På trods af Præsident Trumps nylige udtalelser og optræden, er USA fortsat en stærk allieret hvilket er understreget af statsminister Mette Frederiksens efterfølgende udtalelser. Danmark og USA har mange fælles interesser, og vi står over for en række fælles udfordringer i blandt andet Arktis.
Det kan ikke udelukkes at de dansk-amerikanske relationer har fået smidt et par isterninger i sig. Derfor er det muligt at relationerne med USA under Trumps ledelse får en koldere tone, og at hans danske opponenter vil være mere kritisk rettede overfor hans udtalelser og initiativer ift. NATO, Danmark, og Grønland.
Dog skal det påpeges at Mette Frederiksen har vist sig som en mådeholdig statsperson omkring kritik overfor Trumps ellers opsigtsvækkende optræden, både når det kommer til hans udtalelser vedrørende Grønland, og de ikke videre flatterende angreb på hendes person. Frederiksen har derimod lagt vægt på at USA fortsat er en stærk allieret og at Danmark velkommer USA´s besøg og samarbejde i fremtiden.
Netop i forbindelse med det fremtidige samarbejde slipper Grønland ikke for at være både et objekt af interesse og have en plads i første række for magtkampen mellem stornationerne i Arktis. Kina, Rusland, og USA vil fortsat konfrontere hinanden for at sikre dominans over så meget som muligt at området.
Derfor er et fortsat samarbejde med USA netop så vigtigt og ikke noget hverken danskerne eller amerikanerne kan smide væk over en kontroversiel præsidents handlinger og udtalelser. For USA vil Grønland fortsat være en uhyre vigtigt strategisk ø, og for danskerne (og grønlænderne) er det bedre at have USA som samarbejdspartner, end Rusland eller Kina der i voldsomt mindre grad ville respektere vores position og mening i området.
Det samarbejde indebærer at danskerne må sætte større fokus på Grønland i forhold til overvågning og tilstedeværelse. Det betyder mere materiel, større budgetallokering, og investering i både civil og militær infrastruktur på øen. Selvom det vi indtil videre har haft deroppe har været fint, så er det nu klart at verdenssituationen er i gang med at ændre sig dramatisk og at Danmark derfor må have en ny tilgang til Arktis. Vi må erkende at vi ikke, på trods af den seneste danske Arktiske strategi, har lagt nok fokus på området og at der fra politisk side ikke har været en stor nok handling når det kommer til konkrete initiativer i Grønland.
Det har denne absurde situation der netop har udspillet sig heldigvis hjulpet til at rette op på, så noget godt er der kommet ud af det. Arktis er ikke længere et område man kan kalde neutralt og let samarbejde med alle parter deroppe. Det er det nye hotspot for alle de store spillere. I takt med at Kina og Rusland forsøger at få større aftryk på regionen, er det vigtigt for Danmark at vi har en stormagt som USA bag os der kan støtte i de situationer der uundgåeligt vil komme i fremtiden hvor vi må ligge os ud med de andre store drenge i gården.
For at kunne sikre dette, er prisen at vi investerer mere end vi har gjort i Grønland og sørger for at vi ikke kun nu, men også i fremtiden er relevante som partner og som spiller i regionen. Det kræver dog også mere samarbejde fra USA’s side, hvilket bl.a. kunne komme gennem at give kontrakterne omhandlende transport og logistik af varer til Thule, tilbage til grønlænderne i stedet for at lade amerikanske firmaer ordne det. Thule er gratis for amerikanerne og det har været en slet skjult aftale at alle kontrakter derfor skulle gå til grønlandske firmaer, for at støtte lokaløkonomien. At disse kontrakter blev givet til andre, er et ikke særligt godt signal at sende hvis man ønsker støtte fra lokalbefolkningen.
Vi er i den situation at vi har en helt unik position i området og at vi derfor i samarbejde med grønlænderne har nogle opgaver der ikke er lette at løse. Disse opgaver har vi har dog taget på os og det er derfor vores pligt at angribe det på den bedste måde, for os, området, og for samarbejdet.
Hvis ikke os, så overlader vi det til nationer der ikke har alles bedste interesse i øjet, men kun deres egen berigelse.
