Med nomineringen af Amy Coney Barrett som højesteretsdommer, har Republikanerne fået en klassisk konservativ kandidat de alle kan samles om, og som kan sikre et konservativt flertal i højesteret de næste mange år. Men også et kontroversielt valg, Demokraterne kan og vil angribe ved høringerne.
Af Emil Lauszus, juridisk skribent, Kongressen.com
Den 26. september nominerede Præsident Trump den 48-årige konservative appelretsdommer Amy Coney Barrett, som Ruth Bader Ginsburgs afløser til jobbet som ny højesteretsdommer.
Det skete alt sammen i Det Hvide Hus’ rosenhave, som i dagens anledning var pyntet op på samme måde som da afdøde Ruth Bader Ginsburg blev nomineret til jobbet af Bill Clinton.
På trods af store diskussioner om tidspunktet og processen for udvælgelsen af ny højesteretsdommer er nomineringen blevet hyldet af samtlige på den konservative fløj, specielt de siddende republikanske senatorer har været meget begejstret. Der har derimod ikke været mange rosende ord om præsidentens nominering fra den demokratiske lejr. Ikke nok med at Det Demokratiske Parti mener, at det er helt uden for skiven at nominere og vælge en højesteret dommer så tæt på et valg, specielt efter det der skete, da de prøvede at få valgt Merrick Garland i 2016, så frygter de også at en godkendelse af Barrett vil være det endegyldige søm i kisten for kvinders ret til fri abort i USA og Obamas sundhedsreform. Udnævnelsen af Barrett vil under alle omstændigheder sikre solidt konservativt orienterede flertal i højesteret de næste årtier i amerikansk politik.
Mandag morgen den 21. september kun 3 dage efter Ginsbergs død, meddelte Trump at han ville nominere en ny kandidat til højesteret, og det stod klart at der kun var to reelle kandidater til jobbet som ny højesteretsdommer: Barbara Lagoa fra Florida, som fra et strategisk politiske synspunkt kunne hjælpe Trump med at sikre flere latinx stemmer, og Amy Coney Barret, som Trump tidligere havde nævnt stod lige efter Kavanaugh på listen over mulige kandidater til pladsen i 2018, men som han gerne ville gemme hende til at udfylde Ginburgs plads, skulle den blev ledig.
Lørdag samme uge var det dårligt en overraskelse da Donald Trump kom gående ud af Det Hvide Hus sammen med Barrett. Journalisterne havde endda været så skråsikre, at nyheden om hendes udnævnelse var blevet offentliggjort mange timer før den officielle ceremoni.
Amy Coney Barret er en stærk kandidat til jobbet som højesteretsdommer. Hun blev i 1997 færdig uddannet på Norte Dame law School i Indiana som den bedste på hendes årgang. Derefter fik hun arbejde ved appeldomstolen i Washington DC for Laurence Silberman, og året efter hos højesteretsdommer Antonin Scalia. Efterfølgende arbejde hun kort som advokat før hun i 2001 vendte tilbage til den akademiske verden som underviser. Først på George Washington University i D.C. og derefter på sit tidligere universitet Norte Dame. På universitetet underviste hun i forfatningsret, civilproces og lovfortolkning i 15 år indtil hun af blev nomineret af Trump som dommer for appeldomstolen i det 7. retsdistrikt som om spænder over staterne Illinois, Indiana og Wisconsin.
På samme måde som når højesteretsdommere skal vælges, skal dommere til de føderale appeldomstole også igennem et baggrundscheck og en høring i senatets retsudvalg.
Høringen i senatet gik dog ikke stille for sig, da specielt demokraten Dianne Feinstein gik hårdt til Barrett. Barrett har aldrig lagt skjul på at være troende katolik, og i flere artikler hun skrev mens hun studerede, beskrev hun hvordan katolske jurister burde udøve deres erhverv. Derfor blev Barretts tro det store spørgsmål for Feinstein, der var usikker på om Barrett ville kunne adskille sine egne holdninger på spørgsmål om f.eks. abort, som er et ømtålelige religiøst emne.
Barrett svarede ved at love at hendes personlige holdninger ikke ville have nogen indflydelse på hendes udførelse af pligter som dommer.
Spørgsmålet om abort er blevet rejst flere gange de seneste par uger, da det konservative flertalt i højesteret med godkendelsen af Barrett vil være 6-3, og dermed have mulighed for at tilsidesætte den præcedens Roe v. Wade skabte.
Som appealdommer har Barrett aldrig haft en sag der direkte omhandlende abort, men hun har til gengæld to gangen været medafsender på anti-abort reklamer, mens hun arbejdede som underviser på Norte Dame.
På trods af mange protester fra demokraterne startede Senatets Retsudvalg de officielle høringer af Barrett den 12. oktober. Her leverede hun hendes åbningstale, som viste hendes store respekt for hendes tidligere chef og mentor Antonin Scalia.
Her bekræftede hun, at hun vil følge de samme fortolkningsprincipper som Scalia. Han var kendt som en stor fortaler for ”originalisme”, hvilket betyder at en dommer bruger og fortolker loven, som den er skrevet, og ikke som dommeren ønsker, at den var skrevet.
Barrett slog også fast, at det nogle gange betyder, at det resultat man når frem til, kan være et man personligt ikke synes om, men at man ved at følge dette princip kan sikre, at nationen styres af loven og ikke af dommere.
Barrett mener, som de fleste andre konservative dommere, at domstolene er ikke designet til at løse hvert eneste problem i samfundet eller gøre bod på al forkert. Det er derimod den lovgivende magts opgaven at løse problemer i samfundet ved at tage politiske beslutninger, da deres magt kommer direkte fra folket. Hun mener, derfor at befolkningen ikke skal forvente at domstolene løser deres problemer, og domstolene skal heller ikke prøve på det.
Dette princip kom tydligt til udtryk i hendes kritik af dommen National Federation of Independent Businesses v. Sebelius, som var skrevet af højesteretspræsident John Roberts. Dommen bekræftede, at Obamas sundhedsreform var i overensstemmelse med den amerikanske forfatning. Barrett mente tværtimod, at Roberts fortolkning af sundhedsreformens ordlyd var så udvidende, at han direkte ændrede loven for at redde den.
Hvis Barrett bliver godkendt som ny højesteretsdommer vil hun allerede være vant til at en gruppe på 9. Hun er nemlig sammen med sin mand igennem 21 år Jesse forældre til 7 børn, hvor 2 er adopteret fra Haiti og den yngste dreng er født med Downs Syndrom.
Det bliver ikke nemt for demokraterne at kæmpe imod udnævnelsen af Barrett, og efterhånden ser det næsten umuligt ud. Republikanerne har flertallet i senatet, og på trods af de mange og konstante udfordringer COVID19-pandemien har skabt politisk, har republikanerne endnu engang vist at de altid kan finde ud af at stå sammen om en kandidat.
Så længe medlemmerne af Kongressen kan holde sig sygdomsfri, kan republikanerne godt forvente at få valgt den tredje dommer på fire år og dermed sikre sig en dommer som fortolker forfatningen og lovene, som de er skrevet.
