Det særlige forhold knager

Den seneste tids udmeldinger fra den britiske premierminister David Cameron om et muligt britisk EU-exit, falder ikke i god jord i Det Hvide Hus. Præsident Obama er langt fra tilfreds med de britiske meldinger og er derfor begyndt at se sig om efter ny europæisk allieret

Af Anders Agner Pedersen og Jens Aagaard

De plejer ellers at være ‘åh så gode venner’ amerikanerne og briterne. Gennem årtier har præsidenter og premierministre stået i kø for at understrege det nære bånd mellem USA og Storbritannien, som ofte er blevet betegnet som ’The Special Relationship’. Men det ellers så tætte forhold knager gevaldigt i øjeblikket. Præsident Obama er nemlig langt fra begejstret over den britiske premierminister David Camerons meldinger om et muligt britisk EU-exit.
Hidtil har amerikanerne opfattet briterne som USA’s forlængede arm i EU, og Obama er bestemt ikke begejstret over udsigten til, at briterne skulle ende med at forlade EU. Derfor er præsidenten allerede nu begyndt at se sig om efter en ny europæisk bedste ven, hvis briterne stempler ud af EU-kontorerne. I det spil peger flaskehalsen på den tyske kansler, Angela Merkel, vurderer professor Marlene Wind, der er centerleder for Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet:
”Amerikanerne har hidtil brugt Storbritannien som deres ’øjne og ører’ i EU, så de hele tiden var på forkant med stemningen i EU, hvordan landene positionerer sig, og hvem der plejer hvilke interesser. Hvis briterne gør alvor af det og forlader EU, så vil de historiske bånd mellem USA og Storbritannien blive løsnet, fordi amerikanerne i stedet for vil orientere sig meget mere mod Merkel og Tyskland.”

Undren over Camerons meldinger
I det hele taget har amerikanerne vanskeligt ved at forstå, hvordan David Cameron overhovedet har åbnet op for noget så vidtgående som et britisk EU-exit. Set ud fra et amerikansk perspektiv, ville det svare til, hvis guvernøren i Californien, gik på talerstolen og meddelte, at nu ville den solbeskinnede vestkyststat ikke længere være en del af unionen, forklarer Marlene Wind:
”For selv om amerikanerne ikke forstår, hvordan EU arbejder, så forstår de det overordnede princip om en union bestående af forskellige lande og etniske grupperinger. Det er sådan, Amerika er bygget op med en række delstater.”

Et historisk tæt forhold
Det er altså en noget usædvanlig situation, at det ellers så tætte forhold mellem amerikanerne og briterne, er anspændt. Helt tilbage til dengang hvor den amerikanske præsident hed Franklin D. Roosevelt og den britiske premierminister hed Winston Churchill, har der været varme følelser mellem de to lande. De to føromtalte ledere blev hurtigt tætte og opbyggede hurtigt så god en kemi, at de ikke var ’Mr. President’ og ’Mr. Prime Minister’, men ’Franklin’ og ’Winston’, når de talte sammen.
De nære bånd mellem Det Hvide Hus og Downing Street 10 fortsatte gennem resten af det 20. århundrede, hvor blandt andet Tony Blair gjorde en dyd ud af at understrege det gode forhold, han havde til først præsident Clinton og efterfølgende til George W. Bush.

Evige interne EU-problemer
Siden præsident Obama kom til magten i 2009, har forholdet mellem USA og Storbritannien været godt, dog har forholdet til briterne ikke haft samme høje prioritet, som det havde for hans forgænger. I stedet har Obamas fokus især været rettet mod Asien og i mindre grad mod Europa. I den nye verdensorden spiller europæerne nemlig ikke længere samme rolle som i det forgangne århundrede, men det er ikke ensbetydende med, at amerikanerne er ligeglade med, hvad der foregår på denne siden af Atlanterhavet. Derfor giver det også anledning til stor irritation og forundring hos præsident Obama, at hans britiske kollega, gør som han gør, understreger Marlene Wind:
”Amerikanerne forstår ikke en pind af briternes beslutning om at sende EU-medlemskabet til afstemning, og i det hele taget har amerikanerne svært ved at forstå, hvorfor europæerne ikke bare kan komme ’down to business’ i EU. Hvorfor der hele tiden er interne problemer.”