En præsidents løfte om forandring

Gennem hele januar sætter Kongressen.com fokus på Obamas første fem år i Det Hvide Hus. Som en del af temaserien, udgiver hele holdet en stor Obama-antologi under titlen ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’ i samarbejde med Forlaget Rosenkilde & Bahnhof. Vi bringer her et uddrag fra bogens indledende kapitel

Kontrasten kunne næsten ikke være større. Superman afløste skurken. Håbet havde afløst håbløsheden. Efter otte år med George W. Bush ved roret, ville amerikanerne en forandring. Og manden, de havde valgt til at stå i spidsen for denne forandring, var Barack Obama.
Den uprøvede kandidat fra Illinois, der ud af det blå havde taget Amerika med storm, og først besejret den ellers så driftsikre Clinton-maskine i primærvalgkampen og dernæst knust republikaneren John McCain, skulle genskabe den amerikanske tro på en bedre morgendag.
’Change We Can Believe In’ havde gennem hele valgkampen været Obama-kampagnens slogan, suppleret af taktfaste ’Yes, We Can’-råb over hele landet.

Nu stod han der så, foran en menneskemængde så stor, at man sjældent havde set mage i Washington. Iført mørkt jakkesæt, sort frakke og rødt slips, lagde han sin venstre hånd på Bibelen og hævede sin højre hånd, klar til at blive taget i ed som præsident nummer 44 i amerikansk historie. Klar til formelt at få overdraget magten til at forandre Amerika. Og klar til at genoprette Amerikas image i resten af verden. Et image, der havde lidt betydelig skade under årene med Bush, hvis krig i Irak for alvor havde splittet det internationale samfund.

Det var ikke kun i USA, at øjnene var rettet mod Washington D.C. denne tirsdag i januar 2009. Over hele verden sad millioner af mennesker foran tv-skærmene og så den historiske indsættelse og ikke mindst indsættelsestalen. For var der noget, både Amerika og verden havde lært om Obama under den forgangne valgkamp, ja, så var det, at han var en blændende dygtig taler. Så dygtig, at forventningerne om, at der måske omsider ville komme en tale, der kunne bide skeer med John F. Kennedys legendariske ’Ask Not What Your Country Can Do For You’-tale fra januar 1961.

Og folket blev ikke skuffet. Tværtimod leverede Obama i den grad varen, da han indtog talerstolen foran den enorme tilhøreskare. I godt 18 minutter leverede han en national peptalk proppet med patos i en sådan grad, at selv den største kyniker fik kuldegysninger. Alle sejl var sat, nu skulle forandringsarbejdet i gang.
Og det var i sandhed nye tider i Det Hvide Hus, hvilket både amerikanerne og omverdenen fik synligt bevis på allerede dagen efter den historiske indsættelse. For rullende kameraer underskrev præsident Obama en erklæring om at lukke Guantanamo-basen på Cuba, hvilket på alle måder var et opgør med de otte år med Bush.

Men det stoppede ikke her. Den amerikanske økonomi hang i laser, ledigheden var på himmelflugt og Amerika var engageret i to upopulære krige i Irak og Afghanistan. Ingen af delene var noget, den nytiltrådte præsident havde tænkt sig at vende det blinde øje til. Tværtimod skulle økonomien straks på ret køl igen, ledigheden skulle ned, krigene skulle afsluttes. Og så skulle der i øvrigt vedtages en sundhedsreform, fastslog Obama.

Fem år er gået, siden den historiske januardag i 2009, hvor Obama blev båret ind på skjolde med et forventningspres så massivt, at det næsten var umenneskeligt. Det har været fem turbulente år, hvor slagsmålene mellem Demokraterne og Republikanerne har været mange og lange, nøjagtig som Obamas stjernestatus langsomt men sikkert er falmet.

Spørgsmålet efter fem år er nu, hvorvidt det rent faktisk er lykkedes for Obama at forandre Amerika? Har han haft held med at indfri de kolossale forventninger der var til ham, ikke bare i USA, men over hele kloden?
En ting er i hvert fald sikkert. Guantanamo-basen er stadig ikke lukket, og der skal ske et mirakel af de lidt større, hvis det kommer til at ske, mens Obama er ved magten.
Men på flere andre områder er der sket forandringer. Økonomien har det bedre, ledigheden er faldende, krigene er under afslutning og det lykkedes, trods voldsom modstand at få vedtaget en sundhedsreform.

Så langt, så godt. Men på andre områder er forandringen til at overse. Eksempelvis hvad angår forholdet til den muslimske verden. Allerede i sin indsættelsestale gjorde Obama det klart, at han ønskede en ny start, hvilket han gentog et par måneder senere i en tale i Cairo. En intention, der var medvirkende til, at Nobel-komiteen, højest overraskende, valgte at tildele Obama Fredsprisen efter mindre end et år ved magten. Flere, inklusiv Obama selv, rystede lidt på hovedet af det, for det hørte til sjældenhederne, at man fik en fredspris alene på baggrund af forventninger og intentioner. Det svarede lidt til at give en forfatter Litteraturprisen for en bog, han endnu ikke havde skrevet, lød det rundt om i krogene.
Med denne antologi er det vores ambition at give et kvalificeret og nuanceret svar på det ellers simple spørgsmål nemlig, om Obamas løfte om forandring rent faktisk var et, man kunne tro på?

Antologien er inddelt i tre hoveddele: ’Indenrigspolitik’, ’Washington’ og ’Udenrigspolitik’. Ud fra hver deres ekspertise-område ser fagskribenterne på Kongressen.com, samt Ulrik Bie og Michael Ehrenreich, tilbage på de fem år der er gået, gør status, og ser fremad mod de kommende år.

‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På’ udkommer mandag den 20. januar 2014 og udgives af Forlaget Rosenkilde & Bahnhof.