“Don never talks about the war”

Don Draper og holdet bag Mad Men gav whisky, smalle slips og sideskilningen et solidt comeback. Men bag den pæne facade, rummede serien en række dystre aspekter og en krads samfundskritik. Læs uddrag af Mad Men-kapitlet fra Fiktionens Magt her.

Af Thomas Bjerre

Hvem er Don Draper? Dét spørgsmål er et af de centrale i “Mad Men“. Siden premieren i 2007 har AMC’s prisvindende serie om reklamebranchen på Manhattan i 1960erne været et af flagskibene i amerikansk tv’s nye guldalder. Selvom ”Mad Men” ikke har slået nogle seerrekorder (og herhjemme har været gemt væk på nichekanalen TV3 Puls), så har serien og ikke mindst den mandlige hovedperson Don Draper formået at fylde uforholdsmæssigt meget i populærkulturen – også herhjemme. I 2009 kårede net magasinet AskMen således Don Draper som USA’s mest indflydelsesrige mand, foran præsident Obama. Læg dertil utallige magasincovers, temanumre om ”Mad Men”-mode, ”Mad Men”-cocktails, osv., og man begynder at få en ide om, hvor meget serien fylder i det kulturelle landskab. Det betyder selvsagt også, at der er skrevet et hav af artikler og essays og mere end en håndfuld bøger om serien, hvor alt fra filosoffer, kønsforskere, sociologer og modefolk nærstuderer Don Draper og de andre ”Mad Men” m/k. Her vil fokus være på den rolle som Koreakrigen har haft på en allerede traumatiseret Don Draper – nærmere betegnet på, hvordan Koreakrigens indflydelse på ændrede manderoller har haft stor betydning på Dons performative maskulinitet.
Don Draper hører til den generation af amerikanere, der lige blev klemt ind mellem 2. Verdenskrigs ”greatest generation” og så den generation, der både kæmpede i Vietnam og demonstrerede mod krigen. Så vidt det kan regnes ud, blev Draper født i 1925 (under navnet Dick Whitman), og ville altså teknisk set godt kunne have nået at deltage i 2. Verdenskrig – det havde ca. en fjerdedel af de amerikanske Korea-veteraner faktisk. Men Don Drapers krig blev altså Koreakrigen (1950-1953), der ofte er blevet omtalt som ”den glemte krig”, netop fordi den er klemt inde mellem 2. Verdenskrig og Vietnamkrigen, der begge på forskellig vis satte sig markante spor i den amerikanske sjæl på en måde som Koreakrigen ikke formåede.

I ”Mad Men”s første sæson får vi små hints om Dons militærservice. Allerede i første afsnit erfarer vi, at Don har modtaget en Purple Heart-medalje, som han har låst væk i sin skuffe på kontoret. Purple Heart-medaljen blev tildelt sårede eller dræbte soldater. Seeren forstår altså, at Don har blødt for sit land. Men det billede bliver snart forplumret. Det viser sig, da Dons fortid haler ind på ham, men som seer får vi kun løftet sløret langsomt og i fragmenteret form. I afsnit fem (”5G”) bliver det klart, at Don udgiver sig for at være en anden. Han bliver opsøgt af sin lillebror, der kalder ham Dick. Gennem yderligere flashbacks bliver flere af brikkerne samlet: Dick Whitmans mor var prostitueret og døde under fødslen. Inden havde hun advaret sin alfons om, at hvis hun kom i problemer, ville hun ”cut your dick off” og koge den i svinefedt. Lige før hun dør under fødslen, råber hun det igen, og i det efterfølgende virvar, navngiver de chokerede jordemødre babyen Dick. Som historieprofessoren Jeremy Varon har argumenteret, så kobler serien således kastrationstruslen sammen med hovedpersonen og fratager ham enhver fallisk magt. Manglen bliver kun større, da Dicks biologiske far dør – Dick overværer at han bliver sparket ihjel af en hest – og da hans stedmor flytter ind med en ny mand, ”Onkel Mack”, en lurvet bordeldriver, der er voldelig og nedladende. Det er mildt sagt en traumatiserende opvækst, men helt fremme i sjette sæson (S6E8: ”The Crash”) får vi endnu et rystende flashback, der skaber en yderligere forståelse for Don Draper. Dick er teenager og bor stadig på bordellet. En slem hoste får hans stedmor til at sende ham i kælderen, så han ikke smitter. Aimee, en af de prostituerede, plejer ham, og for måske første gang i sit liv oplever Dick noget, der minder om moderlig omsorg. Men da han er ved at være oven på igen, udsættes han for endnu en traumatiserende oplevelse. ”Kan du lige piger?” spørger Aimee ham, med et glimt i øjet, hvorefter hun løfter hans tæppe og afslører hans erektion. En ydmyget og bange Dick beder hende om at stoppe, men hun tysser ham bare og siger, at hun vil gøre alt. Dick bliver med andre ord voldtaget af en kvinde, han troede kunne stole på, og hans evne til at adskille dårlige mødre fra gode bliver endegyldigt sat ud af drift. Dette billede af kvinden som en kastrerende ”bitch” er et ældgammelt motiv i vestlig kultur, heriblandt den amerikanske. Litteratur og film er fyldt med kvinder, der på samme tid bliver ophøjet og frygtet. Frygten for kvinden og den efterfølgende erobring af den frygt bliver en central del af mandens mission, der går ud på at finde og besidde kvinden. Den besidderiske mission er, hvad vi er vidne til igennem stort set samtlige afsnit af serien, hvor den voksne Don igen og igen bruger sex som magt for at kompensere for sit falliske tab.

Læs hele Thomas Bjerres Mad Men-kapitel i Fiktionens Magt, der udkommer onsdag den 29. april på Forlaget Rosenkilde.