Danmark er kendt som en trofast amerikansk allieret, som stiller op når stormagten spørger. Mange års missioner i Irak og Afghanistan sikrede Danmark en plads i det bedste selskab af USA’s venner. Men det er også et forhold, som ikke er helt fri for kritik i begge retninger – og i øjeblikket udfordret af en politisk og folkelig modvilje mod præsident Trump.
Der har været mange forskellige typer reaktioner på præsident Trumps kommende besøg til Danmark i begyndelsen af september. Rigtig mange er negative overfor præsidentens besøg, og den berømte baby-ballon er kommet til landet forud for besøget. Flere danske politikere har også tidligere stået i kø for at kritisere den præsident, som statsminister Mette Frederiksen nu skal mødes med som del af det kommende statsbesøg.
Her ser vi en af de store udfordringer ved det
dansk-amerikanske forhold lige nu – set med danske øjne: præsidenten er
upopulær i både politiske kredse og blandt den brede befolkning. Både
præsidentens personlige stil og politiske holdninger går stik imod mange
danskeres verdensbillede.
Men i den forbindelse er det nødvendigt at undlade at besøget som et besøg af
Donald Trump. Det er USA’s præsident som kommer, lederen af Danmarks vigtigste
allierede.
Danmark har i mange år været blandt USA’s bedste
venner, som stillede op og leverede mere end vores størrelse tilsagde, når USA
kiggede ud blandt sine allierede og partnere for at finde støtte.
Den velvilje har Danmark kunne leve højt på i mange år, og var da også en af
grundene til, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen allerede i marts
2017 kunne besøge USA’s præsident i Det Hvide Hus.
Men der er også udfordringer for forholdet. Den megen ”goodwill” som Danmark optjente som følge af deltagelsen i Irak, Afghanistan, Libyen og andre steder er en begrænset konto, som der trækkes fra i øjeblikket. Det er derfor, at Danmark gør så meget ud af at bidrage til NATO styrkerne i Baltikum og generelt søge at understrege, hvordan Danmark får virkelig meget ud af sit ellers begrænsede forsvarsbudget. Men det er en hård kamp. Efter mange år er presset fra amerikansk side nu virkelig markant for at hæve det danske forsvarsbudget, så vi når de 2% af BNP, som amerikanerne mener at vi har indvilget i ved topmødet i Wales i 2014.
Også på handelsområdet vil der være udfordringer, men også store muligheder ved det kommende besøg. Præsident Trump har været meget kritisk overfor EU i sammenhæng med samhandelen på tværs af Atlanten. Balancegangen for de danske forhandlere vil blive, at sikre gode forhold for danske virksomheder, men samtidig understrege samhørigheden i EU, når det kommer til handelspolitik. Fra Trump-administrationens side vil man langt hellere forhandle på bilateralt niveau, men fra et land som Danmarks perspektiv, så er det vigtigt at gå efter balancegangen mellem nationale hensyn og hensynet til EU.
Det sidste punkt vil der blive gjort meget mere ud af
her på Kongressen.com i løbet af den kommende tid, men det er Arktis.
Amerikanerne vil meget gerne have, at Danmark i højere grad vågner op fra vores
Tornerose søvn, om at det arktiske område er et fredeligt område fri af
stormagtskonkurrence og risici for militær oprustning.
Den nyeste amerikanske Arktis-strategi taler meget om problemstillinger og
udfordringer ved Ruslands og Kinas ageren i regionen, og det var også
budskabet, da udenrigsminister Mike Pompe deltog i det seneste møde i Arktisk
Råd.
Alt i alt er det altså et møde mellem to gode venner, som kommer til at ske den 2. og 3. september, men også et med klare udfordringer.
Der vil helt sikkert komme løftede pegefingre fra amerikansk side. Det vil der komme ift. Danmarks forsvarsbudget og Arktis, og her bliver kunsten fra dansk side at understrege vores store bidrag i diverse sammenhænge.
