiller karrieren som talk-show-vært på Fox News, og efter at hans bog ’God, Guns, Grits and Gravy’ står til at udkomme på selve dagen, hvor Obama holder sin ’State of the Union’-tale, nemlig den 20. januar. Ligesom i 2008 vil Huckabee kunne appellere kraftigt til gruppen af ’born-again-Christians’ og staterne i bibelbæltet, men han vil formentlig have problemer med at samle resten af de republikanske vælgere.
Andre kandidater, som muligvis vil kunne løse denne opgave bedre, og som vi bestemt skal holde godt øje med i dette år, er Tea-Party-kandidaten Rand Paul, den konservative og hårdtarbejdende Florida-senator med det cubanske islæt Marco Rubio og ikke mindst den højtråbende New Jersey- guvernør Chris Christie.