Efter Afghanistan: Hagel sender militæret på skrump

Mandag præsenterede den amerikanske forsvarsminister Chuck Hagel og den amerikanske forsvarsstab hovedidéerne bag et forslag til forsvarsbudgettet for 2015. Budgetforslaget er interessant i det det er det første billede af hvordan Pentagons verden kan komme til at se ud, efter at post-11.september konflikterne ophører med tilbagetrækningen fra Afghanistan i slutningen af i år.

Præsident Obama har haft som en klar målsætning siden 2008 at få afsluttet post-11.september konflikterne i Irak og Afghanistan, således at man kan fokusere på at få styr på situationen i USA. Man har dog på ingen måde kunnet tillade sig ikke at fokusere både økonomiske, politiske og militære ressourcer til at fortsætte krigen i Irak frem til 2011 og Afghanistan som afsluttes i større omfang i år.
Det nye budgetforslag som forsvarsminister Chuck Hagel mandag fremlagde idéerne bag, er det første budget for tiden efter afslutningen af post-11.september konflikterne.

Budgettet er både i tråd med Obama-administrationens målsætning om at komme ud på den anden side af den konstante tilstand af krig som USA har befundet sig i siden 2001, men følger også til en hvis grad, traditionen for amerikanske forsvarsbudgetter efter afslutningen på større konflikter.

Ny strategi – nyt budget
Sidste år gennemførte Pentagon en intern analyse af det nye globale sikkerhedspolitiske trusselsbillede for USA. Det nye budget er i høj grad baseret på resultaterne af denne analyse.
Målsætningen for amerikansk sikkerhedspolitik som fastsat af Obama-administrationen i januar 2012 har tre hovedmål:
– Forsvare USA mod alle strategiske trusler
– Sikre global sikkerhed ved at projicere amerikansk indflydelse og afskrække potentielle modstandere
– Forblive forberedt til afgørende at besejre enhver modstander, hvis afskrækkelse fejler

Disse målsætninger skal nås i en tid hvor nye forhold spiller ind i det globale sikkerhedsbillede. To forhold skiller sig ud: spredningen af mere og mere avancerede våbensystemer til nye lande, og lavere forsvarsbudgetter end forventet.
For at imødegå de nye udfordringer og nå målsætningerne sat af Obama-administrationen tilbage i 2012, har Pentagon lavet et budget som lægger vægt på nedskæringer i antallet af soldater i de amerikanske væbnede styrker, både aktive og reserver. Til gengæld skal flere ressourcer bruges på udvikling af moderne våbensystemer, som skal modvirke nedskæringerne i mandkraft.
I mandtal vil det betyde at den amerikanske hær vil blive skåret til mindre end de hidtil anslåede 490.000 mand. Dette fra et højdepunkt på 570.000 mand efter 11.september 2001. Det nye tal lyder på mellem 440.000 og 450.000 mand, en størrelse på hæren som ikke er set siden 1940.

Hvis Pentagons nye budgetforslag godkendes vil den amerikanske hær altså nå den mindste størrelse i mere end 70 år!
Det skal dog ikke forstås sådan at der ikke sker nedskæringer i materiel, på ingen måde. Materiellet som bliver skåret væk vil blive erstattet af nyt og mere avanceret materiel, men mængden af det vil blive mindre. For eksempel har man tænkt sig at afskaffe fly af typen A-10, et fly som er udviklet til at bekæmpe store mængder sovjetiske kampvogne i tilfælde af invasion af Vesteuropa under den Kolde Krig. Ligeledes vil man flytte alle Apache-kamphelikoptere som i øjeblikket hører til National Guard enheder, over til de aktive enheder, for at undgå at skulle investere i flere.
En del af de penge som på denne måde spares skal dog bruges til den fortsatte udvikling af F-35 Joint Strike Fighter, det nye 5. generations kampfly som også overvejes til at afløse de danske F-16 fly.

Tidligere post-konflikt budgetter
Der er en lang tradition for at man skærer dybt i det amerikanske forsvar efter afslutningen på en længerevarende konflikt. Man så det efter de to verdenskrige hvor der blev skåret dramatisk i budgettet, mandskabet og materiellet – med skæbnesvangre følger i Korea-krigens indledende faser.

Samme type dybe nedskæringer skete efter Korea-krigen, Vietnam-krigen og den Kolde Krig. Efter hver krig skar man i budgetterne og mandskabet for at tilpasse sig en ny fredstid, hvor man gerne ville kunne flytte penge over til indenrigspolitiske formål. Det er samme tendens vi ser i dag.

Forskellen på i dag og de tidligere nedskæringer er at man i dag fokuserer massivt på at sikre teknologisk udvikling for at modvirke faldet i mandskab. Man ønsker en mindre hær, men en hær som fortsat er i stand til at sikre USA’s interesser og besejre en hvilken som helst modstanders som måtte opstå. Denne form for massivt fokus på omstrukturering af ressourcer er nyt i forhold til tidligere. Dette skyldes at man har lært lektien fra tidligere hvor nedskæringerne har skabt problemer for USA når man endelig stod og blev engageret i nye konflikter.

Med det nye budgetforslag ønsker man at kunne profitere af at gå fra en tilstand af konstant krig til fredstid, uden at skulle betale dyre lærerpenge i amerikansk blod næste gang amerikanske styrker bliver engageret i en konflikt.

Overlever forslaget Kongressen?
Budgetforslaget vil dog formodentligt få en hård medfart når det når til Capitol Hill. Når man skærer i personellet betyder det potentielt set også baselukninger. Når man skærer i eksisterende materiel betyder det lukning af fabrikker i diverse distrikter rundt om i USA, med tab af arbejdspladser til følge, arbejdspladser som ikke nødvendigvis kommer tilbage ved udvikling af nye våbensystemer.

Derfor vil det formodentlig blive en hård kamp for Pentagon at få gennemført budgettet i den form det er i nu. Det kan godt være man alle er enige om at man gerne vil profitere af at gå fra krigstid til fredstid, men måden man gør det på vil helt klart komme til diskussion.

Sådan er systemet nemlig i USA når der skal diskuteres forsvarsbudget. Med så mange milliarder dollars på spil i form af diverse kontrakter, så vil indenrigspolitiske overvejelser veje tungt hos det enkelte kongresmedlem som skal stemme for eller imod et forsvarsbudget. Sådan er systemet – på godt og ondt. Hvilken en det bliver, kan kun fremtiden vise.