Efter Cleveland – hvad nu, GOP?

Det republikanske konvent i Cleveland er slut og Donald Trump er nu officielt partiets kandidat. Spørgsmålet er, hvor det efterlader partiet. For samlet The GOP, det fik Trump på ingen måde gjort i løbet af de fire dage i Ohio.

Af Anders Agner Pedersen, redaktør, og Søren Dal Rasmussen, indenrigsanalytiker

WASHINGTON D.C.: I virkeligheden havde han kun én enkel opgave i løbet af de fire dage det republikanske partikonvent i Cleveland varede. Som sit partis præsidentkandidat skulle Donald J. Trump om ikke samle partiet, så i hvert fald indlede helingsprocessen, efter en primærvalgkamp, der har efterladt partiet splittet og forslået.
Lad det være sagt allerede nu: Den opgave løste Trump ikke. Langt fra endda. Javist, der var jubel, konfetti og anti-Clinton stemning alle fire dage i arenaen i Cleveland. Alt andet havde også været mærkeligt. For helt uden støtter er The Donald jo trods alt ikke. Men han var ikke i Cleveland for at please kernetropperne. De er så loyale over for ham i forvejen, at de ikke går nogen vegne. Det handlede i stedet om at række ud til de dele af partiet, der er skeptiske over Trump og signalere samling og fælles kurs i partiet. Det skete dog på ingen måde.

Mandag var den store historie, at Never Trump-bevægelsen forsøgte at lancere et kup. Det mislykkedes, men satte ikke desto mindre dagsorden. Mandag skulle i øvrigt have været den store Melania Trump-dag. Det blev det for så vidt også. Bare ikke på den måde, Trump-lejren ønskede det. I stedet måtte de bruge store dele af tirsdagen på at håndtere plagiat-anklager. Tirsdagen bød desuden på en noget lunken Paul Ryan peptalk, der mere handlede om hans egne visioner for Repræsentanternes Hus, end Trumps visioner for USA. Onsdag skulle så have været den store Mike Pence-dag, men det blev afsporet af Ted Cruz, der fra talerstolen nægtede at støtte Trump. Og torsdag, ja, der var det så The Donald selv, der var på scenen. Men som i sin tale forsømte at række ud til sine modstandere i partiet, men fortsatte sin kompromisløse stil. Til stor jubel blandt hans tilhængere, men ikke just den helingsproces, som partiet ellers har hårdt brug for kommer i gang, hvis man skal gøre sig nogen forhåbninger om gode resultater, både ved præsidentvalget og kongresvalgene i november.

Flere gange i Cleveland var der ballade i gaderne og Trump-modstanden var til at få øje på. Og det var ikke svært at finde republikanske partisoldater, der ikke havde lyst til at stemme Trump. Hvad de så ville gøre i stedet? Det vidste de ikke helt. Formentlig ville de bare lade være med at stemme. Eller måske stemme på Gary Johnson fra The Libertarians. Men stemme på Trump, det var der mange, der ikke kunne få sig selv til. Selv om de ikke bryder sig om Hillary Clinton.

For det gør de ikke. Altså bryder sig om Hillary Clinton. Tværtimod fik Demokraternes kandidat i løbet af de fire dage konventet stod på en så voldsom kritik, både fra scenen og fra tilhørerne, at det var helt uden fortilfælde i moderne amerikansk politik.

Og det er tydeligvis en central del af Trump-strategien herfra. At angribe Hillary Clinton igen og igen og igen, indtil folk, der kunne overveje at stemme demokratisk lader være. Og at den støtte, Trump har i dele af det amerikanske samfund, kan vise sig tilstrækkelig. Trump-kampagnen har tydeligvis opgivet at overbevise midter-vælgere, om at deres kandidat er bedst.

På samme måde viste konventet, hvilket argument Trump håber på kan give ham nøglerne til 1600 Pennsylvania Avenue: frygt.

I sin tale torsdag aften malede Donald Trump et billede af et land, der er overvældet af kriminalitet og uro fra udefrakommende. Og en verden, der er på randen af sammenbrud. Som Nixon gjorde det i 1968, introducerede han sig selv som kandidaten, der kan genindføre lov og orden. Han fortalte historier om en kvinde som Sarah Root, der blev slået ihjel af en spritbilist — en “ulovlig indvandrer”. Om hvordan de illegale var roden til vold og mord. Og at han alene kunne løse Amerikas problemer.

Hans skildring havde ingen basis i, hvordan USA rent faktisk ser ud (kriminalitet og antallet af mord er faldet), og som Mitt Romneys kampagne-leder påpegede, så er der en grund til, at ingen nuværende kandidater har gjort lov og orden til en afgørende del af sin platform. Det virker bedre, hvis der rent faktisk er stigende kriminalitet. Men Trump er ligeglad. Han satser på, at USA’s vælgere er pessimistiske og vrede nok til at stemme på en autoritær figur.

Konventet gjorde det samtidigt klart, at det republikanske parti står på en skillevej. Efter årtier med tro på frihandel, er det nu Trumps buldren mod NAFTA og TPP, der har vundet. Det er tydeligt, at han håber på at kunne få Bernie Sanders’ vælgere til at komme ind i folden. Den udenrigspolitiske linje er også muteret fra en tro på internationale institutioner til en udmelding om, at NATO-allierede ikke nødvendigvis skulle regne med USA, hvis de blev angrebet.

2016 blev samtidig året, hvor det republikanske parti overgav sig til ekstremisme. Flere gange brød de delegerede ud i tilråb om at ‘smide Clinton bag tremmer’. En Trump-rådgiver udtalte, at hun skulle skydes. Det er værd at bemærke, at de strømninger ikke kom fra de særlinge, som du altid kan finde, når der er politiske begivenheder. De blev placeret i prime-time fra konventets hovedtalere, fra deres ledende politikere og medlemmer af Trump-kampagnen.

Som sagt: Trumps opgave med at samle partiet, kiksede fuldstændig i Cleveland. I stedet blev det en tirade af Clinton-angreb. Angreb som Clinton og Demokraterne har forsøgt at besvare løbende i den forgangne uge og som de for alvor vil forsøge at pande ned, når det demokratiske konvent mandag begynder i Philadelphia. For Clinton-lejren er godt klar over, at Trump-lejren kommer efter hende med alt hvad de har. Opgaven herfra bliver at vise, at det ikke er nok til at vinde.