Det var meget dystre tal, som Congressional Budget Office kunne præsentere i slutningen af sidste uge. Underskuddet på det amerikanske statsbudget er tredoblet i løbet af finansåret 2020, og kommer op på $3.300 mia. I forvejen har flere omtalt de store underskud som en massiv sikkerhedspolitisk trussel, og forsvarsminister Mark Esper har også erkendt, at militærets budgetter i fremtiden vil blive ramt. Det kan få stor betydning for udviklingen af det amerikanske militær i en ny verdensorden.
Nu er der ingen for hvem Corona-epidemien er kommet på et belejligt tidspunkt, men for Pentagon er det kommet på et virkelig dårligt tidspunkt. Man er i gang med at udvikle en lang række nye kapaciteter og omlægge sit strategiske fokus efter mange års fokus på Mellemøsten og operationerne i Irak og Afghanistan. Det betyder investeringer i dyre nye våbensystemer, som kommer efter mangeårige udviklingsprocesser. Blandt andet er man ved at udvikle en nyt strategisk langdistance stealth-bombemaskine, som altså ikke kan ses på radaren. Ligeledes er man ved at udvikle nye missilsystemer, som kan støtte eventuelle amerikanske operationer i områder, hvor man ikke har nem adgang til baser. Alt dette bliver reelt udviklet med Kina i tankerne, da landet præsenterer en nogenlunde ligeværdig modstander i en eventuel konflikt, som ville skulle føres i et geografisk meget kompliceret område i det vestlige Stillehav.
Men denne omstilling til fokus på ”stormagtskonkurrence” med især Kina kan meget vel blive udfordret af de økonomiske udfordringer, som den amerikanske stat står overfor.
I den forgangne uge kunne Congressional Budget Office fortælle, at underskuddet på de amerikanske statsfinanser forventes at ramme $3.300 mia. for finansåret 2020, som slutter den 30. september. Det er en tredobling af underskuddet i løbet af finansåret, og vil nu udgøre den største andel af det amerikanske bruttonationalprodukt siden Anden Verdenskrig.
Det stemmer forholdsvis dårligt overens med en fortsættelse af det niveau, som Pentagons budgetter i øjeblikket ligger på. Pentagons budget for 2020 ligger f.eks. på $735 mia.
Forsvarsminister Mark Esper har flere gange givet udtryk for
bekymring for den udvikling, som man i Pentagon ser i horisonten.
Den ultimative frygt vil være nedskæringer i stil med dem som militæret (og
øvrige dele af den føderale regering) så i perioden efter 2011, hvor
automatiske nedskæringer trådte i kraft for at hente penge ind, fordi Kongressen
ikke kunne blive enige med præsidenten om reformer og nedskæringer på anden
måde. Disse omfattende automatiske nedskæringer havde voldsom effekt på
beredskabet i militæret, indkøb af materiel, udvikling, rekruttering – reelt alle
dele af militæret.
Lige nu er det dog ikke til at sige, hvordan niveauet af nedskæringer vil være, så langt er man slet ikke kommet i den politiske proces i Washington D.C. Men sikkerhedspolitiske analytikere udtaler til Washington Post, at selv to til tre procent nedskæringer kan skabe store problemer for Pentagon.
Hvorfor vil det så skabe så store problemer for Pentagon selv med to til tre procent nedskæringer?
Det er fordi udgifterne til personaleomkostninger forbliver høje – det gælder både betaling til behandling af sårede veteraner, generelle sundhedsomkostninger, lønninger og alle tilhørende budgetposter. Denne post er blot steget igennem en del år, og det er ikke til at rykke meget ved.
Derudover er man som nævnt i gang med en større omlægning og udvikling for at kunne forberede det amerikanske militær til det 21. århundredes nye sikkerhedspolitiske udfordringer. Her gælder en omstilling til et fokus på en potentiel modstander, som rent faktisk på en række områder kan modsvare, hvis ikke overgå USA.
Man har fra amerikansk side i årtier været vant til at kæmpe i operationsområder, hvor man f.eks. dominerer luftrummet. Men eventuelle kamphandlinger i det vestlige Stillehav (som i sidste ende er det worst-case scenarie, som Pentagon er nødt til at forberede sig på) vil foregå i områder, hvor amerikanske kampfly som F-35 faktisk ikke en gang vil have rækkevidde nok til at nå målene, eller også skal de lufttankes, hvilket er en proces som gør både kampfly og tanker enormt sårbare. Ligeledes vil amerikanske baser være sårbare overfor indledende missilangreb, som kan sætte dem ud af spillet.
Så hvordan kæmper man i et operationsmiljø, hvor luftoverlegenhed måske ikke er til stede og hvor kostbare operationsplatforme som hangarskibe er sårbare, og amerikanske baser kan blive sat ud af spillet i krigens indledende faser? Det er det Pentagon er ved at finde ud af, men én ting er sikkert, og det er at omkostningerne vil være store. Og de store omkostninger vil blive svære for Pentagon at finde penge til i et økonomisk miljø, hvor sparehøge i Kongressen vil kæmpe hårdt mod for høje offentlige udgifter, og hvor der generelt er trange kår for de offentlige finanser.
Det kan føre til nogle hårde valg i Pentagon, men også større pres på allierede for at træde til i endnu højere grad og hjælpe USA med at løfte opgaven med at sikre international sikkerhed.
