Det republikanske latino-dilemma

Det springende punkt for Republikanerne til præsidentvalget i 2016 er, om de formår at tiltrække de mere end 24 millioner latinovælgere. Vælgere der især kigger på, hvor den Republikanske præsidentkandidat står i forhold til en immigrationsreform. Et punkt der må give kandidaterne hovedpine; Latinoerne foretrækker åbenhed, republikanerne i primærvalget foretrækker typisk lukkethed. Den der formår balancen imellem de to, har måske en chance til valget i 2016.

De bliver vigtigere og vigtigere. De latinamerikanske vælgere i USA. Ikke mindst hvis du som politiker har ambitioner om at indtage det ovale kontor i 2016. Latinoerne udgjorde fem procent af stemmerne ved præsidentvalget i år 2000, seks procent fire år senere, ni procent i 2008, mens hver tiende stemme var latino ved 2012-valget. Og det er en stensikkert stigende tendens. Hvert år fylder mere end 800.000 latinoer 18 år og kan dermed stemme, og frem mod år 2030 forventes de at udgøre halvdelen af nye stemmeberettigede. Det er med andre ord nødvendigt for præsidentkandidater, at bruge energi på spansktalende vælgere.

Nødvendig ny retning for Republikanerne
Særligt republikanerne er på jagt efter den voksende vælgergruppe. The Grand Old Party har tabt fem ud af de sidste seks præsidentvalg, målt på antallet af stemmer, og har i høj grad brug for at udvide partiet med minoritetsvælgere og for at være mere inkluderende.

De fleste analytikere er enige om, at det kræver mindst 40 procent af de latinamerikanske vælgere at blive amerikanernes præsident. Men det bliver svært. Indenfor de sidste 35 år er det kun lykkedes for to republikanske præsidentkandidater; Ronald Reagan og George W. Bush, imens John McCain (31 procent i 2008) og Mitt Romney (27 procent i 2012) senest har fejlet massivt hvad angår latinoerne. Ved de sidste to præsidentvalg har syv ud af ti latinoer således sat deres kryds ved demokraterne. Det selvom at mange latinoers katolske overbevisning om fx abort og homoseksualitet burde pege dem i retningen af Republikanerne.

Et forsigtigt håb
Udsigterne for Republikanerne bliver ikke bedre af, at den demokratiske storfavorit, Hillary Clinton, er særdeles populær blandt latinovælgerne. Alligevel er der måske et svagt lys for enden af tunellen mod 2016-valget for de røde kandidater. Tre af partiets bejlere til præsidentposten har nemlig en umiddelbar fordel, da de har rødder i det amerikanske latino- eller hispanic-miljø.

Jeb Bush var guvernør i Florida fra 1999 til 2007, hvor hver fjerde er hispanic, han taler flydende spansk, og samtidig har han en mexicansk kone. Marco Rubio har ligeledes sin politiske baggrund i Florida, hvor han har været senator siden 2011, og han er samtidig søn af cubanske immigranter. Endelig er der Tea Party-bevægelsens førstemand Ted Cruz; senator fra Texas, som også har en hastigt voksende spansktalende befolkning, og ligeledes med en cubansk immigrant som far.

Lyset bliver ikke nødvendigvis stærkere af, at det kan skimtes
Men de tre herrer har absolut også deres udfordringer med de latinamerikanske vælgere.
Først og fremmest skal de balancere mellem at rykke politisk mod højre for at tiltrække de konservative græsrødder i partiet, for at komme igennem primærvalgkampen i efteråret. Samtidig må de ikke distancere sig for meget fra de mere midtsøgende latinoer, som skal sikre dem valgsejren overfor den demokratiske modkandidat ved selve præsidentvalget i 2016.

Særligt den omstridte immigrationsreform kan komme til at spænde ben for de republikanske kandidater. Alle tre er modstandere af Obamas præsidentielle dekret på området, som sidste år gav amnesti til op imod fem millioner illegale indvandrere, som støttes af 89 procent latinamerikanske vælgere ifølge Latino Decisions. Bush, Rubio og Cruz ønsker i forskelligt omfang i stedet at straffe de illegale indvandrere og forstærke grænsekontrollen. Jeb Bush er den med den ’blødeste’ tilgang, hvilket kan vise sig at være en fordel. Fordi en hardlinerkurs på immigration kan være svær at forene med ønsket om at tiltrække flere latinamerikanske vælgere.

De tre ’latino-kandidater’ har allerede mødt modgang. Rubio kritiseres for at vende på immigrationsspørgsmålet. I 2013 fremlagde han sammen med syv andre senatorer et lovforslag til en immigrationsreform, men da denne blev kritiseret voldsomt af partiets Tea Party-fløj, som tidligere har beskrevet Rubio som en af deres egne, begyndte han pludselig at tale mod sit eget forslag. Det kan blive svært for Rubio at forklare overfor de spansktalende vælgere ved valget i 2016. Også Ted Cruz med sin konfrontatoriske stil i Kongressen de seneste år og tilknytning til den højrekonservative Tea Party-bevægelse synes for ekstrem til et flertal af latinamerikanere. Der er i øvrigt også blevet gjort grin med Cruz’ begrænsede tilknytning til latinomiljøet, blandt andet på Twitter, hvor #TedCruzIsAsLatinoAs har været et ganske populært hashtag siden 2013.

Og selvom både Rubio og Cruz forsøger at tilnærme sig latinoerne ved at gøre opmærksom på deres cubanske baggrund, er det ikke nødvendigvis en fordel idet cubanerne fik særstatus som flygtninge efter Castros kup i 1959 og dermed let adgang til statsborgerskab. Noget der ligger langt fra resten af latino-minoritetens virkelighed. De kan dermed få svært ved at tale sig ind i lige netop dét fællesskab. Spansk annonceringstale eller ej. Læg hertil at 65 procent latinamerikanske vælgere er utilbøjelige til at stemme på en kandidat, der er anti-immigration ifølge Politico.

Jeb Bush som den bløde konservative
I virkeligheden har Jeb Bush nok den bredeste appel til de latinamerikanske vælgere. Han var som guvernør i Florida populær blandt latinoerne og har støttet flere politiske initiativer, som interesserer latinovælgerne. Han fik for eksempel 60 procent af stemmerne mod 40 procent til den demokratiske kandidat ved guvernørvalget i 1998. Desuden bliver han i dag set som midtsøgende, i forhold til mange andre blå kandidater, og har ofte talt for et mere inkluderende republikansk parti.
Jeb Bush er da også den af de tre, der får mest stabil støtte iblandt de latinamerikanske vælgere ifølge en rundspørge foretaget af sitet Latino Decisions. 34 procent er positive overfor Jeb Bush, hvilket ligger langt fra de 40 procent, der er nævnt som nøgletallet til en sejr.

Det bliver altså svært både at nå græsrødderne i GOP og derefter at tiltrække over 40 procent latinamerikanske vælgere til republikanerne. Et dilemma Jeb Bush er sig bevidst om, og han har blandt andet i en tale sagt at en republikansk kandidat ”must lose the primary to win the general.”