Detroits deroute

Den engang så hæderkronede bilby hang i bremsen flere år før festen sluttede og Detroit måtte indgive konkursbegæring. Men hvordan kan det komme så vidt, så en by, der engang var USA’s femtestørste kaster håndklædet i ringen og hvilke konsekvenser vil det få, både for byen og ikke mindst borgerne?

Det måtte næsten gå galt. Det kunne i hvert fald ikke blive ved med at gå. Tårnhøj ledighed, et kollapset boligmarked og en bilindustri, der havde kendt bedre dage. Alt sammen faktorer, som gjorde, at det i flere år ikke har været spørgsmål om hvis, men hvornår Detroit rammer bunden. Svaret kom midt i sommervarmen, nærmere bestemt torsdag den 18. juli, hvor Detroit officielt indgav sin konkursbegæring. Dermed sluttede gisningerne om, hvornår det ville gå galt, afløst af analyserne om, hvorfor det gik galt og hvorvidt det overhovedet er muligt at genrejse den tidligere så stolte bilby.
Detroits konkurs er på mange måder historisk. For det er ikke bare historien om den største offentlige konkurs i amerikansk historie. Det er i lige så høj grad historien om en by, der tilbage i 1950’erne buldrede derudaf som en af USA’s største byer og hvis slogan var ’Byen, hvor livet er værd at leve.’
Enhver, der har været i Detroit i løbet af de sidste par år, vil kunne nikke genkendende til at det slogan på ingen måde er tidssvarende længere. Tværtimod har Detroit gennem flere år været præget af forfald, depression og afmagt. Flere dele af byen står forladt, nøjagtig som fabrikshaller, skoler og sportsbaner gør det. Og byens togstation, ja, den har stået tom i adskillige år, men står med sine smadrede vinduer og pigtråden som et sørgeligt symbol på en storby i forfald.

Den negative spiral
De seneste år har Detroit altså befundet sig i en negativ spiral, og derfor er det heller ikke helt uventet, at det ville ende, som det nu er gjort, lyder vurderingen fra Kim Fæster, makroøkonom i Jyske Bank og fast økonomisk analytiker her på Kongressen.com:
”Hvis vi forestiller os, at en by som er relativt afhængig af en bestemt industri. Det kunne være Billund, som har Lego. Eller en by, som har et stort skibsværft. Hvis man forestiller sig, at man har en meget fremgangsrig industri, som tjener gode penge. Så kommer der mange penge i systemet. Men hvis det så ændrer sig, og virksomheden begynder at blive udsat for international konkurrence, hvor der er lavere lønomkostninger, så skaber det problemer. Og det var blandt andet det, der skete i Detroit. Og antallet af job, der var i byen, begyndte at falde. Og de virkelig godt betalte job begyndte at forsvinde. Og det betød så, at mange af de unge begyndte at flytte væk fra byen, fordi de gerne ville have et job. Det er en ond spiral, for det betyder, at der bliver mere fattigt i byen. Og det er en proces, som så bliver yderligere forstærket af korruption, kriminalitet og den slags. Så på et tidspunkt vil det gå galt. Nøjagtig som det er sket nu.”

De sociale konsekvenser
Detroits deroute kommer til at ramme indbyggerne i den falmede storby hårdt. I forvejen er byen præget af kriminalitet og fattigdom, og de negative sociale konsekvenser for byens borgere kan blive ganske omfattende, forudser professor i amerikanske studier på SDU, Jørn Brøndal, der har sociale forhold som sit fagspeciale:
”40 procent af gadelamperne i Detroit bliver ikke tændt om aftenen, fordi der ikke er råd. Skattegrundlaget er simpelthen ikke stort nok til at få byen til at køre rundt. De økonomiske problemer i Detroit har ført til nogle enorme økonomiske og sociale forskelle. I forstæderne bor den hvide middelklasse, og de fungerer nærmest som en selvstændig enhed i forhold til bymidten. Her er 80 procent af beboerne sorte, kriminaliteten er exceptionel stor og byen har en af de højeste mordrater i USA,” siger Jørn Brøndal og uddyber:
”Fra 1917 til 1970 skete der en stor migration fra Syden til storbyerne. De hvide flyttede ud i forstæderne og de sorte blev isoleret i bykernen som et kæmpe proletariat. Detroit var præget af voldsomme raceuroligheder allerede i 1907 – der blev kaldt ’de røde somre’ – og igen i 1943 kom det til voldsomme raceuroligheder. Denne gang kom det fra de hvide, der var rasende over den sorte tilflytning.”

Selv om Detroit tidligere har oplevet store optøjer – og USA generelt – har oplevet nærmest borgerkrigslignende tilstande, som man blandt andet så det i kølvandet på Rodney King sagen i 1992, så tvivler Jørn Brøndal alligevel på, at den højspændte sociale og økonomiske situation i Detroit vil føre til optøjer. Hvis det var tilfældet, så burde frikendelsen af betjenten i den såkaldte Trayvon Martin sag have været den gnist, der udløste det store brag:
”I amerikanske storbyer gælder det, at når der er generelle dårlige leveforhold, så kan alt ske, derfor er det bemærkelsesværdigt, at der ikke har været nogen racemæssige uroligheder i kølvandet på Trayvon Martin sagen. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at det vil ske, men når Trayvon Martin sagen ikke førte til noget, så skal der virkelig noget til før det fører til en eksplosion.”

Ingen umiddelbar risiko for dominoeffekt
Selv om der er mange andre byer i USA, der som Detroit, har økonomiske problemer, så er der ikke umiddelbart noget der tyder på, at Detroits konkurs vil udløse en negativ dominoeffekt, hvor andre byer indgiver konkursbegæringer. For selv om mange andre amerikanske byer slås med økonomiske problemer, så er Detroit i en skala for sig, påpeger Kim Fæster:
”Detroit er et isoleret tilfælde. Og det vil tage meget lang tid for byen at komme på ret køl igen. Og det vil blive en meget vanskelig øvelse. Alene boligmarkedet er et stort problem, for ejendommene mister værdi og folk har ikke lyst til at flytte dertil. Derfor er det et område, som har meget svært ved at komme på fode igen. Jeg tror dog ikke, at man skal forvente føderal støtte til Detroit. Man er nødt til at se, hvordan det her udvikler sig før man eventuelt skrider ind fra føderalt niveau. Og Obama har heller ikke været ude og tale om, at Detroit skulle have penge. Men det er noget, der har været en del fokus på. Fordi det er alvorligt. Men Detroit er absolut det værste tilfælde og der er ikke nogen umiddelbar risiko for en dominoeffekt.”